Hunters Valg

Hunter får en sygdom.. Hvordan vil han håndtere det??? Vil han gå ned med stress? Vil han glemme sine tætteste??

0Likes
0Kommentarer
211Visninger
AA

2. Er det farligt?

"HUNTER!!" Ved lyden af stemmen, vidste jeg med det samme hvem det var. Clair. Min skat. Den vigtigste person for mig i verden. Hun er min eneste ene og jeg vil gøre alt for hende, jeg ville endda give mit liv væk hvis det kunne gøre hende godt.  "Hvorfor har du ikke sagt noget? Jeg kom herover for at besøge dig og så sagde din mor at du var på hospitalet! Er du rask igen? Har jeg smittet dig med noget?!" Clair var helt ude af den, og jeg prøvede at berolige hende. "Clair. Skat. Det er sikkert ikke noget. Min mor ville bare se om de kunne finde ud af hvorfor jeg har fået det så dårligt." Hun kiggede meget tvivlsomt på mig, men gav efter og trak mig med ind i stuen, hvor hun skubbede mig ned i sofaen, hvor hun lagde sig i den anden ende. Der opstod en stilhed mellem os, ikke en akavet stilhed, bare stilhed. Jeg nød det, og jeg nød det meget. Clair kiggede mig dybt i øjnene, og jeg kunne stadig ane en smule bekymring og nok også en anelse forvirring. JEG var stadig forvirret. Jeg kunne være dødeligt syg, men jeg kunne også bare have fået lungebetændelse. Det kunne være en stor ting der var i vejen, men det kunne også bare være en lille ting, og jeg regnede da med det bare var en lille ting. Hvad er oddsene også lige for at jeg ville få en eller anden uhelbredelig sygdom? Mine tanker fortsatte med at drøne derud af, så jeg reagerede ikke på min mors råb, og ikke ét råb, men nok nærmere de atten råb. Clair puffede stille til mig med foden, og der kom jeg tilbage til virkeligheden. Jeg for sammen som en lille dreng og Clair begyndte at fnise. Jeg vendte mit blik mod hende, prøvede at gøre det så surt og irriteret som muligt, og det skubbede hende ud over kanten.  Hun begyndte næsten at skrige af grin og der kunne jeg ikke holde det tilbage mere. Jeg begyndte at grine med og det blev ved så længe at min mor var nødt til at komme ind for at se om vi var okay eller hvad der skete. Vi forsikrede hende om at alting var okay, og hun ikke skulle bekymre sig om os, så hun gik igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...