Underneath | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2013
  • Opdateret: 25 feb. 2014
  • Status: Igang
Shay Tanner er en ganske almindelig, britisk studerende, der lige er begyndt på skolen Redwood High, ikke langt fra London. Hun falder langsomt til blandt eleverne, og med karaktererne går det strygende. Hun bor alene med sin mor, indtil den dag hvor Ms. Tanner tager afsted til en konference for læger i Amsterdam.
Samme aften som hun er taget afsted, for Shays veninder hende overtalt til at holde fest i hendes hus. Festen starter ud godt. Folk dukker op som planlagt, men med tiden tager det overhånd. Men med alkohol i blodet, bliver det sværere at modstå visse fristelser. Og da en ukendt, mærkeligt attraktiv, dreng dukker op, bliver det kun sværere.

5Likes
2Kommentarer
480Visninger
AA

3. Kapitel 3

Hvor Harry forsvandt hen efter at have forladt mig den aften, vidste jeg ikke. Men da jeg havde fået tøj på igen og var gået nedenunder til de andre, var han ingen steder at se. Tanken om at det hele tiden havde været planen at få mig med i seng, gav mig ondt i maven, og jeg kunne ikke lade vær med at føle mig en smule udnyttet, og ikke mindst naiv. Hvis det var hans formål, var han ikke værd at lede efter.

Alligevel, søgte jeg efter drengen med de mørkebrune krøller og smaragdgrønne øjne, da jeg vendte tilbage til Redwood High, efter få dage. Jeg vidste selvfølgelig ikke om Harry overhovedet var elev der, men i en by så lille som Redwood, var skolen den eneste i flere kilometers afstand. Derfor måtte han være her. Det var jo forhelvede ikke London vi boede i, men Redwood. En by så lille, at skolen var opkaldt efter den. Hvis ikke byen var opkaldt efter skolen. Jeg var ikke engang sikker, men hver gang at jeg fortalte folk udefra at jeg kom herfra, vidste de aldrig hvad fanden jeg fablede om.

 

"Shay?" ... "Hey, Tanner?"  ... "Forhelvede, Shay så vågn da op!" Will's hånd skubbede til min skulder, og fik mig næsten til at kollapse ind over bordet. "Hvad?" Vrissede jeg og så irriteret på ham. Vi sad i skolens kantine, og trods den sædvanelige summen af stemmer, var det lykkedes mig at falde langt hen i mine tanker. Det skete en del for mig. Især her på det seneste, hvor Harry altid fandt sin vej ind imellem mine tanker. "Du er helt væk..." Sukkede Will og rystede kort på hovedet, inden han fortsatte. "Men jeg spurgte, om du ville med over til mig senere? Jeg har nogle lektier... Og... Ja..." Han behøvede ikke sige mere, for jeg vidste udmærket hvor det førte hen. Han ville have mig til at være hans lektiehjælp. Igen. Det var mindst fjerde gang i denne måned. Jeg havde dog intet imod at tilbringe min tid med Will, da vi altid havde været tvangsindlagt til at tilbringe tid sammen. Selv før High School. Will var min nabo, søn af en af mine mors veninder og en af mine bedste venner. Sammen med Zoey. Vi fungerede lidt som en trio, kunne man nok sige. "Selvfølgelig." Svarede jeg kort, trak på skuldrene og samlede æblet på bakken foran mig, op. Det var mørkerødt, en smule som en rose. Men derudover tænkte jeg ikke flere poetiske tanker, før jeg satte tænderne i det og bed et stykke af det. Æblets hvide inderside lyste den ellers mørkerøde overflade op, og det hvide område voksede da jeg tog endnu en bid. Endnu en og endnu en. Til sidst var næsten hele æblet hvidt, og kun skroget var tilbage. Derfor satte jeg det fra mig på bakken foran mig, inden noget i den anden ende af lokalet fangede min opmærksomhed. Harry. For første gang siden festen, så jeg ham igen. Min mave snørede sig sammen, selvom jeg havde aftalt med mig selv, at han var åndssvag. Det var nu ikke det jeg tænkte lige nu. Jeg følte hvordan hans tilstedeværelse frøs mig til bænken under mig, selvom han var flere meter væk. Jeg følte hans læber på mine og hans hænder på mine hofter. Alt det var indbildning. Men længslen var skam ægte nok.

Han skred, Shay. Skred. Drop ham. Stemmen i mit hoved blev ved med at gentage det, og jeg vidste at jeg burde rette mig efter den nu. Men alligevel vendte jeg ikke blikket væk, før Harry pludseligt drejede hovedet og så hen på mig, igennem rummet. Den røde farve sted op i mine kinder, og jeg bad til at han ikke kunne se det, fra hvor han sad. Jeg kunne næsten se det smørrede grin der ville spille om hans læber, hvis han kunne så det. Vidste hvad der gik igennem mit hoved da jeg så ham. "Hey, hvad er det på din hals?" Jeg så op, og så Zoey, der sad på den anden side af mig. Hun stirrede på noget med store øjne, og da mine fingre strejfede henover sugemærket på min hals, vidste jeg at det var det hun spurgte ind til. "Jeg ved godt hvad det er..." Fortsatte hun så, med et grin på læberne. "Så, hvem er den heldige?" Jeg kunne ikke fortælle hende at det var Harry. Det kunne jeg bare ikke. Derfor, trak jeg kort på skuldrene og så lidt ned på min bakke, hvor en halv-spist burger stadig lå på tallerkenen. "Det er ikke Will, vel?" Spurgte hun, hvilket gav mig lyst til at slå hende. Selvfølgelig var det da ikke Will. Kort så jeg på ham, og hvis jeg ikke tog helt fejl, syntes jeg at jeg så skyggen af en rødmen på hans kinder. Jeg rystede så på hovedet, og så igen på Zoey. "Hvad tror du selv?" Svarede jeg og himlede med øjnene. I det samme ringede klokken til næste time, og jeg rejste mig hurtigt, inden Zoey førte samtalen videre. Jeg fik stillet bakken væk, og gik så til time.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...