Personligheds Spillet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 21 dec. 2013
  • Status: Igang
Kalel Creaston er blevet udvalgt til dette års personligheds spil. Hvert år bliver der trukket tyve atten årige som er udvalgt til personligheds spillet. I det niogfirsenstyvende spil bliver Kalel valgt, hvilket hun ser som en mulighed, modsat alle andre. Her i landet Mogurs har alle en plads og ingen ændre på det. Det eneste der kan ændre ens plads er spillet, så da Kalel pludselig bliver revet hjemmefra og ud til spillet vil hun for en gangs skyld lade sin personlighed stråle.

5Likes
7Kommentarer
544Visninger
AA

4. Kapitel 3. - Bare endnu et charmerende smil

Kalel står og stirrer irreteret på et maleri. Hun prøver at finde noget at beskæftige sig med på rejsen og nu var det tid til at prøve og male, men det er tydeligt at hun er helt håbløs da billedet ligner noget malet af en 3'årig. Hun kommer med et irreteret suk og klasker penslen ned i malingen så plasker op på hendes maler skjorte. Hun tager den beskidte skjorte af og ser på klokken.

Nå... Det er alligevel også tid til at træne positur med Serava. Og jeg er sikker på at Crane også gerne vi snakke med mig. 

Kalel begiver sig afsted ned til Serava og da hun går ind af døren ryster hun på hovedt.

"Jeg sagde du skulle iklæde dig kjole!" Siger Sereva med sin forfærdeligt skingre stemme.

"Ikke det der!"

Hun nikker mod Kalels tøj, som består af stramme bukser, støvler og en grå sweater. Kalel sukker irreteret da hun enlig ikke har noget imod det tøj hun alederede har på. Serava genner hende ind i et fint lille omklædnings rum. Hun iføre sig en kjole det er nærmest er skåret op fra fødderne og til midt på lårene. Hun føler sig utilpas i kjolen og rynker på panden. Og et par sko der ser forfærdelig ubekvemme ud med den gigantiske og ubehagligt tynde hæl. Hun stikker fødderne i den og får ustabilt kæmpet sig ud af omklædnings rummet.

"Ej, hvor er du fin"

Serava klapper begejstret i hænderne. Kalel kommer med et meget ufeminint grynt som straks for et utilfreds ansigt op på Seravas alderede grotiske ansigt.

"Kom så, gå frem og tilbage og hvis dig frem. Du skal jo gå i sko som dem." Kommandere Serava.

Kalel skæver kort til de lange tynde hæle før hun forsigtigt og usikkert går rundt.

"Hurtigere, og meget mere selvtillid, du ligner jo en pingvin." beklager Serava sig ovre fra et hjørne.

Kalel prøver at gå som Serava siger men det er forfærdeligt og hendes fødder bliver klemt og hun slutter af med at vælte og klaske ind mod væggen. Hun mærker smerten brede sig i hendes arm som hun vælter videre ned på gulvet, meget uelegant.

"Kalel!" Hyler Serava op.

Kalel ser op på Serava i troen om hun bekymre sig om hende.

"Du må tage dig sammen, hvordan skal jeg kunne arbejde med det der."

Kalel gisper irreteret som hun kæmper sig op og stå. Hun går stille og roligt rundt imens hun bliver bedre og bedre til at gå i de forfærdelige sko. Kalel ser over på Serava, der udstøder et suk.

"Vi arbejder videre imorgen."

Kalel ser efter Serava som forlader rummet, tydeligvis forfærdelig træt. - Sikkert på grund af Kalel. -Kalel skynder sig at skifte tøjet tilbage til den behaglige sweater og de dejlige sko. Kalel forlader rummet, med ømme fødder og en meget træt krop. Hun går ned i spisevognen da det alligevel er frokost tid og hun har brug for den fantastiske mad der er her bare for at finde den mindste smule lykke. Lyden af hendes fodtrin runger i de tomme vogne og det kribler ned af ryggen på hende. Da hun når spisevognen bredder der sig et smil på hendes ansigt ved alle de skønne dufte.

"Er du sulten, Kalel?" Lyder en forførende stemme tæt op af Kalels øre.

Kalel flyver rundt, tydeligvis meget forskrækket. Det syn der venter Kalel da hun vender sig om er Castefors charmerende smil der er foruroligende tæt på hendes ansigt.

"Du forskrækkede mig." Mumler Kalel halvhjertigt.

"Sikkert."

Kalel skynder sig at vende sig væk og hurtigt over til madboden da hun ikke bryder sig om hvordan hendes krop er helt tilpas med han er så tæt på. Hun skovler noget brød og et mærkeligt fugle dyr op på tallerkenen. Hun sætter sig ned og er ikke så vild med Castefor glider ind overfor hende.

"Du bliver da ellers aldrig forskrækket. Jeg har hørt at piger bare lader som om for at få mit selvskab."

Han griner smørret imen Kalel bare stirre ned. Kalel for hurtigt proppet munden med den mærkelig fugl som smager fantastisk, hun bemærker det bare ikke da hun enlig nu bare spiser for at slippe for at svare. Hun fortsætter den uforståelige mumlen med munden fuld af mad da hun ikke vil høre mere af det han har at sige.

"Hvor er det charemerende, at du er så nervøs for at snakke med mig at du gør det der."

Han følger op med et grin. Kalel for hurtigt spist færdigt før hun rejser sig og skynder sig afsted.

"Hvor skal du nu hen? Vi hyggede os da så forfærdelig meget."

"Toilettet!" Råber Kalel irreteret.

"Skal du nu ud og dulle dig op for mig? Hvor dejligt." Hans flabede grin minder Kalel om Roan og hans konstante drillerier.

Kalel kaster sig ind på badeværelset og låser døren efter sig. Hun stiller sig ved vasken og plasker vand op i hovedt. Kalel stirre på sit spejlbilled. Hun ligner sig selv, med det sorte hår og stålgrå øjne og sine fars træk og hendes mors næse. Den eneste forandrig er den konstante lille pande rynke der ikke bryder sig om at forsivnde, mest af alt pågrund af hendes vrede og irritation. Hun sukker og ender med at vælge at sætte sig på det kolde badeværelses gulv mens hun venter på hun skal ned og klæde om til middagen.

 

***

 

Kalel møder op til middag i en stålgrå kjole Hinaga havde valgt. Hun sætter sig imellem Medla og Castefor som igår, og ignorere de blikke Castefor sender hende. Kalels ansigt lyser op da der bliver båret en tallerken ind med en del ting hun ikke rigtigt ved hvad er.

"Det er stegte nudler, grønsager og sprød and."

Medla har åbenbart bemærket Kalels undersøgende og sultende stirren på den velduftende mad. Kalel nikker og begynder at skovle den fantastiske mad ind. Hun syntes alt for hurtigt at tallerkenen bliver tom og den lækre ret bliver fjernet. Selvom hendes mave er ved at sprække har hun stadig lyst til mere.

"Nå... Kalel imorgen skal du ind til Milinie, så i kan lære hinanden at kende så hun kan designe noget til dig når i skal vises frem. Det er en stor ting så det er vigtigt at du gør dig umage modsat din opførsel i mine timer." Siger Serava med den skingre stemme.

Kalel spidser munden af irritation med lyden af de ting Serava har tilovers for hende. 

"Jeg er sikker på at det bliver fint." Siger Milinie blidt hvilket for Serava til at udstøde et gigantisks suk.

Kalel tager sig sammen og sender et lille smil til Milinie.

"Jeg tror jeg siger tak for mad og godnat." Siger Kalel stille.

Kalel rejser sig og skubber stolen ind til bordet før hun går afsted ned til sit værelse. Hun lukker sig inde og kæmper sig ud af kjolen og skifter resten af tøjet til blødt undertøj og en behaglig silke natkjole der går til knæene. Hun kravler op i sengen og kører hånden over det bløde stof før hun lægger sig tilrette og bliver omfavnet af søvnen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...