One Month, One Direction

Thea er 17 år gammel, og ganske normal. Hun bor i Danmark, så langt væk fra alting som man kan komme.
Hendes bedste veninde Emily er stor fan af One DIrection, mens Thea ikke kan holde dem ud. Emily melder sig selv, og Thea, til en konkurrence om en måned med One Direction, og da Thea modtager en mail, om at hun har vundet konkurrencen, bliver hun ikke just glad. Men meget kan nå at ske på en måned, ikke...?

24Likes
19Kommentarer
1574Visninger
AA

3. Oh No!!!

 

Theas synsvinkel:

 

Flashback:

"Jeg har ikke lyst til at deltage i en dum konkurrence om at vinde et møde med One Direction!" råbte jeg og stampede i jorden. "Der er jo ingen chance for at vinde. Det var jo bare for sjov," mumlede Emily undskyldende. Skyldfølelsen stod ud af hende, og det gjorde mig ret tilfreds. "du har ret... Men hvis jeg vinder, river jeg hovedet af dig," sagde jeg med et skævt smil og krammede hende.

 

Sådan have jeg tænkt for en uge siden. Lige indtil jeg fik en mail fra en mand, der hed Paul Higgins:

 

Kære Thea Larsen. Det er os en glæde at meddele dig, at du har vundet en måned med One Direction.
Mere information kan du læse på hjemmesiden, hvorpå du tilmeldte dig til konkurrencen.
Fortsat god weekend.
 - Paul Higgins

 

 

Jeg havde ikke revet hovedet af Emily. Hun var jo trods alt min bedste veninde, og hun ville ikke være meget værd som hovedløs... Selvom det nok ikke ville gøre den store forskel.

"THEA!" skrålede Emily. "hmm," svarede jeg og hev dynen op over hovedet. "Vi skal af sted," jublede hun.

"Kan du ikke tage af sted og sige, at du hedder Thea. Du ville møde dine idoler, og jeg ville sove en time længere. Jubi! Alle er glade!" sagde jeg ironisk. "Det ville være rart... Men jeg kom muligvis til at sende et billede af dig til dem," sagde Emily nervøst.

"Selvfølgelig, gjorde du det," sukkede jeg, og rejste mig. Jeg gik i bad, børstede tænder, tog tøj på, børstede mit hår, og lagde en let make up.

Jeg brugte ikke særligt meget make up... Faktisk kun mascara.

"Er du klar?" spurgte Emily glad. Jeg nikkede og spiste hurtigt min morgenmad, der bestod af knækbrød.

Emilys storesøster kørte os, for mine forældre var selvfølgelig ikke hjemme. De havde været så smarte at have job i København, selvom vi boede i Vestjylland.

Ja! Vestjylland... Verdens hul! Sådan ser jeg i hvert fald på det.

Efter at have kørt i flere timer for at nå til Kastrup lufthavn, (De havde nemlig ikke gjort sig den ulejlighed at hente mig i Billund, nej, nej, vi skulle da køre i så længe som muligt) nåede vi endelig derhen...

 

Hey folkens!

Ved ikke hvor mange, der læser det her endnu...

Men jer, der gør, hvad synes I?

Ids!en skriver næste kapitel, glæd jer...

- Kirstine,  K_K_K  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...