When you're alone nobody hear you scream [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Igang
Wailey er en typisk 18 årig pige, fester i weekenderne og arbejder i hverdagene. Flirter med de lækre kunder. En typisk normal pige.
Men da Wailey bliver ved med at rende ind i den samme gruppe drenge begynder de at snakke sammen.
De bliver tættere og tættere som venner. Men bliver det ved sådan?
Efterhånden som de lære hinanden bedre at kende ændre deres forhold sig fra harmløse venner til venner som tit kun ses i sengen.
Men ender det hele også sådan? Og er drengene klar til at opgive alt og hjælpe deres veninde da hun en dag bryder sammen og er villig til at tage sit eget liv foran dem?

5Likes
3Kommentarer
316Visninger
AA

2. Work day

Har jeg snart fri? Jeg kiggede op på uret og så derefter rundt i den propfulde lille fastfood restaurant. Eller ikke ligefrem. Men den virkede lille når der var så mange mennesker i den.

Jeg arbejde på Burger King og var klar til at gå lige så snart det skulle være. Bare god at komme væk fra stanken af friture og kedeligt kød. Og væk fra den trange plads.

Det er ikke let at arbejde på en af de travlestes Burger King's i London. Mit i en gågade i det centrale London. Og det gjorde det specielt ikke lettere, at jeg i hverdagen arbejde fra klokken 9 morgen til 19 aften.

Men til gengæld havde jeg da også fri i weekenderne til at feste på diverse klubber i London.

Set er sgu ikke let at skulle kunne forsørge sig selv i en alder af 18 år fordi man blev smidt hjemmefra af sine forældre. Hårdt liv nu jeg tænker over det, men jeg overlevede og levede fedt!

Jeg havde råd til min lille fine lejlighed i det centrale London, jeg havde råd til mad, råd til at drikke mig i hegnet hver weekend på diverse klubber og råd til at få et nyt par sko eller en fed trøje en gang om måneden. Mere behøvede jeg faktisk ikke for at havde det godt.

Jeg skævede igen til uret og så er der nu var 5 minutter til jeg måtte gå ud og klæde om og komme hjem.

Jeg kunne hele tiden høre klokken fra døren ringe hver gang ser kom nogen ind, den måtte vi virkelig af med. Den var til at få stress af!

Jeg kiggede ud mod folkene som stod i kø og ventede på deres mad.

"Kan jeg hjælpe jer?", spurgte jeg gruppe drenge, nok på min egen alder. De kiggede op og to brunhårede drenge smilede stort.

Eller jeg ved ikke om man kunne kalde dem drenge for de var vel mere unge mænd. Gamle drenge lød underligt. Nej ved du hvad?

Jeg kalder dem drenge. Det kalder jeg stort set alle personer af hankøn som kommer her ind. Undtagen når der kom mænd med familie eller sødt ældre par.

Nuurgh egentligt!

Gammelt ægtepar går på Burger King sammen. Det kunne virkelig smelte mit hjerte.

Den ene af de to brunhårede drenge trådte frem og de resterende fire fulgte efter. "Ja vi skal have nogle store burgere med flammede grillere bøffer. Eller det skal jeg ihvertfald", sagde han og kiggede forsigtigt om på de andre drenge som var trukket op til ham.

"Hvad med jer drenge?", spurgte jeg og smilede. Det plejede at virke hvis jeg smilede med mit tandpasta smil. Ofte købte kunderne mere. Sjovt nok?

De resterende drenge kiggede op på menu kortet et stykke over mit hoved. "Jeg rager bare det samme som Louis", sagde en dreng med krøller og ham den anden med brunthår i munden på hinanden. De begyndte at grine.

"Så tre af sådan nogle burgere? Hvad med jer unge herrer der omme?", spurgte jeg og kiggede på en sorthåret fyr med læderjakke på og en lyshåret dreng med cap.

"Jeg tager det samme som de andre", sagde den lyshårede.

"Så tager jeg også bare det", sagde ham den sorthårede med læderjakke. Han kiggede hurtigt op fra sin telefon og smilede. Han havde stået med sin telefon hele tiden lagde jeg mærke til.

"Okay. Så er det fem af sådan nogle burgere. Vil i have noget at drikke til?", grinede og smilede. De nikkede alle sammen.

"Stor menu til os alle", udbrød ham som stod forrest. Louis havde jeg hørt de andre sige. Jeg kiggede op og nikkede og tastede det ind på min skærm foran mig.

"Det bliver 439 kroner", sagde jeg og smilede. Louis (Det kalder ham altså nu) tog sit kort frem og stak op i automaten.

Frækt.

Han tastede en kode, og af ren høflighed kiggede jeg væk, selvom jeg alligevel ikke kunne se hvad han tastede. Automaten bippede og han trak kortet ud.

"Tak. Find I jer nu et bord at sidde ved så skal jeg nok komme ned med det", sagde jeg og blinkede da jeg vendte mig rundt og råbte til køkkenet hvad drengene havde bestilt.

***

Jeg stillede deres mad på en plade og begyndte så at gå rundt for at finde dem. Jeg kiggede ihærdigt rundt og stod på tæer for at se over alle hovederne.

Pludselig opdagede jeg at den lyshårede, unge mand havde rejst sig op.

Nej, Wailey. Ikke unge mand, men dreng. Stop!

Jeg gik med hurtige skridt hen mod det bord, hvor de sad. Da jeg næsten var henne ved bordet, mærkede jeg, at der var noget der spændte ben for mig. Jeg snublede, men inden jeg nåede gulvet med bakken, mærkede jeg nogle store hænder omkring mig.

Jeg blev trukket op, heldigvis havde jeg stadig bakken i hånden og endda også med alt indholdet på!

Ninja Wailey ftw!

Måske ikke helt ninja alligevel. Der var jeg en der havde grebet fat om mig. Jeg rettede mig op og kiggede så på ham som havde grebet mig. Ham med de store hænder.

Og jeg siger dig de var store! En hver piges drøm!

Det var den sorthårede dreng. Jeg stillede bakken på bordet og kiggede så drengen i øjnene.

"Tak", smillede jeg. Han smillede tilbage og halv blinkede med øjet.

Hold op han var lækker alligevel! Wauw.

Kort efter jeg havde sagt tak hørte jeg et grin fra bordet. Drengen med krøller (Han lignede en Jacob eller en Kevin) var flækket af grin.

"Harry, lad nu være", vrissede Louis og lagde en hånd på Harry's skulder. Han stoppede med at grine og smilede nu i stedet bare.

Nå okay. Det var så hverken Jacob eller Kevin. Pis.

Jeg grinede af mig selv og kiggede rundt på alle drengene som sad ved bordet og videre hen på drengen dom havde grebet mig.

"Velbekomme. Jeg håber ikke I er lige så klodsede sim mig", grinede jeg og blinkede. Jeg bed mig i løben da jeg drejede mig om for at skulle til at gå hen til kassen. Min hestehale svingede da jeg drejede mig. Jeg fik kort øjen kontakt med ham drengen dom stod ved min side. Jeg smillede og jeg gik hen til kassen.

Der var allerede en, som havde overtaget min plads hvilket betød at jeg havde fri nu. Jeg kiggede på uret. Allerede fem minutter over syv!

'Fem minutters over arbejde', tænkte jeg og grinede for mig selv. Jeg kiggede på ham som havde overtaget min plads. Det var Kevin. En flot, mørkthåret dreng. Men med en grådig personlighed.

Puha! Ikke ligefrem noget for mig.

"Du har altså fri", sagde han forvirret til mig. Jeg nikkede og sagde at jeg udemærket godt vidste det.

Jeg gik om bag i og ind til omklædningen. Jeg låste mit skab op og tog mit arbejdstøj af og tog så nogle stramme jeans og en mave trøje på. Jeg tog elastikken i mit hår ud og svingede lidt med håret. Jeg rettede lidt på min make up og smed alt mit skrammel ind i mit skab.

Lige som jeg skulle til at låse fandt jeg en let deodorant og tog under armende. Der efter sprøjtede håndledene og halsen med min parfume. Den duftede SÅ godt! Jeg elskede den!

Jeg låste mit skab og tog mine vans på og min telefon i hånden. Jeg rettede hurtigt på mit hår inden jeg gik ud fra køkkenet og igennem restauranten.

Drengene som jeg havde serveret mad for spærrede alle øjnene op og prøvede at lade være med at stirrer og smile.

Jeg smillede til dem og rettede min kurs mod deres bord. Hvorfor vidste jeg faktisk ikke?

"Hvaaa? Hvad glor I sådan på?", spurgte jeg kækt og smilede og blinkede. Harry og den lyshårede dreng rystede på hovedet og de andre stoppede deres stirren.

"Ikke noget", sagde den sorthårede og smilede. Han grinede. Jeg grinede med ham.

"Nå, men farvel. Jeg ville bare lige høre", svarede jeg og drejede hen mod døren. Jeg åbnede døren og trådte ud fra Burger King.

Endelig!

Friskt luft!

Weekend!

Fest!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...