Den Mystiske Dreng

Den er en smule overtroisk men den handler om Bieber mere vil jeg ikk skrive ellers bliver det ikk sjovt at læse :3
Denne movella er slut��

24Likes
17Kommentarer
1487Visninger
AA

7. 7. 2 uger

Jeg satte mig op med et skrig. Av for den da også jeg slog mit hoved på en gren. Hvad lavede den dog også der?

Lasse kom løbende hen i mod mig. ”hvorfor skriger du?” han havde en stor gren i hånden, og så ud til at være klar til at slå alle og en vær.

”jeg havde bare et mareridt, om at Justin blev ført bort af politiet” sagde jeg, men hvorfor var jeg så, så ked af det hvis det kun var en drøm? Jeg blev fyldt med angst ”Lasse hvor er Justin?” nærmest råbte jeg. Han kiggede trist på mig. Nej, nej, NEJ! Det her måtte ikke ske.

Det hele kom på en gang alt hvad der skete i går. Avisen, Drengen der havde ringet til politiet, og Justins triste øjne da han blev ført væk.

En tåre faldt ned ad min kind. ”Hold nu op du græd også hele dagen i går, det var helt utroligt at du kunne falde i søvn” sagde Lasse og slog ud med armene. Hvorfor var han så sur over det, han kunne da bare være ligeglad. Jeg rakte bare tunge af ham og vente mig om. Han kunne bare lade være med at kigge.

”okay hør nu her Justin vil slå mig ihjel hvis han så at jeg lader dig græde så nu hold op, og så skal du høre hvad der nu kommer til at ske” han vente mig om så jeg så ind i hans øjne. De var faktisk i blå som Justins men grønne, en flot farve men ikke til ham føj. Jeg vente øjne og nikkede.

”Dejligt. Først skal du lære ikke at være så sur på mig hele tiden” jeg fnyste ”Så kan du da bare lade vær med at gøre mig sur” han så opgivende på mig. ”Okay fint så skal jeg nok prøve at lade vær med at gøre dig sur, er du glad nu?” jeg nikkede tilfredst.

”Godt, for det andet skal han nok klare sig selv, han har været i fængsel mange gange før men slipper altid ud” han rejste sig og gik hen mod hans motorcykel.

”Og til sidst så skal vi to væk her fra” han satte sig op, og ventede kun på at jeg vil sætte mig bag ved.

Men det tror jeg bare ikke lige jeg vil.

”øh hvad? Tror du jeg vil være sammen med dig indtil Justin MÅSKE komme igen, og HVIS han gør det hvordan kan han så vide hvor vi er henne?” jeg satte mig stædigt på jorden, eller på det tæppe jeg havde sovet på, men nu siger vi bare jord.

”At han ikke kunne finde en der var dummere” mumlede han.

Ava kaldte han lige mig dum. Han havde vist ikke mødt sig selv.

”Hvad kaldte du mig lige?” sagde jeg med hævet stemme og knyttede næver.

”ik’ noget” han vente øjne, og rystede på hovedet.

Jeg satte mig op, ingen skulle kalde mig dum og slippe godt fra det. Om han så var varulv eller ej. Han kiggede skeptisk på mig da jeg kig hen imod ham. Som for at sige du tør ikke, men jo det gjorde jeg. Et par skridt til og han var færdig.

Ja ja, jeg havde altid været den voldelige type så det her vil sikkert ikke komme bag på nogen.

Jeg løftede min arm da jeg var nået hen til ham. Han smilte bare og gjorde sig klar til det slag der ville komme.

Den opblæste nar! At han ikke troede at jeg havde styrke nok, men han skulle blive klogere.

Jeg lagde al min styrke i slaget og.. KLASK! han faldt ned fra sin elskede motorcykel. Jeg smilte henrykt det havde han fortjent.

Han satte sig forbavset op, og tog sig til sin kind, hvor der nu var ved at danne sig et mærke på størrelse med mig hånd.

”Hvorfra har du lært at slå så hårdt?” spurgte han og var ved at tabe både næse og mund.

Jeg smilte bare. Gik hen og pakkede mine ting og satte mig så op på hans motorcykel. Alt imens sad han bare og tog dig til sin kind.

”Hallo skulle vi køre?” spurgte jeg irriteret. Han nikkede bare og satte sig hen og kørte.

***

Okay jeg ved ikke hvorfor men efter at Justin kom i fængsel og jeg har været så meget sammen med Lasse, er jeg begyndte at tænke meget mere. Og ikke bare sådan ’normale’ tanker men helt vildt mærkelige altså anderledes end jeg plager at tænke.

Nå men… jeg har været selv med Lasse i snart to uger og det er vildt akavet.

Når vi sad sammen var der en vildt tryg stemning. Men vi havde jo ikke noget at lave sammen. Så det flød jo ud til et.

Jo og så var det også begyndte at blive meget koldt om aftenen.

Det kunne jo heler ikke være sommer for evigt. Hvilket faktisk var lidt dumt hvorfor var det i det hele taget vinter? Vinter var kold, og mørk, og sommer var varm og lys, så kan man jo se forskellen og jeg tør næsten væde med at alle mennesker ville vælge sommer til vær en tid.

Nå vi kom fra at det var vinter.

Jeg havde ikke pakket vinter tøj, da det jo var sommer da jeg ’stak af hjemmefra’ Så jeg havde været nød til at få noget varmere tøj, men jeg var jo efterlyst eller hvad det nu er. Så LASSE havde været nød til at gå ind i en butik og købe tøj til mig. Og det var vildt underligt at skulle fortælle ham alle mine størrelser og alt, og min BH var jo også ved at gå i stykker så det skulle han også lige købe.

Lasse havde ikke talt til mig lige siden. Enten var han for flov over at pigen bag kassen troede at han købte ind til sin kæreste, (han havde snakket i søvne om at hun var vildt lækker), eller også tja det ved jeg ikke jeg er ikke videnskabs mand.

Wow man tænker meget når man ligger og kigger på stjerner.

Ja jeg kigger på stjerner så ved i det.

En tåre pressede sig på da jeg kom i tanke om sidste nat jeg var sammen med Justin. Der havde vi også ligget og kigget på stjerner.

Jeg savner virkelig Justin.Hans blå øjne der skinnede sådan når han kiggede på mig. Hans smil, der var til at dø for. Og bare alt ved ham. Han er min første kæreste. Vent det har jeg vidst ikke sagt før. Ikke engang Justin ved de. Gad vide hvad han ville sige hvis han fik det t vide?

En bevægelse vækkede mig fra mine tanker, da Lasse begyndte at dreje sig i søvne og mumlede noget ala ”mmmm Kage lyder godt mmmm, tak søde”

Lol jeg skulle holde mig for munden for ikke at begynde at grine. Han lød virkelig sjov når han sov. Han vidste ikke at han snakkede i søvne så det var nok det sjoveste ved det.

Han drømte nok om hende pigen igen. Det havde han gjort rigtig meget på det sidste, og det var ved at blive trættende.

Føj jeg sad faktisk og værdigede ham en tanke. Han var den mest opblæste nar jeg kendte. Så selvglad, pigeglad, opmærksomheds krævende, en unge skulle man lede længe efter.

”nu tænker du om ham igen Rubin stop!” tænkte jeg i mit hoved. Okay jeg skulle klart stoppe.

Nyt emne.

Jeg var ved at blive lidt træt af at skulle være ude i en skov hele tiden. Kunne vi ikke godt nok snart finde en hytte eller noget. Der var der i det mindste varmt, tænkte jeg, og slog mine tæpper længere om mig.

Lasse sov uden tæppe. At han ikke frøs, kunne jeg ikke forstå, men hvis han blev syg er det ikke min skyld.

Se nu tænker jeg på ham igen. Stop med det Rubin. Det er ikke godt for dig.

Jeg gabte og kunne knapt åbne mine øjne nu. Jeg måtte hellere ligge mig til at sove nu hvis jeg altså kunne finde et tørt stort stykke i græsset, hvor der ikke ville komme regn i nat. Jeg rejste mig op og fandt en tør plet nogle meter fra Lasse hvor jeg kunne falde i søvn og stadig være tør.

Nu var det så bare at falde i søvn. Det var virkeligt svært. Når man tænker på alle mulige ting mellem himmel og jord. Jeg kan ikke finde en bestemt ting da jeg glemte tingen så hurtig igen som den var kommet.

Men til sidst faldt jeg da i søvn.

8. hvad fanden sker der?

(JUSTINS SYNSVINKEL)

Jeg stod og kiggede på det billede jeg havde tegnet af Rubin lige efter jeg havde mødt hende. Mine tanker dengang havde kun drejet sig om hende. Det gjorde de også nu, men i ved hvad jeg mener.

Grunden til at jeg var her og ikke ude for at finde rubin igen var lidt svær at forklare for jeg vidste ikke selv hvorfor.

Det hang sådan her sammen:

Jeg havde kun siddet i fængsel i en dag eller to da jeg blev løsladt, da de ikke havde noget konkret om mig. Og så da jeg var blevet løsladt og havde fået mine ting igen var der kommet en mand med et brev til mig. Jeg havde ikke tænkt på at det var noget vigtigt, men jeg læste det nu en da en dag efter jeg havde fået det. 

Der stod:

Hvis du vil gøre dig forhåbninger om at se Rubin igen bør du hurtigst muligt tage hen til din hytte.

Jeg havde selvfølgelig skyndt mig her hen, men der var ikke kommet nogen som helst, og nu var der gået omkring to uger.

Jeg sukkede irriteret og satte mig i sofaen. Brevet lå på bordet og hoverede mig. I bare vrede kom jeg til at helle varm kaffe over brevet. Jeg fortrød hurtigt og fik den hurtigt hængt op på en snor tæt ved brændeovnen, så den kunne blive hurtig varm og forhåbentlig tør igen.

Imens den tørrede gik jeg lidt udenfor.

Det var nat og stjernerne glimtede fra en næsten skyfri himmel. Mine tanker fløj til Rubin. Hvordan havde hun det? Passede den skid til Lasse godt nok på hende? Og det vigtigste af alt savnede hun mig lige så meget som jeg savnede hende?

Jeg ved godt at det er fjollet at sige at jeg elsker hende, når jeg kun havde kendt hende i et par måneder, men det gjorde jeg. På meget kort tid var hun blevet alt hvad jeg tænkte på. Vær gang jeg gjorde en ting tænkte jeg: ”hvad ville Rubin sige til det her?” eller ”Ville Rubin syntes om det her?”

Jeg var godt og grundigt blevet ramt af Amor, den lille skid. Ja han fandtes, i al fald i vores verden ’de overnaturliges verden’. Der fandtes der mange overnaturlige folk menneskene havde gemt væk i skrøner og eventyr. Jeg kunne mere end halvdelen uden af men dem gad jeg ikke til at remse op.

Jeg stoppede op da jeg kom i tanke om at jeg var begyndte at gå. Jeg havde måtte været langt inde i mine egne tanker for jeg var kommet et godt stykke væk fra hytten. Jeg var ikke faret vild. Jeg kendte den her skov alt for godt til det. Det var ikke det der havde fået mig til at stoppe. Det der havde fået mig til at stoppe var at jeg havde hørt en hests vrinsk. 

Eller snarer en enhjørnings vrinsk. Mange historier fortæller om at de var sky væsner der levede i en anden verden. Jeg syntes at det var det være ***. Bare fordi man ikke altid kunne se dem betød det ikke at de ikke fandtes, eller at de ikke var i denne verden. Sandheden var at enhjørningen var et venligt og meget tamt væsen. De var ikke altid glade for at blive set, for de var blevet jagtet i så mange århundrede, så de gjorde sig usynlige.

Hvis man høre en enhjørnings vrinsk betyder det at der vil ske noget forfærdeligt eller noget rigtig godt, men for det meste var det, det første der skete mest.

Mine tanker gik med det samme til Rubin. Var det mon hende der ville ske noget ondt ved, hvis ikke hvem så?

Jeg løb tilbage til hytten og hoppede op, ja hoppede op jeg er jo varulv så jeg kan hoppe vildt højt, i hytten. Brevet var tørret og der var kommet noget skrift frem som ikke havde været der før. Usynligt blæk! Sikke noget møg.

Det er for sent nu hun er dødsdømt.

Det var de ord der stod der nu. Hvordan kunne jeg havde været så dum. Jeg skulle have taget hen til rubin med det samme. Ikke være taget her hen og bare ventet. Nu var Rubin så godt som død, hvis ikke der blev gjort noget i en fart.

Jeg fór ud af hytten, og skiftede til ulve skikkelse, da det var hurtigere end min mortercykel. Nu skulle jeg hen til Rubin, jeg ville ikke miste hende. Imens jeg løb var den eneste tanke jeg havde: ”Hvis du ikke har passet godt nok på hende Lasse slår jeg dig ihjel”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...