Pas dit eget rabarberbed, Klumme.

En klumme jeg skulle skrive i dansk, tænkte at jeg ligeså godt kunne prøve at ligge den ud. :-)

5Likes
4Kommentarer
1000Visninger
AA

1. Pas dit eget rabarberbed, oneshot.

 

Pas dit eget rabarberbed!

 

Her den anden dag traskede jeg af sted på tur med min hollandske hyrdehund Quincy. Kulden bed I mine hænder og ører, men som ansvarsfuld hunde-ejer trodsede jeg vinterblæst og regn. Jeg var på vej ud af en tom fold da en pickup truck kom trillende langs vejen. Det var en meget bestemt pickup truck. Det var nemlig den nye gårdejer der er flyttet ind lidt nede af grusvejen. Han kører rundt I den bil som om alt rager ham og han synes vel selv at det står til ham at holde øje med at ingen laver ballade. Han træder ud af bilen, “Du må ikke gå her!” Råber han til mig, klart og tydeligt, som om jeg er et lille barn. “Øhhh, jo? Det er en offentlig sti, kan du ikke se skiltet?” Jeg peger over mod skiltet, han øjne flakker hurtigt derover. Han ser et øjeblik usikker ud, Ha! Så kan han lære det! Men usikkerheden er væk så hurtigt som det kom.

Du kan ikke bare gå rundt og lade som om du ejer det hele, få så den hund I snor! Du må sku'da ikke bare la' den rende rundt og pisse på det hele!” Jeg kalder på Quincy og han kommer I løbende I fuld galop, bremser op lige før han når mig, og sætter sig ved siden af mig. “Hvorfor skulle jeg det?” Spørger jeg, en lille ugenkendelig lyd undslipper landmandens læber. Han kan ikke finde på noget at sige. Han kigger vredt på mig, går med hastige skridt tilbage til sin bil og smækker døren efter sig. Bilen er væk så hurtigt den kom, Quincy sidder stadig ved min side og kigger spørgende på mig.

 

Resten af turen går jeg surt og vrisser over hændelsen. Det er fjerde gang i år jeg bliver ”mindet om” at have min hund i snor. Sikke en ubehøvlet og besværlig ung dame, tænker du sikkert nu som læser. Quincy er jo en hyrdehund, de har brug for at løbe og stimulere sig, de ender med at blive helt igennem sindsyge hvis man går med dem på snor hele tiden. Det er jo svært for folk at forstå. Kan de ikke se at det er bevidst? Kan de ikke se at det ikke er en stor farlig dræberhund. Det værste der kan ske er hvis han skulle hoppe op af nogen i ren iver efter at møde nye mennesker.

Jamen det er jo sådan nogle hunde der dræber alle de stakkels harekillinger!” Råbte et par af mig en dag, jaja, i har jo nok ramt et par hare med bilen gennem tiden skattebasser, tænker jeg ”Nej, det tror jeg desværre er rævene,” svare jeg i stedet. Jeg går selvfølgelig med ham på snor hvis der er andre dyr eller mennesker, men midt ude på bøhlandet burde jeg selv kunne bestemme. Pas dog jeres eget rabarberbed! Folk har så vitterligt travlt med hvad andre går og laver, at de næsten helt glemmer deres eget.

I må ikke skræmme ænderne, i ender skræmme dem helt væk.” Skældte en fremmed dame ud da jeg var mindre; Senere samme aften stod hun på kanten af kæret med sin søn og hjalp ham med at styre hans kæmpestore fjernstyrede motorbåd. Den skræmte da ænderne godt og grundigt, de kom nemlig ikke tilbage til gadekæret den sommer.

 

Man må selvfølgelig gerne være bevidst om omverdenen, men ikke til den grad hvor det forstyrrer andre menneskers daglige gøremål. Jeg må da selv bestemme om jeg vil gå med min hund i snor eller ej? Selvfølgelig er der regler man skal overholde, men folk må lære at andre mennesker ved hvad de laver og ikke behøves mindes om det hele tiden. Nogen mennesker er også bare decideret besværlige og irriterende.

Hallo, du må ikke ride på den her sti, det gør det altså virkelig svært at køre her når dine heste tramper over det hele!” Har jeg efterhånden hørt et par gange når jeg ridder tur. Svært at køre? Det kan jeg da godt se, siden der er store traktorspor der har lavet kæmpe revner i jorden. Men det er jo nok bare hovaftrykkene.

”Nå, det vidste jeg ikke.” Smiler jeg uskyldigt.

 

Jeg forstår da godt at man ikke bare kan lade hestene tordne der ud af uden for folks huse eller lade hunden spankulere rundt og passe sig selv, det kan kun gå galt. Men at skridte langsomt på en lille skovsti eller lade hunden gå uden snor på en øde mark kan da umuligt skabe så store problemer.

Hvorfor kan folk så ikke bare blande sig udenom, tjo, de føler vel at hver gang de stopper en bandit som mig med at hærge landskabet,a< gør de samfundet en tjeneste. Specielt hvis man svare igen, tro mig jeg har prøvet, så bliver man jo opgraderet til status terrorrist!

Og os der bliver hakket på unødvendigt, vi må bare prøve at få det bedste ud af det. Måske endda se os som små frihedskæmpere. Det morer jeg mig nemlig utroligt med. Hvis nogle mennesker bare ikke vil accepterer du gør noget som gør dig glad. Så er det bare synd for dem, vi lever jo kun én gang så vi kan ligeså godt få det bedste ud af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...