Listen to me - Demi Lovato

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2013
  • Opdateret: 13 feb. 2014
  • Status: Igang
14-årige Hope fra Milano bor hos sin plejefamilie, hvilket hun har gjort siden hendes forældres død. Hendes forældre døde, som sagt da Hope var 4 år. Hope har oplevet nogle voldsomme ting i hendes forholdsvise korte liv, forældres død, mobning og cutting. Det eneste der lyser hendes verden op, er rollemodellen Demi Lovato og hendes egen sang. Hun er et meget alene menneske, men det er sådan hun har det bedst, ved at fordybe sig i hendes egne sange. Hope sammenligner sig selv med Demi, og hun vil inderligt gerne møde hende og fortælle Demi hendes historie, men kommer det overhovedet til at ske.

5Likes
23Kommentarer
434Visninger
AA

2. Hverdagen

 

Hope vågner til endnu en af de dage. En af de dage hvor hun bare vil blive hjemme, og dø. Hun vil glemme alt omkring sig, hun mener alligevel ikke hendes familie elsker hende. De dage, hvor hun har de tanker, er det Demi der holder hende oppe på skyerne. Demi er hendes motivation, hun har en aftale med sig selv. Gør Demi stolt, fordi du hedder Hope og du er ”Hope” Demi ved det ikke selv, men hun har altid reddet Hopes liv, der hvor hendes ben bare er forsvundet under hende. Hver eneste dag er en kamp for Hope.

Denne morgen er ikke meget mere anderledes. Hendes mor, som er hendes plejemor kalder på hende fra køkkenet. Hun vil jo egentlig ikke op, men duften af hendes mors hjemmebag, tvinger hende op af sengen. Hun prøver at gøre noget ud af sig selv, i håb om at hun i det mindste vil blive talt til i dag over i skolen. Siden hendes biologiske forældres død, er hun blevet trådt på, nedgjort og svinet til af dem fra hendes klasse. Hun siger dem aldrig imod eller prøver at bekæmpe det mere, fordi hun tror det er hende det er galt med. Hun sidder mut nede ved morgenbordet, hvor hendes mor virker helt optimistisk i dag. ”Det skal nok gå skat, jeg er sikker på du får en god dag” Drøm du bare videre, Hope ved det ikke bliver nogen god dag, hvorfor skulle det overhovedet bliver det. Hope er holdt op med at tro på noget, fordi det hjælper jo alligevel ikke. Denne morgen bliver ikke bedre.

Hun sidder og venter på hendes mor kører, også bagefter lukke sig inde på badeværelset. Nu er det slut, tænker hun, ingen i denne verden skal mere være belastet af mig. Hun ser op med loftet, og laver en lille kysse mund. ”Vi ses Demi. Jeg elsker dig, og jeg vil altid sidde heroppe og klappe af dig” hvisker hun. Hun sidder med de lille hvide pilleglas i hånden, nu er det nu tænker hun. En, to, tre og slug. Hun lukker øjnene i. Hun har efterhånden prøvet det så mange gange, at det ikke var noget nyt. Der går et par minutter, så kan hun ikke huske mere. 

Det næste hun vågner op til er, at hun ligger i et mørkt rum, der lugter ubehageligt. Hun tager nogle dybe vejrtrækninger, hvor er hun? Hun kan mærke tårerne presse på, hun er bange. Det giver et hop hende, da en dør op. Hun gnider sine øjne, og ser en skikkelse. Skikkelsen kommer tættere på, det er en dame med en hvid kirtel. Hun kommer hun og tager Hopes hånd. Hun nusser forsigtigt Hopes håndryg, og siger nogle mærkelige lyde med munden. Hope lægger der helt stiv i den ret store seng, som om hun har set et spøgelse. ”Det hele skal nok gå, min ven” ”Hvad skal nok gå?” Gisper Hope. ”Moaaar!” Råber hun, og begynder at græde hysterisk.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...