One Month, One Direction

Thea er 17 år gammel, og ganske normal. Hun bor i Danmark, så langt væk fra alting som man kan komme.
Hendes bedste veninde Emily er stor fan af One DIrection, mens Thea ikke kan holde dem ud. Emily melder sig selv, og Thea, til en konkurrence om en måned med One Direction, og da Thea modtager en mail, om at hun har vundet konkurrencen, bliver hun ikke just glad. Men meget kan nå at ske på en måned, ikke...?

24Likes
19Kommentarer
1552Visninger
AA

5. Day 1

 

Theas synsvinkel:

 

Det var nu officielt: Mit liv var ovre.
Virkelig!
Hvis ikke Emily var der, til konstant at minde mig om, at jeg stadig levede, ville jeg tro, at jeg var død.
Men det var jeg ikke.
Om det var godt eller skidt, vidste jeg ikke rigtigt. 
Men det var søndag, og min hjerne var indstillet til at sove længe i weekenden, så jeg var ufattelig træt.
I hverdagen stod jeg til gengæld op klokken 06.00 hver morgen, men det er noget andet.
I weekende havde man lov til at sove længe... Eller det troede jeg, indtil jeg blev vækket af fem meget irriterende drenge, der åbenbart syntes, at det var hylende morsomt at vække folk klokken 07.00 om morgenen, på en ganske almindelig søndag. 
Heldigvis, havde jeg et dræberblik. Det vil sige, at mit blik var så ondt, at de fleste faldt døde om, når jeg brugte det.
Ikke rigtigt... Men næsten.
Jeg kom hurtigt igennem morgenrutinen, og gik ind i stuen til en storsmilende Emily og fem ligeså storsmilende drenge.
"Godmorgen," sagde Niall glad. "Sjovt ordvalg," mumlede jeg. "Jeg ville nemlig have brugt et andet, men når nu vi er kommet så vidt, så i lige måde," fortsatte jeg og satte mig ved siden af Emily i sofaen.
"Hun er ikke morgenmenneske i weekenden" forklarede Emily hurtigt drengene.

"Lige meget, hvor dumme, du tror, at de er, så er det nok en af de ting, de har opdaget," grinede jeg. Drengene kiggede lidt uforstående på os men grinede så også. (Var der overhovedet noget, de ikke grinede af?) 
Da alle havde grinet færdigt, var der en mega akavet tavshed. Alle sad og kiggede på hinanden, men der var ingen der sagde noget. Til sidst var det Niall, der brød stilheden.
"Hvad vil i have til morgenmad?"
"Engelsk morgenmad!" hylede alle de andre drenge i kor. Der gik lidt før Emily og jeg svarede. Hvad spiste man til morgenmad i England? Vi havde aldrig været i England før, så det endte med, at vi svarede det samme som drengene uden at vide, hvad det var. 
Efter at være kommet tilbage fra "brunchen" som jeg kaldte det, var vi alle virkelig mætte.
Det havde rent faktisk været ret sjovt at spise sammen med drengene, selv de var ret hyper. Der skulle hele tiden ske noget. De kunne ikke bare sidde og nyde morgenmaden, mens de snakkede lidt sammen. Der skulle råbes og holdes konkurrencer om hvem der kunne have flest vindruer i munden på en gang.
På et tidspunkt begyndte Louis faktisk at stå på hovedet, og personalet turde ikke sige noget til ha, fordi han var verdenskendt.
Emily og jeg sad oppe på vores værelse. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle lave.
Drengene var i studiet for indspille noget til deres nye album, og vi sad bare her.
"Skal vi tage ud kiggede lidt på byen?" spurgte jeg så til sidst.
Emily nikkede glad, som hun havde tænkt det samme. 
Vi startede ved Big Ben. Emily var totalt oppe at køre, mens jeg stod og fumlede med et kort, som vi havde købt i en eller anden souvenirbutik.
"Efter Big Ben, skal vi så over til Buckingham Palace?" spurgte jeg lettere opgivende.
"Det kan vi godt, og hvad så med at vi så ser London Eye, og Tower Bridge?" Jeg tænkte mig lidt om og prøvede at lave en form for en ruteplan inde i mit hoved, men uden det store held

 

Emilys synsvinkel:

 

Vi rendte stadig rundt i London. Desværre havde jeg overtalt Thea, til at lade mig styre kortet, hvilket måske ikke var det klogeste vi kunne have gjort. Vi havde heldigvis fået købt noget tøj til mig, for jeg havde jo intet med.
"Buckingham Palace må så være den vej," sagde jeg og pegede i en retning.
"Nej, du holder kortet forkert, vi skal ikke til Westminster! Lad mig" sukkede hun, og tog kortet. 
Klokken var vist ret mange. Vi havde vandret meningsløst rundt i flere timer, fordi jeg mente at vide, hvor vi skulle hen.
"Nu dropper vi din sightseeing, og tager hjem" afgjorde Thea og begyndte at gå.
Jeg fulgte bare efter i håbet om, at hun vidste, hvor hun var på vej hen.
Endelig nåede vi hjem. Vi gik ind ad døren, og Thea sagde: "Det er sidste gang du nogensinde får lov til at holde et kort."
Jeg kiggede fornærmet på hende og åbnede munden for at sige hende i mod.
"Vi ved jo godt, at jeg har ret," grinede hun og tog sin jakke af. 
Pludselig kom drengene løbende ud i entréen.
"Godt I er tilbage!" "Vi vidste ikke hvor I var!" "Det må I aldrig gøre igen!"
Jeg kunne ikke lade være med at grine.
"I kunne overveje at kigge på køkkenbordet, hvor vi lagde en seddel," sagde Thea med et skævt smil.
De kiggede flovt ned, mens Niall jublede.
"Jeg sagde jo at problemerne ville løse sig, hvis vi gik ud i køkkenet!"
Det førte til, at de andre drenge kastede sig over ham, og de endte i en stor bunke på gulvet.
Jeg grinede, mens Thea skrævede elegant hen over dem.
"Hvorfor gør de det?" hviskede hun. "Aner det ikke. De gør det bare," svarede jeg.
For ærligt talt, var det et mega dumt spørgsmål.
"Det er da ret primitivt," sagde hun med et grin.
"Det hørte vi godt" sagde Harry og rejste sig, hvilket resulterede i, at Niall fik hans albue i hovedet. "Flyt dig," spruttede han, og fægtede med armene.

Harry fik flyttet sig helt, og Niall kom op at stå. Hans øje var hævet, og det ville sikkert snart blive til et blåt øje.
"Nu ligner det, at Niall har været i kamp mod nogen," fortalte Louis uden at lægge mærke til Nialls lidende ansigtsudtryk. 
"Er du okay?" spurgte Liam. "ja..." svarede Niall, selvom det ikke så sådan ud.
"Nej han er ej, og han skal have is på," beordrede Thea. Hun så ret alvorlig ud, men jeg kendte hende godt nok til at se glimtet i hendes øjne.
Hun kunne sagtens se det komiske i den her situation. 
Zayn løb ud efter en ispose, og Thea undersøgte Nialls øje, der nu havde antaget en flot purpurrød nuance. 
"Skynd dig lidt, hævningen skal standses, medmindre Niall skal rende rundt og ligne et omvandrende værtshusslagsmål" råbte Thea til Zayn og kunne nu ikke skjule morskaben i sin stemme længere.
"Det er ikke sjovt," mumlede Niall. "Jo, det er," svarede Thea med et grin.
Jeg kiggede forarget på hende. Hun kunne da ikke stå og tale sådan til mine idoler!
"Kan du huske dengang du gav Jonas fra den anden klasse et blåt øje?" grinede hun.
Jeg kiggede irriteret på hende. Hun kunne da godt være lidt diskret eller tale dansk eller sådan noget. 
Niall kiggede nysgerrigt på hende, som tegn på, at hun skulle fortsætte.
"Jonas var ligesom de flestes pigers "drømmefyr", inklusive Emily, og en dag kom hun til at give ham et blåt øje ved at slå voldsomt ud med armene," fortalte Thea. "Han talte ikke til os i en hel måned," fortsatte jeg med et skævt smil.
"Heldigvis. Han var en idiot," grinede Thea.
Zayn kom med en ispose, og Thea lagde den straks på Nialls øje.
"Og så skal du gå rundt med den de næste fem dage, medmindre det blå øje skal være der i et halvt år," sagde Thea alvorligt. 
Vi kiggede alle forskrækkede på hende. Det kunne hun da ikke mene! 
"Jeg vil da ikke rende rundt med en ispose i fem dage," klagede Niall.
Thea blinkede til mig. Åh! Det var for sjov. Vi grinede begge af ham.
"Hvad... åh," sagde han og rødmede.
Aww han rødmede. Han rødmede foran os! *Indre fangirl-moment*.

"Du skal bare have det til hævningen stopper," sagde Thea beroligende og satte sig.
Måske blev den her tur alligevel ikke så slem for hende, som hun havde troet...

 

Hey ,dejlige mennesker, der læser det her!

Så kom der lidt fra Emilys synsvinkel...

Skriv hvad I synes!

- Kirstine, K_K_K     

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...