Guds straf

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2013
  • Opdateret: 6 dec. 2013
  • Status: Færdig
” Du skal giftes godt,” sagde de altid, hendes forældre. Hun fik gode karakterer, og egentlig var det også ret oplagt, at hun selvfølgelig skulle på gymnasiet, hvis det da ikke havde været for hendes forældre, der ikke mente, at en højere boglig uddannelse var af nogen specielt høj værdi.

(Egentlig noget, jeg skulle skrive til skolen sidste måned, men jeg fik lyst til at lægge det på movellas, også fordi jeg har en næsten uimodståelig lyst til at begynde at skrive igen.. xD )

1Likes
0Kommentarer
386Visninger

1. 1

” Du skal giftes godt,” sagde de altid, hendes forældre. Hun fik gode karakterer, og egentlig var det også ret oplagt, at hun selvfølgelig skulle på gymnasiet, hvis det da ikke havde været for hendes forældre, der ikke mente, at en højere boglig uddannelse var af nogen specielt høj værdi.

”Du vil alligevel ikke få noget at bruge det skaberi til, når du engang er gift og har børn, og indtil da kan du passe andre folks børn” og som hendes mor sagde det, ”du skal bare have en forsørger.” Men det var jo netop det, hun ville. Have en forsørger. Sig selv. Hun ville være ingeniør.

”Du skal gå hjemme, og du skal være dine børns evige, trygge klippe og opbakke din mand. Det behøver du ingen uddannelse for at gøre det, det gør du altså ikke.”

”Det vil jeg altså ikke,” svarede hun med en næsten ophøjet ro.

”Det er det, Gud ønsker,” proklamerede hendes far lige så roligt, hver gang hun sagde det. Normalt tav hun i den situation, men den dag forsvarede hun sig:

”Jeg er sgu ligeglad med, hvad Gud ønsker,” svarede hun højt og fast. Det var nu, hun skulle sætte sig igennem, om nogensinde.

”Gud vil straffe dig, ved du nok, og du ved, at du overtrådte andet bud med din ugudelige, blasfemiske tale, og hvad siger måske ikke også det fjerde bud? Og du ved lige så vel som jeg, hvad der sker ved at trodse Guds vilje. ”Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig, men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusinde slægtled,” som Femte Mosebog 5,6-21 siger,” nærmest konstaterede moderen tørt og tilsyneladende roligt, dog med et ansigt, der gradvist blev rødere. Da den, efter datterens mening, uudholdeligt lange monolog med alt for mange bibelreferencer og-citationer var afsluttet, løb hun over til køkkendøren, smækkede den og ned løb af køkkentrappen.Hun måtte ud og væk. Langt væk fra sin mor, fra den evindelige og endeløse bibelcitation, fra alle og alting.

Der var koldt udenfor, og godt nok havde hun en relativt tyk trøje på, men sin jakke havde hun ikke kunnet få med i farten. Langsomt blev det både koldt og uhyggeligt at færdes tilfældigt rundt i de mørke, dog gadelampeoplyste, gaders snesjap uden nogen endelig destination, og hun besluttede sig for at gøre noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...