One Month, One Direction

Thea er 17 år gammel, og ganske normal. Hun bor i Danmark, så langt væk fra alting som man kan komme.
Hendes bedste veninde Emily er stor fan af One DIrection, mens Thea ikke kan holde dem ud. Emily melder sig selv, og Thea, til en konkurrence om en måned med One Direction, og da Thea modtager en mail, om at hun har vundet konkurrencen, bliver hun ikke just glad. Men meget kan nå at ske på en måned, ikke...?

24Likes
19Kommentarer
1573Visninger
AA

11. Day 7

Emilys synsvinkel:

"Heeeej!" Thea hoppede op og ned foran mig, mens jeg gned søvnen ud af mine øjne.

"Hvad er du så f**king glad for? Din bedste veninde dør muligvis af tristhed, og så mener du, at tiden er inde til at hoppe rundt som idioter!" Mumlede jeg, for hun var godt nok irriterende, og så på denne tid af morgenen. Eller, middag. Klokken var 11.30, så morgen kunne man vist ikke kalde det...

"Hvad er der?" Thea skiftede straks ansigtsudtryk og satte sig på sengekanten.

"Vil du virkelig høre det hele?" Spurgte jeg. Hun nikkede ivrigt.

"Okay: Min mor mødte jo en ny fyr for ca. et halvt år siden, og jeg er bange for, at hun skal giftes igen. Jeg orker bare ikke flere fædre, for det ville være hendes fjerde mand efter min far. I går spurgte Harry ind til mine forældre, og jeg kunne jo ikke så godt fortælle at min far var en sjuft, og at min mor er de midaldrendes svar på en player, der skifter sine mænd og kærester ud hele tiden. Jeg fortalte ham bare, at jeg ikke kendte min far. Så kan jeg også godt lide Harry, sådan rigtigt, og jeg ved ikke, om han har det på samme måde. Mit liv er bare forvirrende." Fortalte jeg hurtigt og sukkede tungt. Min krop føltes pludselig meget lettere, og det hele så pludselig knap så sort ud.

"Wow. Jeg troede ikke, at du havde så mange følelser i dig." Måbede Thea.

"Tak for at have beskrevet mig som en kold bitch." Mumlede jeg. Hun grinede.

"Til det med ham manden og din mor: Snak med ham manden, måske er han bedre end de andre. Til det med din far: Du skal ikke være flov. Han var en narrøv, men noget godt må der jo have været i ham, for han har jo fået et barn som dig. Til det med Harry: Jeg ved, at han kan lide dig. Det er helt sikkert. Jeg kan se det på ham." Sagde hun beroligende og aede mig på håret.

"Tak." Hviskede jeg.

"Skulle det være en anden gang." Tilbød hun og rejste sig. "Drengene sidder og venter, skynd dig." Hun forsvandt ud af døre, og jeg kiggede lidt efter hende.

Jeg fik ordnet mig selv og gik ind i køkkenet, hvor de andre allerede sad.

Niall og Thea sad og udforskede hinandens munde, hvilket så ud til at være en længere ekspedition.

Lide siden de havde havde kysset første gang, kunne de næsten ikke være i samme rum uden at kramme, kysse eller kærtegne hinanden.

"Awww." Jeg rullede med øjnene og satte mig ned.

"Godmorgen." Hilste de i munden på hinanden. Altså, med undtagelse af Thiall. De havde jo ligesom mundende fulde.

Jeg bankede hovedet ned i spisebordet og blev liggende der.

"Du er i godt humør, hva'?" Drillede Liam. Jeg fnøs irriteret. Idiot!

"Jeg håber, at du får en meteor i hovedet." Mumlede jeg og løftede træt mit hoved fra bordet.

"En meteor?" Spurgte han. "Ja! En meteor. Har I for resten hørt, at man er ved at finde de folk, der skal med på Mars-ekspeditionen?" Og, hvor kom det lige fra?

Det var som om, at mit hoved blev koblet fra, og at min mund begyndte at tale.

Heldigvis nåede Thea at tage ordet, inden drengene begyndte at gøre grin med mig.

"Ja. Faktisk skal der måske en dansker med." Sagde hun med oprigtig interesseret mine.

Der var stille lidt.

"Hvem prøver jeg at narre? Den samtale kan ikke reddes." Mumlede hun.

Der var stille lidt længere.

"Så... Hvad skal vi lave i dag?" Louis kiggede rundt på os.

"London Eye." Foreslog Harry. Jeg nikkede ivrigt, men rystede så på hovedet. Thea lider af helt forfærdelig højdeskræk. Sådan, besvimmelse-agtigt.

"Det er okay." Theas stemme var meget lille. "Overbevisende." Mumlede jeg.

"Jeg skal vel prøve det før eller siden." Hun bed sig hårdt i læben, og Niall kyssede hende på panden. Hun var så bange for højder, at hun kun havde klaret flyveturen til London, fordi hun havde fået noget beroligende.

"Så lad os køre." Harry tog min hånd, og vi gik ud entréen. De andre fulgte efter, med undtagelse af Thiall.

De sad igen og undersøgte hinandens munde grundigt.

"Eh..." Harry kløede sig akavet i nakken. Han vidste ikke, hvordan han skulle gribe det an.

"THEA! FÅ TUNGEN UD AF HANS MUND, VI KØRER NU!" Råbte jeg. Både Niall og Thea skyndte sig ud for at få sko og overtøj på, og så gik vi i samlet trop ud i bilen, hvor de igen kunne smede læberne sammen.

"Hvad fanden skal man bruge en bedste ven til, når hun ikke laver andet end at sidde med tungen inde i halsen på en eller anden dreng." Mumlede jeg irriteret. Jeg var selvfølgelig glad på hendes vegne, men det kunne også tage overhånd.

"Jeg synes ikke, at du burde udtale dig om det emne. Du er ikke spor bedre selv." Grinede Thea. Jeg trak på skuldrende. Hun havde ret.

Vi nåede hen til London Eye, og drengene tog store hættetrøjer og solbriller på for ikke at blive genkendt.

"Vi bliver nok nød til at dele os op. Der må kun være max. 5 i hver kabine." Sagde Harry.

"Der står altså, at der max må være 15 personer." Sagde jeg og pegede på skiltet.

Køen var blevet lukket, for at vi kunne komme til.

"Hvis nu, at I fem tager en kabine, så tager Emily og jeg en anden." Han overhørte mit spørgsmål.

"Jamen, se dog på skiltet." Prøvede jeg. Han kiggede trist på mig.

Hvorfor var han trist. Det var da hans idé med London Eye.

"Psst." Thea trak mig lidt til side.

"Han vil gerne være alene med dig." Sagde hun med himmelvendte øjne.

"Eh..." Jeg var helt desorienteret.

"Han opfandt selv det med, at der ikke må være flere end 5 i hver kabine, for at I kunne være alene, og nu tror han, at du ikke gider." Hun slog opgivende ud med armene.

"Oh... Jamen, så går jeg tilbage og ordner det." Sagde jeg langsomt.

"Vi andre tager bare den næste kabine, og så kan I bare tage en, når I har snakket." Sagde hun og skævede nervøst til det store hjul.

Jeg nikkede og løb tilbage til Harry, der sad på en bænk og kiggede trist på Themsen.

"Må jeg sætte mig?" Han nikkede, og så satte jeg mig.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige, så derfor tav jeg helt.

Harry ville tilsyneladende heller ikke starte en samtale, så vi sad bare og kiggede på en store flod.

Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere, men jeg vidste stadig ikke, hvad jeg skulle sige.

Derfor trak jeg mig selv ind til ham og kyssede ham lidenskabeligt.

Han trak læberne sammen. "Undskyld. Jeg kan ikke gøre for, at jeg er en spade til at forstå hentydninger. Thea oversatte for mig, og det er altså ikke fordi jeg ikke vil være sammen med dig." Sagde jeg og bed mig i læben.

"Er det rigtigt?" Det var nok det dummeste spørgsmål, han kunne stille.

"Nej, jeg sagde det for sjov." Sagde jeg ironisk. Han grinede lavt.

"Undskyld. Jeg er ikke så god til seriøse stemning." Mumlede jeg. Han grinede igen og kyssede mig.

"Det var bedre." Grinede han. Jeg nikkede, og vi rejste os.

"Nå, skulle vi op i det f**king øje?" Spurgte jeg. Han nikkede, og få minutter senere sad vi i en hvid kabine, der svævede langt over jorden og kyssede.

Pludselig kunne jeg godt forstå Thea og Niall.

 

Hey Mennesker.

Undskyld, at jeg ikke fik opdateret i fredags,

som jeg havde lovet jasmin_hansen.

Men, hvad synes I?

Er det for meget med et helt kapitel kun med Emilys synsvinkel?

Levede kapitellet op til jeres forventninger? Osv.

Både Ida og jeg modtager gerne konstruktiv kritik eller idéer til historien.

Og så et stort tillykke med fødselsdagen til Zayn!!

- Kirstine

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...