One less lonely girl

Emily er 17 år gammel, og bor i USA. Hun er totalt forgabt i Justin Bieber, hende og hendes veninder får på et tidspunkt biletter til en af hans koncerter, og så er det ellers afsted.

6Likes
3Kommentarer
466Visninger
AA

2. Kapitel 2

Emily´s synsvinkel:

"Så er det nu" siger Jennifer, "er du nervøs?" Jeg nikker, "det sker for alle" det gør mig lidt roligere, at jeg ikke er den eneste. "Og nu denne aftens One less lonely girl" råber Justin, og hele publikum skriger, jeg føler mig meget værdsat. Jeg træder ud på scenen, og folk jubler endnu højere. Jeg kiggede rundt for at få øje på Natasja og Josefine, men det er umuligt. Jeg er også ret naiv, der er flere tusinde mennesker, klædt i ens tøj og jeg tror at det vil være muligt, at finde to specielle personer. Jeg prøver lidt endnu, men det her er ligesom verdens sværeste find Holger. "Theres gonna be one less lonely girl..." Jeg kommer ind på scenen, og Justin synger helt fantastisk, og det lyder endnu bedre helt tæt på. Jeg sidder bare og nyder hans dejlige stemme, indtil han kommer med en stor blomster krans som han sætter oven på mit hoved. Han går rundt om mig, og tager indimellem fat i min hånd. Det er som at være i himlen. Sangen er slut, og Justin snakker til mig, det er helt utroligt, Justin Drew Bieber snakker i dette øjeblik til helt almindelige Emily Jones. "Hvad hedder du?" Spørger Justin. Jeg skriger let i forskrækkelse, han fniser lidt, faktisk ret piget. "E...E...Emily" svarer jeg, og kan med det samme mærke hvordan jeg bliver rød i hovedet. De zoomer ind, og mit tomatrøde hoved kommer på storskærmen, "åååårrrhhh" siger publikum i kor, og jeg når for første gang i mit liv toppunktet af flovhed. Justin kigger veltilfreds på mig, som om det var hans plan at få mig til at rødme. Han spørger mig om nogle lidt ligegyldige spørgsmål, som jeg svarer fraværende på, selvfølgelig ikke fordi jeg er ligeglad, mere fordi jeg er i chok over at han lige nu taler til mig. Da han har stillet de sidste spørgsmål, bliver jeg ført ud bag scenen igen, og Jennifer tager imod mig. Hun spørger mig om hvordan det var og så videre. Til sidst spørger hun mig hvor mange vi er af sted, jeg svarer tre, og hun giver mig tre back stage pas, og beder mig bagefter om at komme herom efter koncerten. Jeg takker mange gange, og går så tilbage imod Natasja og Josefine. Da jeg kommer tilbage, er det som om  folk næsten danner en sti så jeg kan komme igennem. Der er ingen tvivl om, at de ved det er mig der lige har været på scenen med Justin. Natasja og Josefine skriger som gale da jeg kommer tilbage. De spørger mig om alt muligt, lige indtil jeg hiver back stage passene frem. De bliver de begge mundlamme. Jeg fortæller, at vi alle sammen skal derom efter koncerten, og de flipper begge to totalt ud.

Justin´s synsvinkel:

Koncerten er snart slut, jeg mangler kun en sang, så kan jeg møde Emily igen. Siden Jennifer valgte hende, og hun kom ud på scenen, har jeg ikke kunne tænke på andre end hende. De piger der plejer at blive valgt, de er da alle sammen smukke, men hende her var der altså noget helt specielt over. Jeg er lykkelig over, at jeg kender showet så godt, ellers ville jeg totalt have lavet fejl. Det eneste jeg mangler, er at slutte af, så kan jeg komme om og møde Emily. Jeg vælger at slutte af helt normalt, for jeg kan ikke helt finde på noget at sige, derfor råber jeg bare "godaften Chicago, har det været en fed aften?" Publikum skriger helt ekstremt, så jeg tolker det som et ja. "For at gøre denne aften perfekt, er vi lige nødt til at takke alle dem bag scenen" folk jubler igen, "Jeg syntes også, at vi skal give aftnens one less lonely girl, Emily en kæmpe stor hånd," det er ikke noget jeg plejer, men jeg var bare lige nødt til at sige hendes navn igen. Jeg forlader scenen, for at møde Emily, så snart jeg er ude af syne for publikum, flyver jeg hen til Jennifer, jeg spørger hende hurtigt om jeg ser godt ud. Hun kigger sært på mig, med sådan et jeg-er-ti-år-ældre-end-dig agtigt blik, jeg lader som om jeg ikke ser det, og skifter emne. "Er Emily kommet?" spørger jeg, hun griner lavt, og besvarer mit spørgsmål ved at sige jeg ser godt ud. Jeg bliver lidt irriteret, og spørger hende igen om hun er kommet. "Nej siger hun så, jeg beslutter mig derfor for, at jeg lige kan nå et smut på toilettet, og sætte mit hår helt perfekt. 

Emily´s synsvinkel:

Okay så er det nu, vi er på vej om back stage. Jeg lover mig selv ikke at flippe helt ud, men det er svært, for lige om lidt, skal jeg møde Justin Bieber, jeg ved godt at jeg lige har mødt ham, men det her er noget andet. Her er der ingen manuskript. Vi går af den samme vej som mig og Jennifer gjorde. Da vi næsten er der, kommer de gule sikkerheds folk. De kigger ondt på os, og fortæller os at vi ikke hører til her. Vi hiver alle tre vores back stage pas op, dem jeg fik af Jennifer. De ligner nu alle tre en flok lolita dukker, med total O-mund. Det træder til side, og jeg føler mig en smule speciel. Vi kommer ind ibet stort rum, hvor alle folk har ens tøj på. Det er Anderledes end da mig og Jennifer var her, nu er koncerten selvfølgelig også slut, og folk render og rydder op, men det ligner et helt andet rum. Jeg kigger mig hurtigt rundt, og for øje på en med halvlangt rædt hår. Det er Jennifer tænker jeg,vog løber hen og prikker hende på skulderen. Hun vender sig om. Eller retere han vender sig om. Det er en mand, midt i tresserne, og på brystet har han et skilt, hvor der står Phil the light Guy. Jeg undskylder og spøger efter Jennifer, han peger ind i rummet ved siden af. Vi går der ind, og ganske rigtigt der står hun. Der er bare det, hun er ikke alene. Justins rare ansigt kommer frem. Han hilser, og spørger mig om en masse ting, blandt andet ting som min livret, min alder, min ynglings farve, og meget andet. Han slutter af med at give mig hans nummer, og bede mig om at ringe til ham. Aaaaahhhhhh jeg er bare verdens lykkeligste pige

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...