Den Mystiske Dreng

Den er en smule overtroisk men den handler om Bieber mere vil jeg ikk skrive ellers bliver det ikk sjovt at læse :3
Denne movella er slut��

24Likes
17Kommentarer
1501Visninger
AA

4. 4. flugt

”Og hvis man ganger 20 med 35 hvad får man så” vores lære kværnede oppe ved tavlen.

Jeg sad og tegnede kruseduller i mit hæfte. ”Hvad tegner du” hviskede Melissa. Jeg kiggede ned, og så at jeg var kommet til at tegne en ulv. ”Det er flot” hviskede hun igen. ”Tak” mimede jeg.

”Melissa kan du fortælle os hvad kvadratroden af 20 er” spurgte læren. Melissa så hjælpeløst på mig. Jeg hviskede svaret og læren gryntede et korrekt og gik videre med timen.

Jeg havde været så glad på det sidste at det næsten ikke kunne beskrives. Alle skoledagene havde været som en lille del af dagen som bare skule overstås. Og bag efter så skulle jeg ud i skoven.

Klokken ringede og skraben fra stolene der gik hen over gulvet var højlydt. ”Skal du noget efter skole” spurgte Melissa, der ventede på mig ved døren. Ja det skulle jeg faktisk, men hun kunne jo lige komme med ud i skoven lige hurtigt, det vil Justin sikkert kunne forstå. ”jo faktisk men du kan bare komme med” Melissa's ansigt lyste op i et smil. ”Er du begyndt at se drenge uden mig, eller har du bare mange lektier her for tiden?” spurgte hun imens vi gik ud af skolen. ”Lektier, jeg vil da aldrig se drenge uden dig er du skør” drillede jeg hende. Hun så mere lettet ud. ”Nej jeg ved heller ikke hvad jeg tænkte på, dig med en dreng ha” drillede hun igen. Jeg langede ud efter hendes hoved, men hun nåede at dukke sig, og grinede ad mig. Hun begyndte at grinte endnu mere da jeg fik hende til at falde ned på fortovet. ”pas nu på nogle drenge kunne se dig” hviskede jeg da nogle drenge som jeg vidste var Melissa's type gik forbi. Hun rejste sig hurtigt op og fik sit score smil på. Jeg begyndte at grine da det så meget komisk ud. Hun lod som om hun blev tøse fornærmet og gik væk med næsen højt i sky. Jeg rystede bare på hovedet og løb om foran hende. ”Hvem kommer først hen til skoven” hun grinte og løb efter mig.

Gruset under vores fødder knaser imens vi løber hen ad den lille grusvej, der føre til skoven. Træernes farver virkede utroligt trist. Det var ved at blive efterår, og bladene blev revet løs af træerne vær gang en vind tog fat i dem.

Justin burde kunne se os nu. Jeg håbede han ville kunne forstå det. Vent lige lidt men hvem dog det der kom gående hen ad vejen. Jeg stoppede op pis. ”Hvorfor stopper du Rubin, vi er der jo lige om lidt” sagde Melissa, og gik hen til mig. ”Jeg har fået det dårligt” løj jeg. Hun kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg var elendig til at lyve.

”Ja helt klart, er det den dreng der kommer gående der henne” drillede hun, og pegede hen mod drengen.

”Kom vi kan have det lige så sjovt hjemme hos mig” sagde jeg og trak hende i armen. Hun trak den til sig og grinte ”nå så det er drengen, har du haft en hemmelig kæreste uden at jeg viste det” drillede hun. Jeg kiggede væk.

Faktisk viste jeg ikke hvad vi var. Vi havde tilbragt de sidste mange uger på at være sammen. Han havde lært mig at løbe rigtigt, og vi havde kysset et par gange. Men jeg vidste ikke om vi var kærester.

”Hej med dig” sagde Melissa til Justin, da han var kommet hen til os. Pis for sent at stikke af.

”Hej” sagde Justin og kiggede spørgende på mig. Jeg trak bare på skulderen.

”kender du Rubin?” spurgte Melissa, da hun så det. ”Nå men vi har ikke tid til at blive her Lissa vi skal hjem til mig og lave lektier” sagde jeg og trak i hendes arm.

Hun rystede bare min arm væk. Nu havde hun lugtet lunten. ”ja jeg kender hende” svarede han bare, ”Jeg må hellere gå hjem, vi ses min øjesten” pis nu er Melissa ikke i tvivl.

Da Justin var gået blev jeg straks angrebet af hende. ”Du har sku aldrig sagt at du har mødt en sådan lækker dreng” hun var mildest talt forbløffet. ”Du har aldrig spurgt” jeg trak på skulderen.

”Ja, men sådan noget skal man altså fortælle af sig selv” hun rystede på hovedet. ”Men nu skal vi have de lektier overstået ikke” jeg blev glad for at slippe for krydsforhøret og spurtede hjem, med Melissa lige bag ved

"Okay nu gider jeg ikke det her mere" sagde Melissa, og smed matematik bogen på gulvet. "Slap af Lissa vi mangler kun..." ,jeg bladrede lidt, "3 sider...hvad siger jeg det gider jeg da ikke lave" Jeg lagde bogen fra mig og smed mig på min seng.

"Endelig, jeg vil meget helere tale om ham drengen" Hun kiggede på mig med et drillende smil. Jeg trak hurtigt bogen op igen. "Efter lidt mere eftertanke skal vi vist nok have lavet vores lektier" Hun tog bogen fra mig. "Nej det får du ikke lov til, nu vil jeg have detaljer" hun kiggede tikkende på mig. "Okay hvad vil du vide?" gav jeg efter. "Yes vidste det ville virke, okay hvor så du ham første gang, hvad sagde i, og var han sød?" hun var helt oppe og køre. "Jeg så ham første gang den dag du fandt mig med ulvene, han hjalp mig væk fra nogle fyre der var i gang med at kidnappe mig, så ja han var virkelig sød, og bagefter tog han mig med ham hjem til hans hytte oppe i et træ..." "Vent lidt sagde du lige oppe i et træ, mener du som en træhytte vi legede i som små med de drenge jeg godt kunne lide?" hun var ved at dø af grin. "Ja men den var næsten som et hus bare oppe i et træ, og det var faktisk hyggeligt, og det var så første gang jeg så ham" jeg rejste mig op og pakkede mine skole bøger ned i tasken, og tog et stykke tyggegummi. "Hvornår kyssede i så første gang" Jeg havde næsten fået tyggegummiet galt i halsen. "Kysset, hvorfor skulle vi dog have gjordt det" Sagde jeg nervøst. "uuuhh så i har gjort det, Rubin jeg kender dig når du lyver sådan lyder du så prik prik prik, spyt ud" Hun var virkelig spændt.

"Vi kyssede første gang efter jeg havde set hans tegning af mig.." Jeg trak tegningen op af mig, og Lissa gispede. "Hvor lyder han bare sød" Hun så virkelig forelsket ud. "Hey han er min fyr husk det" drillede jeg. "Ups glemte det, er det så ham du har været så meget sammen med på det sidste?" Hun havde regnet det ud men hun ville åbenlyst have mig til at indrømme det. "Ja det er, og det har været de mest vidunderlige uger i hele mit liv" sagde jeg drømmende.

Melissa tog sin taske. "Jeg må hellere tage hjem far sms'ede mig lige vi spiser om lidt, klare du dig?" spurgte hun og gik hen til døren. Hun spurgte om det vær gang, så hun måtte da snart kunne gætte sig frem til svaret. "Selvfølgelig kan jeg klare mig, far og mor kommer hjem i aften, så det skal nok gå" grinte jeg, og fulgte hende ud til hoveddøren. "Så ses vi i morgen" sagde hun, og gav mig et kram. "Ja vi ses"

Jeg åbnede døren for hende, og mit hjerte slog et slag over da jeg så hvem der stod uden for og skulle til at banke på. Melissa kiggede smilende på mig, og skyndte sig ud af døren.Justin gik hurtigt ind da Melissa er gået, og lukkede døren med et smæld.

I det nye lys fra lampen, kunne jeg se ham rigtigt, og det fik mig til at gispe.

Hans tøj var revet i stykker, nok fra løbeturen igennem skoven hvis han løb igennem tornebuskene. Hans ben og arme var revet til blods, så blodet flød ned på vores nye gulvtæppe. Men værst af alt var hans øjne. De samme øjne som kan se så blide og venlige ud var nu fyldt med frygt. En sådan frygt at jeg selv blev en lille smule bange.

"Jeg er kommet for at sige farvel en sidste gang" sagde han, og kæmpede med at få vejret igen. Han så, så trist ud at jeg vidste at han ikke laver sjov.

"Jamen hvor skal du da hen" sagde jeg imens en tåre trillede ned af min kind.

"Jeg er nød til at tage væk det er blevet for farligt for dig til at jeg kan blive, så jeg kom for at sige farvel en sidste gang" han skulle til at gå ud af døren da jeg greb fat i hans arm.

"Jeg tager med dig" sagde jeg bestemt. Nyt mod hoppede sig op i mig. "Nej det er for farligt" han kiggede på mig som om han bare ikke kunne klare det.

"Det må da være mere farligt for mig så at være hjemme ind at være hos dig som kan beskytte mig" jeg vidste ikke hvad jeg sagde men jeg vidste at jeg ikke kunne lade ham gå ud af den dør uden mig. Han kiggede sigende op og ned af mig. "Du har fat i noget der, men hvad med dine forældre?"

"Jeg ligger da bare en seddel hvor der står at jeg er ovre ved Melissa" Det lød så let at jeg faktisk kunne gøre det. Han tøvede lidt "Okay, løb op og pak noget tøj og så er vi skredet"

Jeg kyssede ham hurtigt og løb op ad trappen.... Okay hvad skulle jeg pakke. Var den første tanke jeg fik oppe på mit værelse. Jeg greb min yndlings taske og greb det øverste i vær skuffe. Bluse, bukser, T-shirt, BH..... Jeg blev færdig og greb min toilet taske, og tjekkede at alt var i den. "Det var det" sagde jeg til mig selv. Jeg kiggede en sidste gang på mit værelse, jeg kom sikkert aldrig til at se det igen.

Min seng stod længst mod syd-vægen, med sengetøjet krøllet sammen nede for fodenden. Mit dejlige tøj skab med alle mine billeder på ved den modsatte væg, og min bogreol lige ved siden af. Jeg tænkte ikke da jeg greb en bog fra hylden men det føltes godt. Et sidste kig på mit skrive bord, og så var jeg på vej ned af trappen.

"Det var alt" sagde jeg til Justin der ventede ved døren. Jeg fik fat i noget papir og skrev hurtigt:

Hej mor og far, jeg er taget hen til Melissa og kommer hjem om et par dage, i skal helst ikke blive bange.

elsker jer 

Jeg lagde sedlen hvor jeg vidste at de ville finde den og løb nærmest hen til mine sko jeg tog dem kun i hånden, greb min jakke fra knagen, og var henne ved Justin.

"Er du sikker på at du vil gøre det her, du siger farvel til hele dit liv tænkt dig om" sagde han, han så trist ud ved tanken om ikke at have mig med men han bed det i sig. 

Jeg tænkte: farvel til ecko, til Melissa, til skole, til mor, til far farvel til alt men ikke farvel til Justin som ville være et farvel til mit livs kærlighed. Det kunne jeg leve med men ikke at sige farvel til Justin.

Jeg nikkede bestemt, det her var hvad jeg ville. Jeg ville være sammen med Justin for evigt, og aldrig forlade hans side.

Han åbnede døren, og jeg stod nu foran en rød motorcykel lige foran mig. Han hoppede op på den og rakte mig en hjelm. Skulle jeg hoppe op på den? Jeg tøvede lidt men kom i tanke om at hvis jeg ikke gjorde det ville jeg aldrig mere se ham.

Jeg bed mig selv i læben, svang min taske over skuldren, og hoppede op.

"Hvor skal vi hen" Råbte jeg da han startede den. "Så langt væk som det kan lade sig gøre" Råber han tilbage, og køre ud af indkørselen.

I det han gør det slog tanken mig: Hvad er det vi flygter fra?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...