Personligheds Spillet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 21 dec. 2013
  • Status: Igang
Kalel Creaston er blevet udvalgt til dette års personligheds spil. Hvert år bliver der trukket tyve atten årige som er udvalgt til personligheds spillet. I det niogfirsenstyvende spil bliver Kalel valgt, hvilket hun ser som en mulighed, modsat alle andre. Her i landet Mogurs har alle en plads og ingen ændre på det. Det eneste der kan ændre ens plads er spillet, så da Kalel pludselig bliver revet hjemmefra og ud til spillet vil hun for en gangs skyld lade sin personlighed stråle.

5Likes
7Kommentarer
537Visninger
AA

5. Kapitel 4. - Glasbyen

Kalel ser sig omkring. Hun er i det rum hun havde danset i sammen med Castefor. Der er mørkt og hun er alene. Hun vender sig forvirret rundt og stirre på en skikkelse, der virker bekendt men hun kan ikke identificere hvem det er, men hun ved bare at hun elsker personen. Uden at tænke over det slynger hun armene om halsen på ham og trykker sine læber imod hans. Da hun trækker sig tilbage er det ikke længre kun en skikkelse. Det er Castefor der står foran hende med et drillende smil. Hun skynder sig at skubbe ham væk men så er det pludselig Kranon, der står med et såret udtryk. Hun rækker ud efter ham, men så er det pludselig en af de andre udvalgte som hende. - De bliver kaldt personlighederne. - En af dem der ikke har noget imod at slå ihjel. Metalet glimter som han skær en rift i hendes arm. Hun hyler op og lægger så hænderne om hans hals og kvæler ham. Og pludselig er det Welfor Creaston, -  hendes far. - hun kvæler. Hun trækker gispende sin hænder tilbage om nu er dækket af blod, imens hele hendes familie ligger i en bunke, og ser meget døde ud. Kalel hyler op og falder tilbage med øjnene fulde af tåre. Hun ser stedet skifte og nu er hun ved stedet der starter spillet. Der er en masse forladte bygninger der ser meget faldefærdig ud. Henne ved podiet med våben er der en bunke af lig der tårner sig op over Kalel. Kalel ser sig selv stå med en økse og kæmpe imod en af de andre personligheder. Hun kan ikke se personen tydeligt, men billedet skræmmer hende. Tæt ved ligger Castefor og gisper imens en blodplet breder sig over hans mave. Han har tydeligvis ikke lang tid igen. Kalel vender hovedt mod sig selv og personligheden. Hun lægger nu på jorden og prøver at komme op men det går ikke særlig godt. Og da han lægger kniven mod den anden Kalels hals kan den Kalel der står og ser på, intet andet end at skrige.

 

Kalel slår øjnene op og stirre imd i et par meget grønne øjne. Sveden driver ned af Kalel imens hun er viklet ind i lagnerne. Hun ser på Castefor der sidder ved siden af hende.

"Dine skrig vækkede mig. Jeg tænkte om jeg skulle komme og se om du var okay." Siger Castefor bekymret.

Der er ikke den mindste rest af det fjols der dukker op når hun plejer at være alene med ham.

"Jeg er ked af at jeg vækkede dig." Mumler Kalel.

Castefor smiler kort, men bliver så alvorlig igen.

"Der er intet at være ked af. Læg dig bare ned og så skal jeg nok blive her og passe på dig."

Kalel nikker igen og lægger sig ned igen. Og mens Castefor sidder og falder hen i stolen ved siden af sengen, holder Kalel øje med ham, og beundre hver eneste træk. Og imens Kalel falder hen er hun bare glad for at det er ham der er det sidste hun ser inden hun lukker øjnene og falder ind i søvnen, denne gang er den bare mere end velkommen.

 

***

 

Kalel vågner op og kaster et blik over på stolen. Som forventet er Castefor væk. Kalel ifører sig et par bukser og en sweater før hun vandre ned i spisevognen. Hele teamet sidder derinde så Kalel finder bare sin normale plads og begynder at spise noget bacon og røræg. Hun blinker træt og ser over på Castefor der sender hende et lille smil.

"Så. Idag ankommer vi til Oina, Hovedstaden for Mogurs. Det er her i bliver gjordt klar og fremvist og det er også her spillet foregår. Publikum elsker jer alderede fordi i begge er meget kønne, hvilket de går meget op i så idag skal også fremvises ordenligt. Se om i kan lave grupper med andre, det er altid best at starte sådan." Siger Crane imens han prøver at klemme bider af sit brød ind imellem talestrømmen.

Kalel nikker let og ser rundt på flokken.

"Jeg går ud fra at i to vil gerne starte som en gruppe, så i begge kan komme hjem hvis i ønsker det." fortsætter Crane.

Kalel vender blikker imod Castefor det ser på hende og smiler svagt. Så nikker begge to med hovederne vendt imod Crane. Crane nikker som svar og spiser videre. 

"Jeg tror at jeg siger farvel nu. Jeg mangler stadig at få lavet video beskederne til min famillie." Siger Kalel kort før hun går.

Kalel finder vej ned til et hygge rum hun fandt hvor hun sidder med kameraet. Hun vender kameraet mod sig selv og starter med den til sin familie.

"Jeg savner jer, og jeg er ked af jeg ikke fik sagt rigtigt farvel. Lige nu er jeg i toget. Idag kommer vi til Oina. I for nok den her mens vi er der, men det her er i det mindste en personlig besked. Jeg er faktisk glad for at være her, på en måde. Det er rart, og der bliver spillet musik fra Tretos. Der er lækker mad og hver eneste aften for jeg valgt en selvskabs kjole at få på. Alle sammen designet af Hinaga. Det er ret utroligt. Folk er rare bortset fra Castefors første mentor Serava. Hun bryder sig ikke særlig meget om mig. Medla er rar, og minder om hvordan bedstemor var. Druv, Castefors stylist siger ikke så meget men han har intet imod mig som Serava. Crane, min første mentor virker bestemmende og kan godt lide at have tingene under kontrol ligesom jeg fortækker. Milinie, min stylist, kan jeg rigtig godt lide. Hun prøver ikke at få mig til noget jeg ikke vil have. Og tilsidst er der Castefor, Han kan godt virke lidt forskellig. Nogen gange kan han virkelig være et fjols men det meste af tiden er han venlig og noget for sig selv. Jeg håber i har affundet jer med at jeg skal ind til spillet og måske ikke for valgt en særlig god anden mentor, og at jeg nok bliver slået ihjel derinde. For jeg har affundet mig med det."

Hun slukker kameraet og regner med at får tilsidst et klip af hendes dans med Castefor ind, da der er kameraer overalt. Hun laver nogenlunde den samme besked til Kranon, bare uden klippet. Kalel ser rundt i rummet men hun stille og roligt begynder at nynne mens hun kigger på en bogreol og finder en bog der ser intressant ud. Hun sætter sig ned og begynder at læse i den. Kalel syntes at det er afslappende og ordene kryber helt ind under huden på hende som hun læser.

"Er det instressant?"

Kalel vender hovdet og ser på Castefor der står og smiler.

"Du så meget opslugt ud."

Kalel smiler skævt.

"Det var jeg også." Siger Kalel.

Kalel smiler til Castefor og lægger bogen til side.

"Hvad tror du at stylisterne har fundet på til os?" Spørg Kalel med et løftet øjenbryn.

"Hmm... Sikkert noget med at få os til at ligne dukkerne der løber rundt i Oina."

Kalel nikker svagt. Hun læner sig tilbage i sofaen som Castefor kommer hen og sætter sig ved siden af. Kalel skæver over til Castefor.

"Hvem vil du gerne lave en gruppe med?"

Kalel ser på ham imens hun venter et svar.

"Det ved jeg ikke. Jeg kender dem ikke rigtigt. Har du fundet nogen?" Svare Castefor.

"Pyma Tulus. Hun er den person med den smukkeste sjæl af alle jeg nogensinde har set. Hun må ikke dræbe nogen, hun skal bare hjem." Siger Kalel.

Castefor nikker som svar og vender blikket imod bogen hun havde læst i.

"Galge stien?"

"Ja, bogen er om en mand der er dømt til at blive hængt men slipper væk. De våben er ligesom vores." Siger Kalel.

Castefor nikker og lægger bogen fra sig. Kalel høre et klik over højtaleren.

"Vi er ved Oina om lidt men nu kan i se byen." Lyder det fra højtaleren.

"Prøv at komme med." Siger Castefor.

Kalel rejser sig og følger efter Castefor da han rejser sig og går afsted. De vandre ned af gangen et stykke tid før han kommer hen til et sted hun ikke har været før. Så puffer han en lem op og stiller sig op på trinet. Kalel følger med op og stikker hovedt ud af lemmen. Hun ser overrasket rundt. De står med hovederne inde i en glaskubbel med huller i så en frisk og overraskende kølig vind blæser hende i ansigtet. Kalel ser på landskabet der bare flyder sammen.

"Vi er kørt langt nordpå så derfor er her meget koldere end derhjemme."

Kalel nikker og for så øje på Oina. Hun står helt mundlam imens hendes øjne er fanget af byen. Den er som lavet af glas og skinner som en diamant. Hun står bare der og stirre på de høje bygninger glimter i solen.

"Hvor er det smukt."

Hun vender hovedt imod Castefor der står og smiler til hende. Pludselig lyder der en stemme nedfra. Det lyder lidt som Crane men Kalel bekymre sig ikke.

"Velkommen til glasbyen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...