Personligheds Spillet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 21 dec. 2013
  • Status: Igang
Kalel Creaston er blevet udvalgt til dette års personligheds spil. Hvert år bliver der trukket tyve atten årige som er udvalgt til personligheds spillet. I det niogfirsenstyvende spil bliver Kalel valgt, hvilket hun ser som en mulighed, modsat alle andre. Her i landet Mogurs har alle en plads og ingen ændre på det. Det eneste der kan ændre ens plads er spillet, så da Kalel pludselig bliver revet hjemmefra og ud til spillet vil hun for en gangs skyld lade sin personlighed stråle.

5Likes
7Kommentarer
567Visninger
AA

6. Kapitel 5. - En bødel uden arbejde

Kalel stirre ind i spejlet, Hun har været her i lidt tid imens Milinie har gjordt hende klar til fremvisningen. Nu var alt ordent, og Kalel kan nærmest ikke kende sig selv. Det sorte hår var krøllet i store slangekrøller der ligger blødt omkring hendes hoved og fremhæver hendes træk. Hendes øjne er gjordt mørke og mystiske, men lange sorte øjenvipper. Hendes læber er dækket i dybrød læbestift som den eneste farveklat på hende. Hun har nogen enkle sorte sko på med en lille hæl. Og hendes kjole er det mest fantastiske. Den er delt op i to. den første og inderste del er tætsiddende og går hende til midt på lårene, og så er den langærmet med dyb udskæring der fremhæver hendes barm. Anden del af kjolen er sat fat omkring taljen og er et brus af bløde sorte stoffer der snor sig omkring hinanden. Milinie går hen til hende og tager en kasse frem og så drysser hun noget sort pulver på kjolens skørt og på hendes hår.

"Okay. Inde i salen hvor i gør jer klar er der to meter høj og to meter lang platform. Den køre afsted men ikke med dig så du er nød til at gå for at hold trit med den. Når den kommer ud gør den som den skal og du skal bare gå videre. Okay?"

"Okay."

 

***

 

Kalel træder ud i rummet hvor de sidste minutters stres er overalt. Hun ser alle andre løbe nervøst rundt men Kalel er helt rolig. Hun ved at hun er en af de bagerste for her til spillet er alt anderledes. Dem med efternavne eller er fra byer med nogen af de forreste bogstaver er bagerst og omvendt. Hun stiller sig op på platformen og ser at den er dækket af enorme mængder af det pulver der også er drysset ud over Kalel. Hun ser rundt på alle andre der har hver deres måde at træde frem. Hun for øje på Castefor der står og smiler til hende, Han er iført og mørkebrunt jakkesæt, der er utrolig kompliceret, ligesom ham. Han træder op i en enkel karet og gør sig klar. Kalel høre pludselig en lyd og så begynder det at myldre ud med vogne, og platforme og mennesker der løfter andre op. Pludselig mærker Kalel at hendes platform sætter igang og hun begynder at gå. Da hun kommer ud for hun sig et chok. Platformen er forsvundet og er nu bare en sky af skygger der glider fra hendes kjole. Kjolens opløses nærmest i skygger der slikker om hendes ben. Kalels hår ender også i skygger og hun tager alt opmærksomhed af pigen bag hende. Hun tager faktisk alt opmærksomhed, og da hun ser på skærmen forstår hun det godt. Det ligner at Kalel bliver båret af skygger der flyder fra hendes kjole. Der hele passer perfekt sammen og efter et stykke tid standser platformen. Demetri Dalnace, den 'skønne' præsident står og smiler.

"Velkommen. Hvor er der dejligt med de nye flotte sonere fra overalt i Mogurs. Jeg glæder mig til at se hvem der for arenaen. Jeg håber i nyder jeres ophold i Oina. Vi ses snart igen."

Så sætter alt igang og føre personlighederne ind bagved igen. Kalel træder ned og bliver straks overfaldet af en pige. Det var den eneste der var bag hende. Pigen har en lavthængende nederdel der er på længde dem et par trusser. Og omkring brystet er der bundet et pink bånd. Det er tydeligt at se hvad der er gået efter her.

"Hvor våver du at tage rampelyset fra mig. Mig. Rumor Abenezin, den smukkeste person på jorden. Og du er bare en simpel trold ude fra udkanten." Lyder hendes skingre stemme.

Hun slår med det blonde hår imens hendes brune øjne bore sig ind i Kalels faste blik.

"Jeg fik vist kastet en skygge over dig. Jeg kan virkelig se din personlighed. Din indre prostituerede, der smider tøj for opmærksomhed. Ja, din stylist har virkelig fanget dig." Snerrer Kalel irreteret.

Kalel går nu over imod Pyma med den mundlame Rumor bag sig. Pyma er iført en gylden kjole og hun stråler som en sol mens hun nusser den hest hun red ind på.

"Pyma."

Kalels stemme er kærlig og blid, som Pyma vender sig om og kaster sig i armene på hende.

"Hvor er du smuk Kalel. Jeg blev så bange da jeg så du blev hevet op." Siger Pyma nervøst.

"Jeg kunne sige det samme til dig. Pyma, vil du godt lave en grund alliance med mig og ham fra Tretos."

Pyma nikker som svar og tager Kalel i hånden som de går over til Castefor der står og smiler og snakker med en personlighed. Af en eller anden grund virker han bekendt men Kalel skubber føelsen væk. Castefor ser over på hende og smiler da de kommer over.

"Kalel. Det her er Balios, jeg har alderede spurgt om han vil være i vores grund alliance."

Kalel nikker til svar og giver sig ind i samtalen.

 

***

 

Kalel sider oppe på toppen af bygningen og stirre ud over den lysende by. Oina virker ikke så fortryllede om natten som om dagen. Hun stirre beundrende ud i natten. Den enkle hvide kjole hun har skiftet til flagre omkring hende mens hun står på de kolde flisser. Hendes ansigt er fordybet i tankespind der svirre omkring i hendes hoved. Kalels grå øjne stråler som månen på himlen. Hvad Kalel dog ikke ved at helt lydløst har Castefor sneget sig op og nu står og betragter hende kærligt. Hvis blot Kalel så på ham ville hun vide at han havde bemærket hende inden hun blev udsedt. Castefor går forsigtigt og lydløst ned igen, i håbet om at Kalel ikke bemærker det.

 

***

 

Kalel sidder inde i spise salen i den fantastiske suite. Kalel sov ikke så godt så hun er hernede før alle andre. Det er den suite for Tretos. det er ikke altid at alle suiterne er fyldt ud da der nogen gange er flere fra en by end en anden, og nogen byer er slet ikke med. Kalel ser op som Crane kommer ind.

"De elskede dig igår. Det var ret utroligt. Milinie havde gjordt et godt arbejde med dig."

Crane går hen og sætter sig ved siden af Kalel.

"Det er sjovt. Jeg har hele mit liv set folk vinde og derefter blive drevet fra forstanden. Men alligevel ved jeg ikke hvad der sker med dem. Jeg tror du vinder og at Dalnace er meget tilfreds med dig og vil lave en meget stor forandring i dig. Og du vil intet sige, du ville bare skade dig selv."

Kalel ser overrasket på Crane.

"Ser du... Jeg er faktisk vokset op i Tretos. Jeg kendte dine forældre. Dejlige og kærlige mennesker, og de fortalte om alle deres børn. Om den selvretfærdige Roan, den nervøse Imalane, den følgende Thom og den aggresive enpænder Kalel. Jeg hørte om jer vokse op, derfor var det hårdt for mig at se dig træde ind i toget. Jeg har aldrig set jer men du ligner Welfor, med svage strejf af Lucinda. Og her igår fik jeg et brev fra din familie."

Crane kaster et brev over til Kalel som hun forsigtigt åbner og giver sig til at læse.

 

Crane Torsain.

Vores datter er nu i din varetægt. Hun er aggresiv og kan virke meget indelukket. Hun har det mange personligheder ikke har haft. Hun har ilden og styrken til at vinde uden at blive korrupteret. Kalel har brug for at komme hjem til sin familie, men det jeg er nervøs for er at hvis hun vinder er et ikke vores Kalel der kommer hjem igen. at hun er fuldkommen ændret. Hold øje med hende og sørg for at hun er den pige der tog afsted fra Tretos under hele forløbet.

I håb.

Lucinda og Welfor Creaston.

 

Kalel lægger brevet på bordet og sukker.

"Jeg kommer ikke hjem som den samme, lige meget hvad mine forældre håber på."

"Det ved jeg, den Kalel jeg hørte om er alderede ved at dø. Men jeg kan ikke skrive det til dem. Det du skal er at vinde og lade som om du er den pige de alderede har mistet."

 

***

 

"Vi skal afsted nu, Kalel. Der er træning."

Kalel står iført et par elastiske tights og en tunika. hendes hår er sat op i en hestehale som er flettet. Kalel hiver irreteret døren op og ser på Serava der står med Castefor.

"Så går vi."

Kalel følger med hen til elevatoren. Hun stiller sig ind i den og læner sig ind imod spejlruden imens de køre ned forbi de tolv andre byers etager og indgangen hvor der står en scene til om nogen dage. og så endelig nede til trænings salen. de træder ud og et bredt smil glider over Kalels ansigt. der er en masse stationer med meget forskellige våben, men hendes blik fanges af økserne. Hun styre direkte hen mod dem, men så griber Serava fat i hendes fletning og river hende tilbage. Kalel vender sig om mod Serava.

"Hvad tror du at du har gang i? Ingen starter med våben. I skal overleve først, så myrde nogen." Klager Serava.

"Hvordan kan det være at nogen har givet dig det her job?" Snerre Kalel og skubber til Serava.

Kalel skynder sig væk og lader den fornærmede Serava bag sig. Kalels øjne glider mod økserne men hun styre sig og starter med at gå over til en post med fælder. Hun sidder der i et stykke tid før hun går over til sværdene. Hun vejer et af dem i hånden og tænker på hvordan våbnet bruges i 'galge stien.' Hun står og slår til en dukke med det men hun er ikke syndereligt god så hun skifter til kasteknivene. Hun står og fumler lidt med det da hun mærker et par arme komme rundt om hende og holde om hendes hånd og så ende med at sende kniven afsted i et perfekt kast der bore sig ind i dukken. Kalel vender sig om og stirre op i et smilende ansigt.

"Min søster Rumor har fortalt så meget om dig." Griner den blonde dreng.

Kalel kan godt se at han og Rumor ligner hinanden.

"Mit navn er Xander Godsten, jeg er fra Revil. Min søster er meget utilfreds med at du tog opmærksomheden fra hende, men det var nu meget godt at hendes mand ikke så hende i det antræk."

Han griner og Kalel kommer med et fnys imens hun prøver at skjule det smil der breder sig på hendes ansigt.

"Du virker som en meget speciel pige, Creaston."

"Du skal ikke kalde mig det." Knurre Kalel.

Xander trækker så skulderne og bevæger sig væk. Kalel sukker og går hen til en forhindrings bane. Hun løber igennem den uden problemer. Da hun standser er der igen en bag hende.

"Hvad ville Godsten?" Spørg Castefor.

Kalel trækker på skulderne og sætter kurs imod økserne hvor hun finder et af de fine våben. Så begynder der at være dukker der cirkler rundt om hende og køre frem og tilbage. Hun slynger den dobbelthovede økse rundt i luften med fokus og overblik, så meget hurtigt lægger der ødelagte dukker over alt. Hun standser og ser folk stående i flokke omkring hende. De stirre på hende, helt mundlame, bortset fra en. Lidt væk står Xander og griner smørret.

"En bødel der snart for massere af arbejde. Skønt."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...