Den gode far

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Færdig
Sneen faldt udenfor. Han sad der i det nyindkøbte julemandstøj. Det var hans sidste chance. Ellers ville hun forlade ham. Og sørge for, at han aldrig fik børnene at se igen. Det havde hun sagt.

3Likes
6Kommentarer
625Visninger

4. 4

Han rev sig løs fra spejlbilledet, lagde sækken til rette på ryggen og gik ind i stuen, hvor han spillede sin rolle som julemand til perfektion, bedre end han nogensinde havde spillet den, før han begyndte at drikke. Hans julemands-latter var mere autentisk, mere hjertelig, hans entusiasme og ved at dele hver af gaverne ud, hans glæde ved børnenes henrykthed, når de fik en af tingene, som de månedsvis i forvejen havde afkrydset i Fætter BR-kataloget, som allerede i oktober var blevet sendt til deres adresse, var oprigtig. Han var mere fuldkommen i rollen som far, ægtemand og julemand end nogensinde før, men alligevel insisterede han klokken ti minutter i tolv på, at han måtte ”videre”. Det var det ord, han brugte da han i entreen tog afsked med børnene, der alle efter tur gav ham et knus og sagde godnat. Den yngste af hans sønner tog han op på sin arm, og den lille hviskede:

”Jeg elsker dig, far,” og fik et smækkys på panden, før han vristede sig fri og løb ind i stuen igen for at se på sit splinternye togsæt.

 

Da han og børnenes mor var blevet alene i entreen, sagde hun med højt og tydeligt:

”Det havde du virkelig fortjent. Du kan jo godt være en god far, når du prøver, Skat. Jeg synes, du skal komme på besøg lidt oftere, du har virkelig tag på de børn,” men han tog hende bare ind til sig og hviskede:

”Jeg elsker dig, jeg elsker jeg alle sammen, husk på det. Jeg vil have, at du husker det.”

”Godnat,” hviskede hun tilbage og åbnede døren, så han kunne komme ud.

”Husk det,” sagde han, da han en sidste gang vendte sig om mod hende, da han gik op ad havegangen.

 

Så snart han var ude af havegangen satte han i løb mod havnen. Igen var det ikke trættende, men alligevel vidste han, at det hele var tæt på at være slut, og som om han fulgte et urgammelt instinkt, løb han mod bassinkanten, hvor han kort stoppede, før han sprang i og lod sig falde ned i mørket, ned mod noget, der lignede hans egen krop, bare i den alkoholiserede, gamle version. Langsomt gled han ind i kroppen, og mens bølgernes taktfaste slag mod bassinkanten blev ved, dukkede det hvide lys op igen, hvorefter alt igen blev sort for ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...