Guds straf

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2013
  • Opdateret: 6 dec. 2013
  • Status: Færdig
” Du skal giftes godt,” sagde de altid, hendes forældre. Hun fik gode karakterer, og egentlig var det også ret oplagt, at hun selvfølgelig skulle på gymnasiet, hvis det da ikke havde været for hendes forældre, der ikke mente, at en højere boglig uddannelse var af nogen specielt høj værdi.

(Egentlig noget, jeg skulle skrive til skolen sidste måned, men jeg fik lyst til at lægge det på movellas, også fordi jeg har en næsten uimodståelig lyst til at begynde at skrive igen.. xD )

1Likes
0Kommentarer
348Visninger

2. 2

Hendes første plan var at gå på biblioteket og søge ly og varme derinde, men da hun, efter et kvarters gang, hvor hendes fødder var blevet næsten mere end gennemblødte af iskoldt vand, nåede biblioteket, opdagede hun, at det var lukket. Selvfølgelig var det det. Hvad havde hun da tænkt sig? Hun vidste jo godt, at åbningstiden for timevis siden var sluttet.

Igen begynde hun, mere modløst, at vandre rundt i gaderne. Hendes fingre fik det også efterhånden koldt, og hun stak dem i sine lommer. Hun opdagede, at der lå nogle småmønter i en af dem, og hun fik en lys idé. Hun kunne finde en bus at gå ind i. Der ville i det mindste være om ikke varme, så da i hvert fald både ly og læ.

Der gik ikke længe, før hun fandt et busstoppested, hvor der endda holdt en bus. Lettet småløb hun over til fordøren, hvor hun steg ind og uden ord gav chaufføren de mønter, hun havde. Han kikkede spørgende fra hende og ned på pengene. Det var, som forventede han en forklaring. Da hun forblev tavs, næsten hvæsede han misbilligende og lidt brutalt, synligt irriteret over den manglende redegørelse:

”Nåeh, er det ikke lidt sent for sådan en ung skønjomfru at være alene ude?”

Hun svarede ikke, men gik til gengæld helt ned i den bageste ende af den ellers fuldkomment tomme bus, hvor hun satte sig ned og krøb helt sammen på sædet med benene oppe under næsen for at formindske sit overfladeareal og da endelig at kunne få noget varme i kroppen.

Efterhånden vendte varmen tilbage. Der lå en efterladt avis et par sæder væk, og hun strakte sig over for at få fat i den. Langsomt, uden egentlig at læse, bladrede hun igennem avisen, som egentlig burde knitre, men ikke gjorde det og var helt slatten, fordi den var fugtig efter i timevis at have ligget i bussen, hvor luftfugtigheden var høj, fordi regn-og sjapvåde folk havde været derinde og mellem stoppestederne delvist havde tørret, fordi vandet i deres tøj var fordampet.

Efter et par stoppesteder kom en mand ind i bussen. Han var relativt ung, og der var ingen grund til ikke at kunne lide ham, men alligevel vækkede han et stort ubehag hos hende. Hun sad stadig bøjet over avisen, men ud af sin øjenkrog kunne hun se, at han kikkede på hende. Hun følte sine nakkehår rejse sig, og hun besluttede sig for at forlade bussen, når den holdt næste gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...