Underneath | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2013
  • Opdateret: 25 feb. 2014
  • Status: Igang
Shay Tanner er en ganske almindelig, britisk studerende, der lige er begyndt på skolen Redwood High, ikke langt fra London. Hun falder langsomt til blandt eleverne, og med karaktererne går det strygende. Hun bor alene med sin mor, indtil den dag hvor Ms. Tanner tager afsted til en konference for læger i Amsterdam.
Samme aften som hun er taget afsted, for Shays veninder hende overtalt til at holde fest i hendes hus. Festen starter ud godt. Folk dukker op som planlagt, men med tiden tager det overhånd. Men med alkohol i blodet, bliver det sværere at modstå visse fristelser. Og da en ukendt, mærkeligt attraktiv, dreng dukker op, bliver det kun sværere.

5Likes
2Kommentarer
479Visninger
AA

1. Kapitel 1

Musikken stormede ud af de højtalere som jeg havde fundet i kælderen, og som det var lykkedes mig og min veninde, Zoey, at få tændt. Det var hende der havde overtalt mig til at holde den her fest, imens min mor var til konference i Amsterdam. Bassen kunne mærkes helt inde i det inderste af kroppen, og fik en beroligende følelse til at brede sig hele vejen ud i fingerspidserne. Lige nu var jeg placeret i min mors elskede, sorte lædersofa. Jeg hang halvt ind over armlænet, og i min ene hånd havde jeg en flaske et-eller-andet. Jeg havde overhovedet ikke styr på hvad der blev drukket efterhånden, for folk tog alligevel deres egne drikkevarer med. Men hvad jeg var sikker på, var, at jeg ikke længere var helt ædru. Det her var måske ikke en god idé, men lige nu virkede det fuldstændigt ligegyldigt, for hvem skulle sladre til min mor? Det ville ikke give dem andet end problemer alligevel. Jeg var iklædt et par korte denim shorts, en hvid tank top med en sort blonde-bh indenunder og så et par korte læderstøvler med nitter. Ikke den klassiske 'lille sorte.' Jeg var her for at have det sjovt, ikke for at blive eye-raped af en eller anden klam fyr. Ved siden af mig sad en dreng som jeg havde mine spansk timer med, og oven på ham sad der en eller anden pige, som jeg ikke kunne genkende, da hendes lange, blonde hår hang ned over hendes ansigt imens hun var igang med at stikke sin tunge langt ned i halsen på fyren. Fedt.

"Shay!" Jeg så hurtigt op og forsvandt ud af min egen verden af tanker. Det var Zoey. Hun stod i døråbningen ud til køkkenet, og viftede ivrigt med hånden. "Få din røv herud, det haster!" Råbte hun. Jeg kunne kun ganske svagt høre hendes stemme over musikken, men jeg rejste mig dog og gik hen imod hende, hvilket fik et bredt grin til at brede sig henover hendes røde læber. "Hva' så?" Brummede jeg, og tog endnu en slurk af indholdet i den flaske, som jeg gik med i hånden. "Kom og se" svarede hun, og tog fat i min frie hånd, inden hun trak mig med ud i køkkenet og lukkede døren i efter mig. Vi var ikke de eneste derude. En dreng ved navn Jonathan sad på køkkenbordet, ved siden af sad en anden dreng, som jeg ikke kendte navnet på. Ved spisebordet stod en pige som vidst nok hed Allison. "Seriøst, hvad sker der?" Spurgte jeg så, og kørte et blik rundt i rummet, med mit ene øjenbryn let hævet. "Kom nu herover" vrissede Zoey, der nu stod henne ved Jonathan. Jeg gik nærmere, og stillede mig lige foran ham. "Spis den her." Jonathan rakte sin hånd ud imod mig, og åbnede den. I hans håndflade lå noget der lignede vitaminpiller i forskellige farver, men det kunne jeg godt regne ud at det ikke var. "Det mener i ikke seriøst..." Jeg så rundt på de andre, men de så nu egentligt ud til at mene det ret så alvorligt. Jeg var helt klar over at det Jonathan stod med, var ecstacy. Altså, stoffer. Ikke nogle totalt hardcore af slagsen, så meget vidste jeg da, men jeg tøvede nu stadig. Se, jeg var ikke 'mors lille engel' typen, vel. Men jeg var klog nok til at vide, at det her var dumt. Men hey, teenagere gør dumme ting hele tiden, ikke? Det her gik vel nok en enkelt gang. "Fuck it" sukkede jeg så, snuppede en enkelt pille og tog den i munden. Jeg gjorde et kast tilbage med hovedet, og fik den ned. Ved siden af mig tog Zoey også en, og gjorde det samme. Sådan gik det hele vejen rundt i den lille gruppe.

Kort efter forlod jeg køkkenet med Zoey, og på dette tidspunkt kunne jeg lige så stille mærke hvordan stoffet begyndte at virke. Minutterne gik, og jeg fortrød ikke længere at jeg havde taget det, på nogen måde. Det føltes fantastisk. Jeg følte mig på toppen. Som om ingen nogensinde kunne bringe mig ned igen. Og lad os bare sige, at mig og Zoey fyrede den af på dansegulvet. Om vi så kunne danse eller ej, havde vi det skægt, lige indtil Zoey mente at det var tid til en drink mere. Jeg følte ikke helt for det, så jeg bevægede mig hen til havedøren, som jeg åbnede, hvorefter jeg gik ud på terrassen. Den kølige natteluft føltes rart på min brand varme hud, og jeg tog et par dybe indåndinger, som om det ville køle min inderside også. Jeg tog et skridt længere ud på terrassen og lagde armene om mig selv. Der var ingen herude. Ingen stive teenagere der var faldet om i græsset, eller var ude og ryge. Den slags blev sikkert gjort indendørs, hvilket ville give mig problemer. Men jeg var ligeglad. Fuldstændigt ligeglad. Et dæmpet smil gled henover mine læber, og stille gik jeg ud i græsset, hvor jeg satte mig på jorden. Jeg vendte blikket imod stjernehimmelen over mig og sad i lang tid bare og dagdrømte, indtil nogen rømmede sig bag mig. "Hvad laver du herude?" Spurgte en stemme, hvilket fik et suk til at undslippe mine læber. "Jeg bor her, jeg må være hvor jeg vil" svarede jeg og himlede med øjnene. "Vil du ikke hellere med mig ind?" Spurgte stemmen igen. Det var en eller anden dreng, men stemmen genkendte jeg ikke. "Nej, egentligt ikke." Jeg sad stadig med ryggen til personen, men det blev hurtigt ændret da han gik om på den anden side af mig og rakte sin hånd ned imod mig. Nu genkendte jeg ham. Det var Dylan. En eller anden sports-fikseret abe som jeg hang på i størstedelen af mine timer, på skolen. Hans lysebrune hår var sat med hårgele oven på hans hoved, og hans blågrå øjne skinnede. "Kom nu." Bad han så, og efter et øjeblik, tog jeg hans hånd. Før jeg vidste af det trak han mig op og stå, og helt ind til ham, så min brystkasse var presset imod hans. "Wow, wow, wow... Ikke så tæt på." Sagde jeg og kom med en ubekvem grimasse, inden jeg skubbede ham en smule væk. Men han havde taget fat om min talje, og trak mig med. "Seriøst, slip." Jeg begyndte nu at blive frustreret for alvor, men da jeg igen satte mine hænder på hans skuldre for at skubbe ham væk, strammede hans greb om min talje sig. "Er du på et eller andet?" Spurgte Dylan ud af den blå luft. Jeg svarede ikke. "Ja du er sgu så!" Han grinede, som om han lige havde fået en saftig hemmelighed ud af mig. "Jeg kan se det på dig. Dine pupiller er forstørrede." Okay, afsløret. "Og hvad så hvis jeg er? Det får mig ikke til at ville noget som helst med dig alligevel." Vrissede jeg og bed hårdt tænderne sammen.

"Så hvis du lige ville-.." Mere nåede jeg ikke at sige, før han aggressivt pressede sine læber imod mine, hvilket fik mig til at spærre øjnene op. Jeg gengældte ikke hans kys, men alligevel blev han bare ved med at massere mine læber med hans egne, hvilket langt fra var så behageligt som det lød. Stille lagde jeg min hånd bag hans nakke, men rykkede den hurtigt længere op og rev i hans hår, for at få ham til at trække hovedet til sig. Men desværre fik han vidst det forkerte signal, da hans hænder gled længere ned af min krop, end bare til min talje. Derfor fik jeg meget hurtigt fjernet mine fingre fra hans hår, og efter et sekunds tøven, langede jeg ham en syngende lussing, hvilket langt om længe fik ham til at trække sig tilbage. "Hvad fanden" udbrød han og tog sig til kinden med sin ene hånd. Lettelsen skyllede ind over mig, og jeg håbede bare på at han ville blive væk. Men nej. Han tog hårdt fat i mit håndled, og snerrede en masse bandeord ad mig, som jeg ikke rigtigt kunne forstå. "Slip mig..." Sagde jeg med spæd stemme, og prøvede at trække mit håndled til mig, hvilket bare fik ham til at stramme sit greb endnu mere. "Fuck nej, det kan du godt glemme alt om." Svarede han vredt, imens han hævede sin knyttede næve, som han skulle til at slå mig.

Det næste jeg opfattede var at hans knyttede hånd kom lige imod mig, men smerten mødte mig aldrig og lidt efter løsnede Dylan sit greb om mit håndled. Jeg havde knebet øjnene i, så jeg åbnede forsigtigt det ene. Dylan var væk. Jeg kiggede rundt, og for mine fødder, lå han sgu. Forskrækket trådte jeg et skridt tilbage, men jeg bankede ind i noget varmt. "Pas på hvor du går." Sagde en hæs stemme, lige ved mit øre. Stemmen fik kuldegysninger til at bevæge sig ned langs min rygrad, og jeg stivnede. "Du må ikke gøre mig noget...." Gispede jeg og pressede hårdt læberne sammen, da jeg var bange for, at det bare var endnu en ligesom Dylan. Stemmen svarede mig ikke, hvilket gjorde mig urolig. "Har du ikke tænkt dig at se på mig?" Spurgte han så endeligt, og jeg rystede tøvende på hovedet. Jeg var som frosset til stedet, og jeg anede ikke hvorfor. Stemmen holdt mig bare fast. "Vend dig om." Sagde han, og da jeg ikke bevægede mig, tog han stille fat i min hånd, og trak den imod sig, hvilket tvang mig til at vende mig. Det første der mødte mig var lugten af alkohol. Personen var altså heller ikke helt ædru. Derefter vandrede mit blik op ad den muskuløse overkrop, op over skuldrene, halsen, kæberne til det låste sig fast på hans øjne. Store, smaragdrønne øjne, som igen gav mig kuldegysninger. Jeg havde på fornemmelsen at en person med de øjne, måtte kunne se ind i det inderste af folk. Helt ind i sjælen. Derfor følte jeg mig enormt sårbar, og ærlig talt, havde jeg ikke noget imod det. Det var som om at jeg var ligeglad med hvad han gjorde ved mig, når jeg så ind i de øjne. Og samtidigt havde jeg på fornemmelsen, at han ikke ville gøre mig noget. Hvor det kom fra, vidste jeg dog ikke. "Hvad er dit navn så?" Spurgte han og slap min hånd. Der gik lang tid før jeg svarede. "S-... Shay." Stammede jeg stille. Jeg følte mig enormt underlegen i forhold til den høje skikkelse foran mig. "Jeg er Harry." Svarede han så.

 

 

Heeey

Så det er mig igen, og jeg er tilbage efter en lang pause, hvor jeg ikke har skrevet. Måske har i læst noget af mig tidligere. Rumors, måske. Men det her er mit nye projekt, og jeg har en del idéer, som jeg håber jeg kan få sat sammen til en historie. Okay, men før jeg glemmer det... Jeg opfordrer ikke til at tage stoffer på nogen måde, selvom Shay gør det i historien. Det er en dårlig idé, så bliv langt væk fra det, okay? Mange tak. 

Men ihvertfald... Mange tak for at have læst kapitel 1 af Underneath. Jeg håber I har lyst til at læse videre, for ellers er der ikke så meget ved det, hvis der ingen læsere er. 

Men vi ses snart. Skal nok opdatere så snart som muligt.

- Olivia.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...