Guds straf

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2013
  • Opdateret: 6 dec. 2013
  • Status: Færdig
” Du skal giftes godt,” sagde de altid, hendes forældre. Hun fik gode karakterer, og egentlig var det også ret oplagt, at hun selvfølgelig skulle på gymnasiet, hvis det da ikke havde været for hendes forældre, der ikke mente, at en højere boglig uddannelse var af nogen specielt høj værdi.

(Egentlig noget, jeg skulle skrive til skolen sidste måned, men jeg fik lyst til at lægge det på movellas, også fordi jeg har en næsten uimodståelig lyst til at begynde at skrive igen.. xD )

1Likes
0Kommentarer
376Visninger

4. 4

Hun trak hurtigt underbukserne op og satte i løb i den modsatte vej af, hvad manden var løbet, mens tårerne langsomt trillede ned af hendes kinder. Hun havde det ikke koldt længere, faktisk var hun brændende varm over det hele. Lidt efter lidt stoppede hun med at løbe, men gråden stoppede ikke. Den tog bare til i styrke. Hun hulkede højt og havde det, som skulle hun kaste op. Gud havde straffet hende. Godt nok havde han benådet hende igen, men alligevel. Alt, hvad hendes forældre gennem årene havde sagt, var sandt. Hun havde aldrig troet på, at Gud ville straffe nogen overhovedet, men her var jo beviset. Hvis han havde en sådan magt, måtte hans ord være sande. Hun måtte gøre, som han ville. Det var i det sekund, at hun droppede sine planer. Hun begyndte at få det koldt igen. Kulden spredte sig langsomt fra hendes fødder og hænder og længere ind.

På mirakuløs vis fandt hun hjem på trods af, at bussen havde kørt hende et sted hen, hvor hun aldrig i sit liv havde været før. Stiv af kulde listede hun sig op ad køkkentrappen. Det gjorde en smule ondt at gå, for det var, som om kulden på en eller anden måde havde fjernet hendes fødders ellers så udmærkede affjedringsevne, og der kom et stød gennem hele hendes underben ved hvert skridt.

Hun nåede døren og trykkede forsigtigt dørhåndtaget ned. Heldigvis var der ikke låst. Døren knirkede alt for højt, da hun åbnede den, og hendes hjerte, der ellers var faldet til ro igen efter den lange løbe-og gåtur, begyndte at banke hurtigt igen. Hun skyndte sig ind, lukkede stille døren bag sig og holdt vejret. Der var, gudskelov, ingen aggressive skridt mod det lidt ru, ret slidte trægulv. Igen bebrejdende stemmer. De var nok gået i seng. Hun listede ind på sit værelse, hvor hun forgæves forsøgte at dreje nøglen på den lås, der sad på døren, om. Det kunne ikke lade sig gøre. Hendes hænder var simpelthen så kolde, at hun ikke kunne presse sine fingre nok sammen til at kunne holde ordentligt på nøglen. Hun smed nøglen på sit natbord, og det sagde et så højt ”klonk”, at hun var sikker på, at det måtte være blevet hørt. Igen holdt hun vejret. Intet skete. Langsomt lod hun sig falde ned på sin seng. Hvor den dog knirkede! Man lagde åbenbart ikke mærke til, hvor støjende dagligdags ting var, før man gjorde dem uden at ville blive hørt. Som halve timer gik, fik hun varmen igen og faldt langsomt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...