When you're alone nobody hear you scream [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 dec. 2013
  • Opdateret: 11 dec. 2013
  • Status: Igang
Wailey er en typisk 18 årig pige, fester i weekenderne og arbejder i hverdagene. Flirter med de lækre kunder. En typisk normal pige.
Men da Wailey bliver ved med at rende ind i den samme gruppe drenge begynder de at snakke sammen.
De bliver tættere og tættere som venner. Men bliver det ved sådan?
Efterhånden som de lære hinanden bedre at kende ændre deres forhold sig fra harmløse venner til venner som tit kun ses i sengen.
Men ender det hele også sådan? Og er drengene klar til at opgive alt og hjælpe deres veninde da hun en dag bryder sammen og er villig til at tage sit eget liv foran dem?

5Likes
3Kommentarer
347Visninger
AA

3. Not my guy

Som alle andre fredag aftner tog jeg på klub. Jeg plejede at aftale med mine veninder at vi skulle mødes et sted, men sjovt nok havde jeg ikke tænkt på det idag.

Jeg havde været kort hjemme og kørt noget mad ned. Efter sådan en hel dag på Burger King, hvor man bare ser på, at alle æder burgere bliver man ret sulten! Jeg havde taget min pung i min hånd og proppet min telefon der ned. Jeg havde samme tøj på som da jeg forlod arbejdet.

Stramme jeans, som fremhævede min røv, og en trøje som stoppede lige omkring navlen. Jeg havde stadig mine vans på, men overvejede at tage stiletter på.

Efter nærmere eftertanke droppede jeg det. Jeg var i forvejen ikke god til at gå i stiletter og hvis jeg nu også gik ud og drak mig fuld ville det da gå helt galt!

Og jeg mener virkelig galt!

Der ville sikkert komme en lækker dreng forbi mig lige idet jeg vælter. Så ville den scorer plan være ødelagt. Selvom det nok havde fanget hans opmærksomhed.

Klodset som jeg nu er.

Suk.

Jeg kiggede mig i spejlet og børstede tænder. Jeg rettede på mit hår og smilede til mig selv i spejlet. Hold kæft jeg var lækker lige nu!

Jeg kiggede på min telefon da jeg var gået ud af min hoveddør. Jeg låste og gemte nøglen. Jeg gik ud fra lejlighedskomplekset og fik med besvær fanget en taxa.

Jeg satte mig ind og sagde at han bare skulle sætte mig af ved gågaden i centrum. Det gjorde han så.

Typisk taxa chauffører de sagde aldrig noget, sad bare hele dagen og kørte tavse deres små ulækre biler. Kedeligt liv.

Han satte mig af og bad så om de penge turen havde kostede. Ikke så forfærdeligt meget. Heldigvis.

Jeg betalte ham og gik ned af gaden. Allerede klokken ni om aftenen var der mennesker over alt.

London.

Suk.

Jeg kiggede mig rundt for at finde et sted jeg kunne være. Jeg spottede et sted fuld af mennesker og masser af larm! Lige et sted for Wailey Smith.

Solen var ved at gå ned så når jeg kunne komme ind ville den nok allerede være helt væk. Eller så væk som solen nu kunne være.

Jeg tog min telefon og gik på facebook. Noget måtte jeg bruge min tid på. Der var lang kø!

***

Jeg satte mig op i baren. Allerede udmattet efter at have kæmpet mig igennem den store mængde fulde, skæve, dansende mennesker. Meget besværligt hvis du skulle spørge fra nogen!

Jeg kiggede rundt og ledte efter en bartender. Der stod en ung fyr nede i den hjørnet og kiggede rundt. Han fik øje på mig og begyndte at gå.

"Kan jeg hjælpe?", spurgte han mig. Jeg smilede til ham da han spurgte.

"Giv mig noget stærkt", sagde jeg og lagde min hånd med et klask på bordet. Han blinkede til mig og vente sig om. Kort efter stillede han en drink foran mig. Jeg tog den og nippede lidt til den.

Jeg smilede til ham og drak resten.

"Tak", svarede jeg og smilede. Jeg hoppede ned fra bar stolen som jeg sad på. Jeg bevægede mig langsomt hen mod dansegulvet.

Først stod jeg lidt forever alone, men efter kort tid kom der en dreng bag fra og tog fat om mine hofter og vi bevægede os fra side til side. Hvem der stod bag mig anede jeg ikke, men jeg var egentligt og ret ligeglad med, hvem det var. For jeg havde fundet en at danse med.

Jeg lukkede øjnede et kort øjeblik og straks var jeg blev taget i hånden og var i færd med at hive mig afsted op til baren. Jeg kiggede på ham som jeg havde danset med, ham som havde trukket mig her op.

Det var ham den sorthårede, lækre dreng fra Burger King. Ham med de store hænder.

Han bestilte et par drinks til os. Vi havde hverken snakket sammen før, eller for den sags skyld nu.

"Hej", sagde han og bed sig i læben.

Frækt. Utroligt så fucking hot han var!

"Hey", svarede jeg og kiggede ham i øjnene.

Ikke nok med at den dreng var utrolig flot, havde han fandme også vidunderligt smukke øjne!

Stop dog!

Han kiggede på bartenderen som bar et stort fad med 14 shots. Han stillede det på bordet ved os. Bartenderen gik igen kort efter.

"Hvad hedder du?", spurgte han mig.

"Wailey"

"Wailey", sagde han. Han smagte på mit navn. Ligesom alle andre gjorde når de hørte det.

"Jamen hej. Zayn", svarede han og smilede.

Frækt navn. Zayn.

"Tag for dig. Skal vi hvem der bunder syv glad først?", udfordrede han og bed sig i læben.

"Gør dig klar til at tabe", sagde jeg udfordrende, hvilket tændte noget i ham. Han blev pludselig meget kvik.

Jeg tog et glas og han tog et. Vi talte til tre med vores øjne og så gik det i gang!

En fra nede.

To.

Tre.

Fire.

Han var en foran mig.

Fem.

Seks.

Han var færdig. Pis. Jeg tog den sidste og sank.

Kort efter kunne jeg mærke hvordan alkoholen pumpede i mit blod. Straks blev jeg tændt! Samtidigt med at det meste blev sløret for mine øjne.

"Revance!", udbrød jeg og klaskede i bordet.

"Seks mere", råbte Zayn til bartenderen. Han kom hurtigt hen med flere.

"Du taber igen lille Wailey", sagde han udfordrende. Han troede virkelig at han vandt.

Hey vent. Lille Wailey!? Jeg var ikke lille. Fuck ham.

Hold kæft det alkohol virkede hurtigt!

"Det er jeg nu ikke så sikker på lille Zayn", sagde jeg og tog fat i mit glas.

Vi talte igen med øjnene.

En var nede.

To var nede.

Og den sidste blev slugt.

Done!

"Tab-" "-Du ved godt du tabte igoh?", afbrød han mig.

Pis.

Pik.

Røv.

Sut pik og dø, Zayn!

Suk.

***

Jeg endte alene ved baren igen. Zayn havde forladt mig. Jeg kunne skimte ham gå hen til en lille flok drenge. Nok dem der havde været på Burger King tidligere idag.

Hvorfor bliver jeg ved med at minde mig selv om dem? Jeg plejede at glemme, hvem der havde været der i løbet af 0,5. Men der var noget over den måde han greb mig på. Jeg smilede for mig selv.

"Hvor blev din fyr af?", hørte jeg en stemme overfor mig sige. Det var bartenderen. Hvis man kiggede nærmere på ham var han faktisk ret lækker.

"Min fyr?", spurgte jeg. Jeg lavede en grimasse til ham. Zayn var da ikke min fyr. For det var tydeligvis ham han hentydede til.

"Ja, ham der du sad med her oppe for noget tid siden", sagde han og smilede. Han skulle fandme ikke tro at han var min fyr!

"Han er ikke min fyr. Han er bare en jeg mødte udenpå gulvet", vrissede jeg af ham. Jeg kunne blive så irriteret når folk tror jeg har noget med nogle drenge, som jeg kun lige har mødt. På en aften kunne jeg let nå op på at sidde i baren med fem - seks fyre. Nogen jeg aldrig ville møde igen.

Zayn var bare endnu af disse drenge. Jeg har er helt liv foran mig inden jeg gider beslutte mig for at slå mig ned med en. Et par år endnu så skulle den tid nok komme.

Suk. Tanken om at jeg på et tidspunkt måtte finde en at skulle leve resten af mit liv sammen med og opgive af gå i byen hver weekend, den tanke kunne jeg drukne i. Det gjorde mig trist. At jeg en dag ville blive gammel. At jeg en dag skulle giftes, bindes sammen med en for resten af mit liv. Ikke lige den tanke jeg havde mest lyst til at tænke på.

"Nå", sagde bartenderen og kiggede rundt. Jeg havde sikkert skræmt ham. Jeg havde fået afvide af mine veninder, at når jeg blev fuld, hissede jeg mig hurtigt op over ingenting.

Typisk.

Jeg kiggede væk og tog min telefon op fra min pung. Klokken var næsten et og jeg kedede mig ret kraftigt.

Jeg sprang ned fra min stol og ud på dansegulvet. Jeg kæmpede for at have det sjovt, som jeg plejede. Men på grund af den latterlige dreng i baren kunne jeg ikke. Han havde fået mine tanker igang.

Du skal binde dig.

Du skal finde en kæreste.

Giftes.

Drop festerne.

Han havde ødelagt min aften latterlige dreng!

Jeg besluttede mig for bare at danse, så måtte drenge jo selv komme, hvis de ville. Rigtigt nok. Kort tid efter stod der allerede en høj muskuløs dreng foran mig. Han havde mørkebrunt hår og blå øjne.

Han var flot. Han tog om mine hofter og vi dansede sammen til musikken.

Da musikken stoppede vendte jeg mig om og gik hen til et andet sted og begyndte at danse. Jeg opdagede en lille gruppe passive drenge. De stod bare stille og kiggede på deres telefoner. Jeg bevægede mig der hen og tog en af drengenes hænder, og trak ham med mig. Nu skulle vi danse.

Jeg begyndte at danse og smilede til drengen hvis hænder jeg holdt. Jeg kiggede op i hans øjne. Han var høj, flot, sexet og smuk. Muskuløs og med kort brunt hår.

Han havde allerede glemt alt om telefonen og var begyndt at danse med mig. Han dansede faktisk ret godt. Ihvertfald bedre end mig. For jeg kan i den grad ikke danse. Heller ej noget jeg har brug for at lære ligefrem.

Han smilede til mig og klemte mine hænder som jeg stadig holdt fast i.

Vi dansede sangen ud og trak os så væk fra hinanden. Han var faktisk ret flot. Men hvem er ikke flotte når man har alkohol i blodet.

Han vendte sig om og jeg fulgte med øjnene hvor han gik hen. Tilbage til hans lille gruppe. Jeg studerede hvem der stod i den lille klum. En lyshåret dreng, en ung mand med krøller, to brunhårede drenge og en sorthåret dreng.

Sjovt. De lignede dem fra Burger King ret meget.

Hvorfor bliver jeg ved med at tænke på dem?! Stop Wailey!! Tag dig sammen og kom videre.

Jeg skulle lige til at vende mig om for at gå da jeg opdagede at en af drengene blinkede til mig.

Frækt.

Jeg smilede tilbage, imens jeg nøje studerede ham. Det var. Zayn! Så var det altså dem fra tidligere idag!

Ninja Wailey. Genkender alle folk hele tiden.

Måske ikke hele tiden. Dette var faktisk første gang jeg havde genkendt nogen som jeg tidligere havde serveret mad for.

Not Ninja Wailey.

Suk.

***

Klokken blev tre og jeg var blevet godt træt. Jeg kløede mig træt i håret da jeg kiggede på min telefon. Det ville måske være en idé at tage hjem. Så det besluttede jeg mig for.

Jeg trak mig gennem menneske mængden og hen mod det sted jeg var kommet ind af. Jeg fulgte en lille gang ud og gik ud af en stor dør.

Dørmanden smilede til mig gav er nok med hovedet til mig. Jeg smilede igen og gik ud på gaden.

Der var fuldstændig mørkt, kun lyset fra gadelamperne og de forskellige klubbers vinduer gav lys til gaden. Her lugtede godt af. Frisk luft. Dejligt at komme væk fra stanken af sved og alkohol. Selvom jeg nok ikke lugtede bedre selv.

Jeg gik lidt hen ad den store gågade og ud til vejen som taxaen havde sat mig af ved. Med besvær fik jeg peget en taxa hen til mig. Jeg satte mig ind og sagde min adresse. Bilen startede og vi rullede afsted i Londons gader.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...