Through The Dark - 1D/5SOS PÅ PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 dec. 2013
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Rebecca Cooper er en ganske normal pige med et ganske normalt liv. Men hendes elskede tvillingebror er ramt af kræft, hvilket tager hårdt på familien. Rebecca lukker sig mere og mere inde, indtil forældrene griber ind. Hendes far melder hende til en konkurrence, og inden Rebecca ser sig om, har hun vundet. Og hvad er præmien? Helt sikkert en ting som Rebecca ikke synes om, nemlig at skulle med selveste One Direction på tour. Selvom Rebecca nægter at tage af sted, ender hun alligevel sammen med de fem fyre. Hun beslutter sig at få overstået det her hurtigst muligt, men hun har ingen anelse om hvad der venter sig de næste måneder.

118Likes
134Kommentarer
10694Visninger
AA

11. #10 - The party's never ending

 


 

“I wanna stay up all night
And jump around until we see the sun
I wanna stay up all night
And find a girl and tell her she's the one”

Up All Night - One Direction

 

Dagene fløj af sted. Inden jeg fik set mig om, havde jeg været sammen med drengene i knap tre uger. Mit forhold til Niall, var noget helt specielt. Vi var sammen overalt og jeg kunne efterhånden kalde ham for min bedste ven. I dag havde vi en fridag, hvor vi tilbragte dagen i Dublins centrum. Ja, vi var i Irland igen, efter at have været et smut til Nordirland også. Hele formiddagen havde jeg slæbt Niall rundt i butikker, så nu kunne han endelig tage en pause.

”Niaaall” sagde jeg med en sukkersød stemme. Han var ved at tage en tår, af hans sodavand. Mens han skruede låget på, hævede han et øjenbryn. Jeg så på hans sodavand, derefter på ham. Med et grin, rystede han på hovedet. Man må sige, at jeg havde lært at den dreng ikke delte, når man snakkede om mad. ”Niaaaaaall” fortsatte jeg, og lagde hovedet på skrå. Han himlede med øjnene, og kastede hans sodavand over til mig. En lavmeldt jublen lød fra mig, før jeg hurtigt tog en tår.

”Vi skal ikke i flere butikker vel?” stønnede han let, da jeg afleverede plastikflasken. ”Søde ven, vi er ikke engang halvvejs” jeg smilede overdrevet, mens jeg kvalte et grin. Han spærrede øjnene op, da jeg ikke kunne holde grinet tilbage længere ”Just kidding, jeg skal ikke i flere” lovede jeg, hvilket heldigvis fik lidt liv i Niall ”Gudskelov for det” mumlede han, men grinede også selv.

Vi rejste os fra stolene, før vi begav os ud i byen igen. Selvom vi egentlig var på vej hjem, fik jeg øje på denne t-shirt i et butiksvindue. ”Niall, vent!” sagde jeg hurtigt, så han opgivende stoppede op ”Du skal ikke der ind” meddelte han hurtigt, og gjorde mine til at gå igen. ”Kom nuu, det er bare den ene” tiggede jeg, og slog armene om ham, så han ikke gik. Med et suk, rystede Niall på hovedet af mig. Yay, han havde givet op!

 

Så var min dag så også ødelagt, for t-shirten var ikke i min størrelse. Pis også. ”De må have den i en anden butik” afklarede jeg hurtigt, før jeg vendte snuden mod midten af gågaden igen. Men lige så hurtigt blev jeg snurret rundt, og mødt af et skævt smil ”Glem det, vi skal hjem nu” - ”Men, det er bar-” - ”Nope, kom så” og så blev jeg ellers halet afsted. Suk.

Det var så ikke fordi at vi nåede særligt langt, før et par fans kom i vejen. De var fuldstændig oppe og køre, over at møde Niall her. Et par billeder, kram og autografer, så var den i skabet og vi kunne fortsætte. Fansne havde helt klart accepteret mig meget mere, selvom jeg stadig fik hate på Twitter. Men drengene havde fået mig til at indse, at det bare skulle ignoreres. I det mindste var jeg ikke ved at blive overfaldet, så snart jeg viste mit ansigt.

Mason havde jeg snakket en del med, desuden havde det alligevel endt med at han fik hele historien om mødet, dengang. Han var lidt skeptisk over for drengene, efter jeg grædende havde ringet til ham. Det var jo ligesom lidt på grund af dem, så han brudte sig ikke rigtigt om dem. Men nu havde han heller ikke mødt dem, og han forstod udmærket mit forhold til Niall. Derudover, var det dejligt at han gad og høre på alle mine historier og tanker, hvert øjeblik. Fantastisk tvillingebror - selvom jeg nok efterhånden gik ham lidt på nerverne.

”Jorden kalder Rebecca” lød en drillende stemme, som fik mig til at se op. Det gik op for mig at jeg var gået i stå, foran Nialls bil. Hov. Han sad allerede i bilen, og ventede kun på at jeg hoppede ind. Efterhånden havde han vænnet sig til mine små situationer, hvor jeg tabte mig selv til tankerne. Det var såmænd meget godt, for ellers ville han nok blive lidt træt af mig.

Det irriterede mig godt nok stadig, at jeg endnu ikke havde fået givet Louis hævn, fra koncerten for en uges tid siden. Eller... Jeg havde jo prøvet, men det var uheldigvis gået ud over Harry i stedet. Hæhæ, hov.

Niall stoppede bilen uden for hotellet, hvor vores hotelværelser lå. Som sædvaneligt delte Niall og jeg, så ingen forskel der. Jeg tvivlede stadig på, om de andre drenge overhovedet gad dele med mig. Jeg var jo stadig en pige, ikke? Vi steg ud af bilen, og fandt vej op til værelserne. På gangen hen til vores værelse, kunne et højlydt grin tydeligt høres. Louis. Alt larm var som regel Louis. Det havde jeg da godt nok fundet ud af!

I samme øjeblik blev en dør flået op, og lidt efter lå jeg på gulvet med en Louis oven på mig. Vi var begge overraskede, men det endte med at Louis fik et dræberblik. Han grinede ”Åh hej, jeg så dig slet ikke” - ”Nej det bemærkede jeg” svarede jeg sarkastisk, mens jeg himlede med øjnene. ”Hvor har I været?” - ”I byen” - ”Okay” Og så sagde han ikke mere. Det endte med at jeg måtte rømme mig ”Gider du at flytte dig?” - ”Nå, ja” sagde han, inden han kom på benene. Jeg rakte hånden frem, så han kunne hjælpe mig op, men tror I at der kom en hånd? Nope, rigtigt. Så måtte jeg hellere ligne en handicappet og holde min hånd ud i luften. Denne gang kom der heller ingen venlig Niall, for han var skredet. Tak for hjælpen søde mennesker. Jeg kom da også op, hvor jeg sendte et blik efter Louis. Den dreng var uforudsigelig.

 

***

 

”Jeg er sulten” Den sætning kom normalt fra Niall, men denne gang var det Harry. Normalt var han ikke den, som snakkede om sult, men lige nu gjorde han. Jeg nåede jo knap nok at se mig om, før alle drengene havde invaderet køkkenet. Drenge…

Drengene kom tilbage med diverse ting i hånden, lige fra en pose chips til en sandwich. Et muggent blik fik jeg hurtigt sat op ”Hey, ingen der tænker på mig?” brummede jeg, og lagde armene over kors. Så tak, jeg var da ikke helt usynlig. ”Du kan da selv tage noget” sagde Harry blot, mens han så undrende på mig. Han kunne da også lave et undrende blik til enhver situation, forvirrede dreng, man. Med et træk på skuldrene, rejste jeg mig fra sofaen og slentrede ud i køkkenet. Så måtte man jo også selv.

Jeg snuppede et æble fra frugtskålen, og drejede den kort i den ene hånd. Så satte jeg ellers tænderne i det røde æble, og smaskende vendte jeg tilbage til stuen.

 

***

 

Med æblet i hånden, ringede jeg op til Mason. Jeg manglede vores daglige samtale, som jeg havde misset i går. Så nu var det vidst også ved at være tid!

”Hey” lød i den anden ende, da Mason som sædvaneligt tog sin mobil. Alt andet ville være underligt. ”Hej bro” - ”Drop det” - ”Drop hvad?” - ”At kalde mig bro” - ”Okay”

Vi sludrede derefter om det sædvanelige, hvor jeg nok fik nævnt Niall lidt for mange gange, for pludseligt cuttede Mason mig af ”Wow wow wow wow, prøv lige at hør her” sagde han, så jeg holdt kæft ”Er du forelsket i Niall?” De ord lukkede godt nok munden på mig, jeg blev helt stille. Niall var min ven, ikke mere. Vi havde blot et meget tæt forhold, men derfor var jeg sgu da ikke vild med ham. Det var da forkert som det overhovedet kunne være. ”Nej gu’ fanden er jeg ikke forelsket i ham, vi er bare gode venner” - ”Aha” - ”Hvorfor tror du ikke på mig?”  - ”Rebecca, seriøst, du snakker konstant om ham” - ”Gør man ikke det om venner?” - ”Nej” - ”Men det gør jeg” - ”Åbenbart” - ”Det er rigtigt!” - ”Jaja”

 

***

 

Efter en længere diskussion med Mason, blev røret smækket på. Han forstod mig da heller ikke. Drengene havde som sædvaneligt slået sig ned i sofaerne, hvor de selvfølgelig havde glemt at gemme en plads til mig. Normalt havde jeg bare sat mig på en af dem, men jeg havde for mange tanker i hovedet lige nu. Forelsket i Niall? Nope. Glem det. Nej. Alligevel kunne jeg kun se på Niall, med et ændret blik. Han sendte mig et spørgende blik, hvilket fik mig til at se væk. Han kendte mig lidt for godt, og kendte derfor alle mine træk. Det var tydeligt at han havde set forandringen i mit blik. Shit.

Men det så ud til at han lagde det til side, da drengene begyndte at snakke om episoder fra gårsdagens koncert. De grinede højlydt over en episode, hvor Harry åbenbart havde tabt sin mikrofon ned fra scenen. Men det lignede ham jo også, klodset og rundforvirret.

Niall havde snuppet sin mobil, og så ud til at skrive med en eller anden. Der gik dog ikke længe, før han så op. ”Drengene kommer forbi lige om-” Mere nåede han ikke at sige, før rummet blev indtaget af Ashton, Calum, Michael og Luke. ”-nu” tilføjede han med er grin.

 

Nialls synsvinkel

“It feels like we've been living in fast-foward
Another moment passing by (U-up all night)
The party's ending but it's now or never
Nobody's going home tonight (U-up all night)


Katy Perry's on replay, she's on replay
DJ got the floor to shake, the floor to shake
People going all the way, yeah all the way
I'm still wide awake


I wanna stay up all night
And jump around until we see the sun
I wanna stay up all night
And find a girl and tell her she's the one
Hold on to the feeling
And don't let it go
Cause we got the floor now
Get out of control
I wanna stay up all night
And do it all with you


Up all night
Like this, all night (hey)
Up all night
Like this, all night (hey)
Up all night

 

”Godaften Dublin!” råbte jeg ind i mikrofonen og blev besvaret af tusindvis af skrig. Det fik mig kun til at smile større ”Er I klar?” fortsatte Harry, så pigerne skreg højere. Det var vidst nok et ja!

”Don't even care about the table breaking - We only wanna have a laugh.
I'm only thinking 'bout this girl I'm seeing, I hope she'll wanna kiss me back” fortsatte Zayn på sangen, mens scenen i baggrunden dannede London by, lagt i mørke. De blå lys overfaldt scenen, mens det mørkelagte publikum, lignede en nattehimmel med tusindvis af stjerner. Blitz fra kameraer, lys der blev holdt op og selv hjemmelavede skilte med lys på, ved med til at give det fantastiske billede.

Der fandtes ikke noget bedre end disse aftener, jeg ville aldrig stoppe med dette. Det her var en drøm i sig selv, så hvorfor stoppe den?

”Jeg vil gerne takke hver eneste af jer” sagde jeg, da sangen havde nået sin ende ”Fordi at I møder op her i aften, fordi I støtter os uanset hvad og fordi at I er så fantastiske!” salen gik helt amok, så jeg grinede lavt ”Uden jer var vi intet!” Jeg gik hen over scenen, mens jeg så ud over de mange fremmødte fans ”Så lad os gøre denne aften uforglemmelig!” råbte jeg mens jeg rakte en knyttet hånd i luften, som en opfordring. Skrig igen. Det tog jeg som et ja!

Disse koncerter var slet ikke til at beskrive, vi burde nok være vant til det, men det var vi ikke. Hver gang stod vi overfor tusindvis af mennesker som skulle imponeres, tusindvis af mennesker som vi skulle imponere. Adrenalin-kicket var ubeskriveligt og når først man stod på scenen, forsvandt nerverne og man vidste at det var her man hørte til. Det var her man kunne være sig selv, og have det sjovt, samtidigt med at man lavede det man allerhelst ville.

 

Den velkendte melodi havde fuldt salen og omkvædet fra I Would strømmede ud af højtalerne. Efter omkvædet trådte jeg op på den ene platform i siden, hvor jeg placerede mig ved siden af Sandy.

“Back in my head we were kissin', I thought things were going alright.
With a sign on my back saying 'Kick Me' - Reality ruined my life” sang jeg, mens jeg sendte ansigter til Sandy, som han med et grin gengældte. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

DET ER EN NY REKORD! :D Jeg har aldrig udgivet to kapitler på to dage, men kan jeg så sige at jeg har nu. Det her kapitel er lidt kortere end de andre, men det næste bliver spændende! Glæd jer :b

OG 70 FAVORITLISTER TUSIND TUSIND TAK <3 Hvis I fortsætter sådan, ved jeg slet ikke hvor det ender :') Glem endeligt ikke at like hvis I synes om den, så flere kan læse historien :) Love ya <3

Og ja, jeg er begyndt på sangene igen haha

Nå, tjek min nyeste mumble, der har jeg takket endnu mere :')

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...