Fodtrin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2013
  • Opdateret: 6 dec. 2013
  • Status: Igang
Det er en kort novelle så vil ikke afslører noget.......

2Likes
2Kommentarer
328Visninger

1. Fodtrin...

 

 

Annabell lå stille i sin seng, hun kunne ikke sove selvom hun havde prøvet længe. Hun vente sig igen for at ligge bedre, det var som om hendes hovedpude havde forvandlet sig til sten.

Hun var endelig ved at falde i søvn, da en stille banken begyndte. Den rungene lyd blev højere og højere. Annabell lyttede opmærksomt efter lyden. Det lød som fodtrin, men slet ikke som hendes mors lette skridt, nej som kæmpe støvler eller kæmpe poter fra de farlige bjørne i tv'et. Et af trinene gav sig med en forurolig knirkene lyd. Hun blev opmærksom på at hendes hænder var blevet svedige, fordi hun var begyndt at gnide dem uroligt mod hinanden.

Trinene var stoppet op pludselig, Annabell prøvede nytteløst at få samling på sig selv, men følesen af ubehag havde allerede sat sig dybt i hende, og var ikke sådan at ryste af sig. Hun lå anspændt og anstrengte sig for at høre lyde som ikke var der.

I en stille bevægelse blev der taget i håndtaget, Annabell for sammen. Hvis hun ikke var blevet så overrumplet af skrækken ville hun nok have skreget, men det gjorde hun ikke. Hun burde nok have skreget der, så havde hendes mor og far neden under kunne høre hende, men ikke en lyd forlod hendes læber.

I indgangen til hendes værelse stod er monster. Et rigtigt monster, sådan er som er beskrevet i drabelige historier. Annabell havde altid været bange for disse historier, men forældrene havde klogt påpeget at de jo ikke var rigtige. Med sylespidse tænder som så ud til at kunne være i munden. Øjnene var tomme hvide, måske blinde? det var en kæmpe som nu prøvede uden held at komme ind på hendes værelse. Dens grønne krop bankede ind i døren, indtil det til sidst gik op for den at den ikke kunne komme igennem. Annabell åndede kort op, men det var der ingen grund til.

Monstret vendte siden til og maste sig ind. Som monstret med tunge skridt kom tætter på hende blev hun mere og mere rædselsslagen. Hun blev klar over at monstret ikke kun så drabeligt ud men også var det. Da det var nået hen til hendes seng, bed det i det første der kom nær dens mund. Annabell var ikke et sekund i tvivl om hvad det var den prøvede at ramme.

Annabell lærte nu en anden ting om monstret, det måtte have en form for fantasi. I hvert fald flåede det brutalt i bamsen den nu havde i munden, hun kunne lige forstille sig hvilke billeder monstret havde i sin brutale smadren.

Annabell overagte nu en efter en hver af sine bamser og dukker hun nogen sinde havde ejet, i håbet om at holde monstret væk. Med frustration og rystende hænder rakte hun nu den sidste dukke, dukken var oprindeligt hendes mors, Med en fin kjole forsvandt den nu i gabet på kæmpens haj gab. Monstret vendte sig nu mod hendes hivende åndedrat.

Med et sæt satte Annabell sig op i sengen, hvor hun lå badet i sit eget sved og rystede over hele kroppen. hendes hivende åndedrat faldt til det normale, som det langsomt gik op for hende at det bare var et mareridt. Hun lage sig ned i sin seng igen og lukkede hendes øjne. Da en stille banken begyndte. Den rungene lyd blev højere og højere. Det lød som tunge fodtrin...

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...