Den Mystiske Dreng

Den er en smule overtroisk men den handler om Bieber mere vil jeg ikk skrive ellers bliver det ikk sjovt at læse :3
Denne movella er slut��

24Likes
17Kommentarer
1532Visninger
AA

9. 9. nu er der krig

(JUSTINS SYNSVINKELT)

”Hvad er det du siger!” sagde jeg mens jeg rev i Lasse.

Hvordan kunne han gøre det her mod ham? Hvordan kunne han lade Magi tage Rubin fra mig? Den møgunge.

”Jeg kunne ikke gøre noget, de gjorde det imens jeg hentede brænde” han så helt ulykkelig ud over at han havde ladet Magi tage Rubin, men jeg vidste bedre han hadede hende som.. ja jeg ved ikke hvad.

Jeg var lige kommet hen til ham, fra at havde løbet hele to netter og dage i ulve skikkelse, hvilket tog ret hårdt på kræfterne, og så kommer han der og siger at en møg kat har taget hende.

Det her betød krig. Vi havde prøvet at gå udenom det i al den tid kattene havde truet dalen, men det her kunne ikke gå ustrafbart hen. De måtte bøde for det her.

”kom skiderik vi skal hjem” sagde jeg og gjorde min medaljon klar.

Jeg havde fået en medaljon til når jeg ville hjem, som var fortryllet så jeg uden besvær kunne komme hurtigt hjem hvis det var nødvendigt, og det var det her.

”Jamen hvad med vores motorcykler?” spurgte Lasse dumt.

”Dem lader vi blive her, eller det er jo kun din” jeg sagde den hurtige formular til at sætte medaljonen i gang, og der kom en høj hvid stribe i luften.

”Kom så” sagde jeg. Han rystede på hovedet. Dumpap tror han virkelig at han kan modsige mig.

”nåh men så må jeg bare sige til mor at du er helt alene her i menneskenes verden, så sender hun et helt rednings hold ud efter dig” jeg vidste at han ikke kunne sige nej til det, for vores mor var virkelig overbeskyttende.

Han mumlede nogle forbandelser over mig, og fulgte så med ind i den høje lyse strippe.

Det tog kun to sekunder og så var vi hjemme på paladset.

Det høje mure i gulv afslørede at vi var i forhallen. Væggene var fyldte med billeder af hvordan vi vandt krigen mod kattene, og billederne fik dem selvfølgelig til at se meget svage ud, selvom det ikke var nødvendigt, for det var de. Der var meget få møbler da min mor ikke gad have møbler her inde da vi næsten aldrig var her alligevel.

Lasse begyndte at gå med et stort suk. Han var bare muggen over at jeg have vundet vores lille diskussion.

”Nå men skal vi sige hej til mor og far?” spurgte han og åbnede døren ind til tronsalen.

Ja fedt ikke vi havde en tronsal. Der sad mine forældre for det meste og kukkelurede… okay nej det gjorde de ikke, eller jo de var der altid med de kukkelurede ikke, de snakkede og alt sådan noget voksne gjorde.

Lasse blev mødt at to store ulve som knurrede højt af ham. Han blev meget forskrækket over det, og kom selv til at forvandle sig til ulv, og skulle til at angribe, da min mor kom stormende.

”Hvad i al verden foregår der her, og hvad er det dog for et tidspunkt at komme hjem på drenge?”

Hun var ret smuk af hendes alder at være. Hun holdt sig godt. Hendes blonde hår havde ikke bare et lille strejf af hvid eller grå i sej. Hun havde nogle få rynker men det får alle jo. Hun havde blå øjne ligesom mig og de passede godt til hendes blonde hår, som for øvrigt gik hende til midt på ryggen hvis hun altså ikke havde sat det op.

”Der sker ikke så meget, Lasse vil bare lige se hvor hurtigt to fuldvoksne varulve kan slå ham ihjel” sagde jeg med ironi i stemmen.

”Okay, det er der ikke noget nyt ved, men hvorfor kommer i nu på det her tidspunkt?”

”Det kan jeg fortælle dig når far også er her” sagde jeg og gik helt ind i tronsalen.

Min far sad på sin trone og så rigtig stor ud, det var han nu også. Han var over 2 meter høj og havde meget brede skuldre. Hans mørke hår var kort klippet, og hans grønne øjne så trætte og sløve ud efter alle de år som konge.

”nå så sig det nu, og sig nu ikke at det har noget at gøre med den menneske pige du har haft gang i, i menneskenes verden” sagde han, og rynkede brynene.

”tjo det har det faktisk, og det er ikke bare en menneske pige hun er noget særligt og hvorfor skulle jeg ikke have lov til at være sammen med en menneske pige når du er sammen med mor?” den ramte hårdt og det vidste jeg godt. Han fortalte kun til meget få at vores mor rent faktisk var et menneske, og at det skulle havde gjort noget ved vores ulve skikkelse, men det gjorde det jo ikke.

”Nu holer du lige tonen unge mand. Jeg sagde ikke noget om at du ikke måtte være sammen med hende, men jeg vil bare ikke have nogle problemer med hende, men hvad er der med hende siden du kommer”

”Jo altså, Lasse har gjort sådan at kattene har fået fadt i hende, og vil nu bruge hende i mod mig”

Der kom et lille gisp fra min mor, og min far så heller ikke så gad ud.

”og hvad har du tænkt dig at gøre ved det?” han kiggede nysgerrigt på mig, men han vidste sikkert godt hvad jeg nu ville sige.

”jeg vil som kronprins af leni dalen føre krig mod Kattene” og med de ord havde jeg lige sagt ja til at blive kronprins, som jeg havde prøvet at undgå i lang tid, men nu kunne jeg ikke gå uden om det mere, jeg er kronprins og det er der ikke noget at gøre ved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...