Dirty Paradise.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Igang
I 2011 besluttede Kadence og Bethany's familie at flytte fra Italien til London, hvilket slet ikke passede pigerne med hensyn til alt den regn, og alt for lidt varme. De to piger har været sammen fra fødslen, og er uadskillelige. Da de startede på Londons Arts Academy, blev de straks veninder med den nuttede Brooke. De fik hurtigt dannede sig nogle statusser. Brooke, som den kloge, Bethany som den flirtende, og Kadence som ''lederen'', og de er alle sammen kendte for at lave ballade, og være ligeglade med alt. Der starter tre nye drenge på akademiet, og det behager ikke pigerne, da de vender fuldstændig op og ned på alt.

Kan pigerne stå for deres charme? Hvad med julen, kan Kadence komme til at holde af det, og det faktum hendes fødselsdag er den 24 December? Hvad sker der når Kadence og en af drengene kommer utrolig godt ind på hinanden, og finder ud af de har fødselsdag samme dag, hvor han er præcis 2 minutter ældre? Hvad fører det hele til?

16Likes
9Kommentarer
1328Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Ligesom alle andre dage i London, er vejret gråt og kedeligt, og vi har alle tre solbriller på. Hvorfor? Fordi vi bedst kan lide det sådan.

Jeg kaster mit hår over skulderen i det jeg træder ud af min bil, og låser den igen da Brooke og Bethany er stået ud. Mens jeg ser rundt på de velkendte mennesker, og de kedelige hvide, og sorte bygninger, jeg har kigget på næsten hver dag i 2 år. Hvilket er forfærdeligt, men snart er det væk herfra, og jeg overvejer at tage til Italien igen, eller måske L.A, når jeg kan bo for mig selv.

''Kae? Kom nu, vi skal have vores bøger inden timen starter!'' Siger Bethany, lad os bare kalde hende Beth fra nu af, og trækker mig mod hoved bygningen, og mod vores skabe. Mit skab har jeg klistret en masse billeder på, og hængt lyskæder på, og klistret et stor, lilla K midt på skabet.

Hurtigt låser jeg det op, hænger min fine lille taske på en lille krog, der er på skabslågen, og tager mine fysik bøger, mit penalhus, og en blog, lader min pung og mobil glide ned i mine alt for stramme jeans, og smækker så skabslågen i, og kigger på Beth og Brooke.

''Vi ses girls. Jeg skal ha engelsk med sorte Peer.. Kill me now please!'' Stønner hun dramatisk. Jeg griner af hende, og krammer hende.

''Du overlever baby!'' Siger Beth og krammer hende også inden hun forsvinder mod bygningen med dansk, engelsk, og teater/musik. Beth tager mig under armen, og trækker mig mod bygningen med fysik, kemi, biologi, geografi og matematik, og rækker mig sin lip gloss. Jeg tager i mod den, og smøre lidt på læberne, og giver hende den tilbage.

''Jeg hader fysik!'' Beklager jeg mig, og sparker døren til bygningen op, fordi jeg er for doven til bare at bruge mine arme. Beth griner.

''Du laver jo næsten aldrig noget! Og alligevel får du altid 12!'' Siger hun, og går ind i Fysik lokalet.

''Det da fordi du er så klog!'' Siger jeg, og vipper frækt med mine øjenbryn, og griner da hun to sekunder efter slår mig.

''Lad vær med det der! Det så ubehageligt!'' Surmuler hun. Jeg smiler bare stort, og sætter mig ved siden af hende, og ligger mine ting på det kridt hvide bord, der er så renligt at man nærmest kan se sig selv i det.

''Stille!'' Brummer en dyb utilfreds stemme, Mr. Brown.. Yay, og Brooke tror hun har det skidt? Ham her er ikke mere end 1,60 og er ca. lige så rund som en badebold, og han stinker af røg og kaffe, idrk!

''Slå op på side 116. Josephine, læs højt!'' Siger han mens han skriver noget på tavlen. Josephine går straks i gang med at læse, med hendes super søde irske-bondske accent.

Som sædvanlig sætter jeg mig bare til at tegne på min blok, fysik keder mig.

Da døren går op med et brag, kigger alle nysgerrigt derhen, og jeg kan se hvordan pigerne skyder brysterne frem, i deres alt for små toppe, og hvordan de kaster med håret, og smiler klister sødt. Jeg ser på Beth og laver bræklyde. Jeg kan se hun kvæler et grin, og jeg kan mærke pigernes onde blikke. Jeg læner mig tilbage i stolen, og studere den nye person. Han er nu ret fræk at se på. Hans brune hår er sat til perfektion, hans læber der buer perfekt, i en lækker rød farve, han har en hvid tank top på, en sort læderjakke, sorte jeans, og nogle sorte støvler på.

''Hvad bilder du dig ind?! Timen startede for 10 minutter siden! Jeg ved ikke med din gamle skole Hr. Bieber men her er vi meget punktlige!'' Mr. Brown ligner en lille rød prop når han bliver sur.

''Jaer, apropos det, i skulle måske se at få tjekket jeres ure, jeg mener jeg kommer til tiden.'' Siger han med et klik med tungen, og sætter sig på den eneste ledige stol i klassen, bagerst. Han læner sig tilbage i stolen, og smækker fødderne op på bordet. Jeg vender hoved mod Mr. Brown, lader mine albuer hvile på bordet, fletter mine fingre sammen, og ligger min hage på dem, og jeg sender Mr. Brown et løfter øjenbryn, og et flabet smil. Han løfter truende pege fingeren.

''Kadence! Du skal slet ikke få gode ideer!'' Sprutter han. Jeg griner.

''Hvad mener du dog Brownie? Jeg opfører mig altid eksemplarisk..''

 

***

 

Senere, da vi sidder til frokost, og jeg sidder og stikker i min pasta salat, med en utilfreds mine, fordi min plastic gaffel er knækket.

''Omg der sad to nye drenge i klassen i dag, de var over lækre! Flabede, men lækre!'' Kvidre Brooke, og tager sin muffin i munden. Beth ser sigende på mig, og smiler så.

''Vi havde også en ny dreng i klassen. Præcis som du beskriver de to nye drenge i din klasse!'' Siger Beth og tager en af mine pastaer. Jeg fnyser bare, og tjekker twitter på min mobil. Jeg bryder mig ikke om den måde de bare er kommet vadende ind på VORES skole. Og jeg har ikke lyst til at komme hjem, og pynte juletræ. Ja sorry to say, men julen rager mig en pind. I starten var det sejt at have fødselsdag den 24, men eftersom jeg blev ældre, blev det overvurderet.

''Halløj de damer.'' Siger en charmerende stemme, og pludselig sidder der tre dreng ved vores bord, blandt andet ham fra Fysik, og de andre to må være dem Brooke snakkede om. Jeg hæver øjenbrynet, og er faktisk ved at falde ned af bænken, i forskrækkelse. Var jeg så meget væk?

''Hej! Jeg hedder Brooke, og det her er Bethany... Og Kadence!'' Hun peger på os, og straks er Brooke i gang med at flirte, for hun kaster diskret sit pæne, lange hår over skulderen, og vipper ekstra meget med hendes lange, sorte øjenvipper.

''Jeg hedder Justin, og det her er Josh og Xavier. Dig kan jeg godt huske! Du sad i Fysik lokalet.'' Siger Justin, med en kælen stemme til mig. Det føltes som om hans charme omringer mig, kæler for min hud, og får mine kinder til at skifte fra bleg til rosa farvet. Jeg fnyser irriteret.

''Spar dig.'' Siger jeg bare, rejser mig, tager mine ting og forlader kantinen.

 

Jeg vælger at skippe den sidste time, idræt. Jeg bryder mig ikke om det lort, så jeg tager min taske, smækker skabslågen i og går hen til min bil, eftersom jeg allerede ved at Brooke nok skal få flirtet sig til en tur hjem med en af drengene, og Beth sagde tidligere hun godt ville gå hjem. Jeg låser den op, og sætter mig ind. En Audi R8 siger jeg jer, i hvid! Den er lækker!

 

***

 

No wonder at der ikke er nogen hjemme. Jeg er trods alt tager hjem to timer før. Jeg går op på mit værelse, og skifter til noget langt mere behageligt tøj, sætter mit hår op, og tager mine kontakt linser ud, og mine briller på.

Med mobilen i hånden går jeg ned i køkkenet, og finder noget sandwich brød, hiver et salat blad af salat hoved, og halvere det, ligger det ene stykke på brødet, og spiser det andet, tager et stykke kylling pålæg, og ligger det på, og smører så noget karry dressing på. Ligger sandwichen på en tallerken, hælder nogle mandler op på tallerknen og to gulerødder, laver en kop kakao, og sætter mig ind i stuen, som allerede er totalt overpyntet. Jeg går psykisk ned...

På trods af vores hjem er top moderne, rigmands agtigt, så ligner vores hus noget der er blevet overtaget af nisser. Jeg fnyser bare og spiser min mad.

 

''Kadence! Kadence! Vågn op!'' Siger en lille nuttet stemme, der udtaler mit navn som Ka-ed-ence. Jeg glipper med øjnene, og smiler kærligt da den sødeste lille baby står foran mig.

''Heeej Lucie!'' Pludre jeg, og løfter den lille perfekte pige op i mine arme. På trods af hendes to år, har hun faktisk ret langt hår, som er glat, i modsætning til mit. Hun har den sødeste lyserøde sløjfe i håret, en lyserød kjole, med lyserøde gemacher til. Jeg griner af min lille prinsesse, hun ligner lidt en candyfloss.

''Hej skat.'' Siger min mor, og kysser mig i panden, mens min far læsser 3 store poser af i køkkenet. Jeg rejser mig, stadig med Lucie i mine arme, og går ud i køkkenet, og ser ned i en af poserne.

''Uh slik!'' Siger jeg.

''Du tager ikke noget! Det er til på fredag!'' Siger min mor, og går ud og hænger sin alt for dyre jakke op. Jeg rækker tunge efter hende, og sætter Lucie på bordet, og tager en æske frem, med små kiks i former som fisk. Jeg giver Lucie en, og lader hende gumle lidt på den inden jeg vender mig mod min far.

''I er sent hjemme.'' Konstatere jeg. Klokken er halv fem.

''Ja undskyld skat, men der var kø, og vi skulle lige handle. Ikke se så surmulende ud, vi har købt Skittles og det der vand med jordbær du godt kan lide.'' Siger min mor. Jeg smiler svagt, og ser på Lucie da hun hiver i min trøje.

''Uletræ!'' Siger hun og hopper lidt, mens hendes fingre kører rundt i hendes mund. Jeg tager en vaskeklud og vasker hendes ansigt, og hænder, og går ind i stuen med hende, hvor det store, grønne juletræ står.

''Skal du sætte den her på?'' Jeg rækker hende en rød kugle, og hun nikker ihærdigt, og tager den i hånden, og selvom hun sikkert allerhelst vil selv, så tager jeg fat i hendes fingre, og guider dem til at sætte den lille røde snor om en gren på juletræet.

Selvom jeg hader jul, og December måned, så nyder jeg hyggen med mine forældre. Min far overtager hurtigt, og min kommer ind med en bakke, med småkager og tre kopper the, og en skål sukker. Jeg smiler og tager en kop the og putter 2 skefulde sukker i og rører rundt. Nogle synes måske det er for meget, men jeg synes det er perfekt. Tager en småkage, og dypper den i the'en, og ser på min far og Lucie igen, der hopper rundt, griner og pynter juletræet. Og udenfor kan jeg se det begynder at sne. Måske bliver det ikke så slemt som jeg havde troet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...