Just like a flower.

Denne movella handler om en 19 årig pige, ved navn Flower. Flower flytter fra Danmark til London i England, for at prøve noget nyt, og få en ny start. Selvfølgelig havde hun det godt i Danmark, og sådan.. Men alligevel vil hun gerne have en ny start, og lære ny venner og kende. I London deltager Flower for sjov i en konkurrence om en One Direction koncertbillet. Flower er ikke fan af One Direction, men de laver da noget okay musik. Hvad hun så ikke ved er at hun har vundet koncertbilletten, og nu skal til One Direction koncert. Der møder hun en sød dreng, men hvem mon det er? læs med for at få svaret.. :)

9Likes
1Kommentarer
148Visninger
AA

1. Kapitel 1.

”Du er den heldige vinder af en koncertbillet til One Direction, tillykke! Billetten bliver sendt over den mail du tilmeldte dig konkurrencen med. Farvel”

Ja, det var hvad damen i telefonen sagde, så nu er jeg på vej til koncert, med billetten i hånden. Jeg skal cirka stå i midten af alle ståpladserne. Imens jeg sad i taxien på vej hen til koncerten, tænkte jeg over hvordan mon det ville blive. Altså, blev man ikke mast helt vildt? Det ville nok ikke være behageligt for mig, da jeg er ret lav, og rimelig spinkel. Men nu ikke tro jeg er svag. For jeg har flere kræfter end de fleste piger på min alder.

Jeg hoppede ud af taxien, jeg var blevet kørt i, og stoppede nu op foran fodgængerfeltet, og ventede utålmodigt på at der blev grønt, så jeg kunne komme over vejen, og videre ind til koncerten, som skulle foregå i Wembley Stadium, i London. Det lå faktisk ret langt væk fra min lejlighed, som lå i den rigere del af byen, da jeg er så heldig at have en far, der gad betale. Og han ville ikke have at jeg skulle bo blandt ”underlige” mennesker.

Lyset blev grønt, og jeg, og en masse andre piger gik hurtigt over vejen. Dørene var allerede åbnet ind til koncerten, så man kunne bare gå ind og finde sin plads. Jeg fandt ret hurtigt min plads, og satte mig ned, på en af de stole der var blevet sat ved ståpladserne. Der var kun en halv time til One Direction gik på. Alle var ret opstemte, og ville bare gerne have drengene at se. Jeg ville gå på nettet for at finde ud af hvem der var hvem i One Direction, hvis ikke min telefon var gået død. Det var måske ikke ret smart, nu hvor jeg skulle have fat på en taxi når koncerten var slut. Jeg måtte vel bare håbe der holdte nogen udenfor, efter koncerten.

 

^^^^

 

Koncerten var nu slut, og alle ville hurtigt udenfor igen. Ret mange var blevet båret væk af de der redningsmænd, under koncerten, fordi de var blevet mast. Jeg havde dog okay plads omkring mig, og blev ikke mast. Heldige mig. Dog kunne jeg næsten ikke se drengene oppe på scenen, kun en eller to gange. Så jeg koncentrerede mig bare om at lytte til musikken. Jeg ventede lidt med at gå ud, da alle maste for at komme ud, så nu var jeg en af de sidste der forlod Wembley Stadium. Da jeg kom ud på gaden var der næsten helt tomt, og selvfølgelig var der ingen taxier. Jeg satte mig ned, og hvilede mit hoved på mine knæ. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg sad der, men til sidst blev jeg så træt, at jeg nærmest faldt i søvn.  

Jeg vågnede ved at der var nogen der ruskede i mig. Jeg åbnede forsigtigt øjnene, i frygt for hvem det var. Det var en blond dreng, med de smukkeste øjne. Jeg syntes han mindede om en eller anden, men jeg kunne ike komme i tanke om hvem. Pludselig sagde ha noget, med en anderledes accent. Måske irsk? ”Hvorfor sidder du her og sover?”. ”Ehm, jeg ventede vidst bare på en taxi, efter den koncert der lige er blevet spillet.. men der kommer vidst ikke nogen..” mumlede jeg træt. ”Men hvem er du egentligt??”.

”Jeg er Niall.. Horan.. Du ved.. jeg er med i One Direction. Og det er altså flere timer siden vores koncert sluttede. Kom, jeg køre dig hjem.” Han lød helt bekymret. Forsigtigt trak han mig op fra jorden, og fulgte mig ind i hans bil. Han var faktisk ret pæn. Og når man først kiggede ind i hans øjne, var det som om alt omkring mig stoppede. Sådan helt fortyllet. ”Hvor bor du?” han sad med gps’en i hånden, og skulle til og trykke adressen ind. Jeg fortalte ham adressen, og han skrev den hurtigt. Pludselig frøs han nærmest til is. Han sad helt stille, som om der var noget galt med min adresse. Han bevægede sig i hvert fald ikke. ”Vent.. bor du der?” spurgte han underligt om. ”Ja, ellers ville jeg nok ikke fortælle dig den adresse” Jeg grinede seriøst indvendigt.. det her lød ret underligt.

 

Vi ankom til det lejlighedskompleks jeg bor i, og jeg sagde hurtigt tak for turen, og smilede lige en sidste gang til ham. Tænk at jeg ikke vidste at det var Niall, fra One Direction. Han virkede bare så normal.. og man høre jo overalt at kendte mennesker er arrogante og så videre.. men det er de altså ikke. Det underlige var at han også stoppede bilen og hoppede ud. ”Du behøves altså ikke følge mig helt hen til døren” sagde jeg lavt. Han grinede lavt. ”Nej nej, men.. jeg bor her. Og.. vi bor åbenbart det samme sted.” svarede han. ”ej, seriøst? Okay, det er faktisk ret akavet, at vi ikke har mødt hinanden noget før..” grinede jeg lavt. Det var da ret sejt at jeg boede det samme sted som en kendt.

 

Jeg håber i kan lide det første kapitel. kommenter endelig hvis i syntes der skal ændres noget, eller om i kan lide den og vil have mere! <3

- Jeg overvejer om der er en ANDEN FORFATTER der vil være med i den her movella? så bare skriv!! <3

 

-Katrine

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...