Den Mystiske Dreng

Den er en smule overtroisk men den handler om Bieber mere vil jeg ikk skrive ellers bliver det ikk sjovt at læse :3
Denne movella er slut��

24Likes
17Kommentarer
1498Visninger
AA

3. 3. Mødet

”Er du nu sikker på at du kan være alene hjemme” Melissa vente sig om til mig, og så på mig som om hun virkelig ville med mig hjem.

Vi sad i hendes fars bil. På vej hjem fra hospitalet. Jeg havde været der i en uge, eller to kunne ikke rigtig huske det. Det meste af tiden havde jeg tænkt på ham drengen, og om han virkelig ventede på mig?

”Ja Lissa jeg kan godt klare mig” jeg prøvede at se meget overbevisende ud. Hun skulle absolut lave et stort nummer ud af det. Mine forældre var på forretningsrejse så de var ikke hjemme.

”Er du nu sikker?” spurgte hun igen ”Vi kan sagtens nå at køre hjem og hente mine ting” hun så på mig med bedende øjne. ”Nej, og det står ikke til at lave om på.” Melissa satte sig surt om på forsædet igen.

Jeg havde lavet planer i aften, og de involverede ikke hende. Jeg ville hen til skoven, og… Jeg blev afbrudt af torden skraldet der lød over vores hoveder. Og bagefter kom regnen. Den styrtede ned i lange stænger, og trommede mod bilen. ”Uha sikke et vejr. Det bliver vist uvejr” sagde Melissas far, og standsede ude foran mit hus. ”Så er vi ved endestationen” sagde hendes far, ”Vi ses i morgen” Melissa lød lidt fornærmet, men jeg kunne altså ikke have hende med ud i skoven. ”Ja vi ses, og tak for turen” sagde jeg og lukkede bildøren efter mig.

Jeg var allerede nået at blive godt våd da jeg kom ind i gangen. En stor pelset klump væltede mig omkuld. Ecko! Han så ud til at have savnet mig, og slikkede mig glad i ansigtet. ”Jeg har også savnet dig, vil du med ud og gå en tur”

Ecko kiggede ud på vejret, som for at fortælle mig at det ikke var gå vejer. ”Okay så bliver du bare her” sagde jeg. Jeg snuppede min regnjakke og gik ud af døren.

Jeg gik ned af stien der fulgte til stedet hvor jeg mødte drengen først. Og var snart der. Jeg blev lidt trist da jeg så at han ikke var der. Jeg satte mig ned på bænken ved siden af stien og ventede. Nogle træer der stod lige ved bænken dækkede for regnen. Jeg kiggede op for at se om jeg kunne se månen. Jeg væltede af bænken af bare forskrækkelse, da jeg så to par nøddebrune øjne 5 cm fra mit ansigt. Jeg tog mig til hjertet, og prøvede at berolige mig selv. Det var jo bare drengen.

”Undskyld hvis jeg forskrækkede dig” sagde han og hoppede yndefuldt ned fra træet. Han havde ingen T-shirt på og så ret tiltrækkende ud. Han rakte en hånd ud for at hjælpe mig op. ”Nej du forskrækkede mig slet ikke, jeg fik bare et hjertetilfælde” sagde jeg for sjov, og børstede mudderet af mine bukser. Drengen begyndte at grine. Han havde sådan et dejligt grin. Det var så drenget som det kunne blive. ”Hvordan har du haft det?” spurgte han brat. Det spørgsmål havde jeg ikke lige regnet med. ”Em…jeg har vel haft det godt. Og tak for blomsterne” jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hvad nu hvis jeg sagde noget forkert, så han sagde at jeg skulle gå igen. ”det er jeg glad for at høre” han smilte charmerende til mig. Jeg tror jeg rødmede for han begyndte at smile af noget der i hans øjne var sjovt.

Vi stod ret tæt, og jeg skulle til at rygge mig lidt længere tilbage. Da et enormt tordenbrag fik mig til at klamre mig til ham. Han begyndte bare at grine, og jeg flyttede mig flovt tilbage.

”Vil du med hen til min hytte?” ”Jo så lad gå, jeg gider alligevel ikke at blive her og blive mere våd” sagde jeg, og gik hen mod skoven. ”Vent det går hurtigere hvis du hopper op på min ryg” sagde han og vente ryggen til så jeg kunne hoppe op. ”Em… jeg ved ikke rigtigt, hvordan kommer det til at gå hurtigere” jeg så på ham med at skeptisk blik. ”Nu bare hop op, og luk øjnene”

jeg hoppede op, og lukkede øjnene. Jeg mærkede en lille vind i mit hår da han satte i et løb. Men hvordan kunne han løbe med min vægt på ryggen. ”Så er vi her” sagde han og smed mig på jorden. Jeg landede lige og lige på benene men var ved at miste balancen. Han greb min hånd lige inden jeg landede på jorden. ”Rolig nu du behøver ikke blive mere våd ind du er” grinte han. Jeg kiggede fornærmet på ham, og begyndte at klatre op i hytten. 

Den var lige som da jeg havde forladt den sidst. Den eneste entring var at der ikke var ild pejsen, og der derfor var koldt. Jeg slog armene om mig for at kunne holde på varmen. Drengen gik hen og tændte op i den. Jeg gik tættere på for at få varmen hurtigere. Drengen kiggede medfølende på mig. ”Vil du låne noget tørt tøj?” spurgte han. ”Tja noget varmt tøj kunne gøre godt” sagde jeg, og gik tættere på ilden.

Drengen gik ind i et rum for at finde noget tøj, og kom tilbage med et jogging sæt der var alt for stort. ”Det mener du ikke” sagde jeg . og løftede det ene øjenbryn. ”Jo det gør jeg faktisk, smut ind i det rum om klæd om” sagde han imens han smed tøjet i hovedet på mig, og pegede på den dør han lige var kommet ud af.

Jeg samlede fornærmet tøjet op og gik derind. Rummet var oplyst at flere stearinlys der hang på væggene. Flere steder var der et godt lag støv, så han kunne ikke gøre for meget rent. Mit i rummet var der en stor seng, men der var ingen dyne. Hvorfor ikke det? Det skulle jeg have spurgt ham om. I et lille hjørne stod der i lille spejl, der var pyntet med en masse billeder. Jeg gik hen for at se hvem det var, men det var ikke billeder som jeg først troede. Det var tegninger af ulve. Det første var en smuk hvid ulv der kom frem fra en mørk skov. Det næste var to ulve stå på en klippe og hyle op mod månen. Den sidste og største tegning var ikke af en ulv men en smuk ung pige der ligger på jorden med håret spræt ud i en yndig vifte og små roser spræt i hendes hår. Men vent hvad var det det lignede jo mig på en prik. Men sådan havde jeg aldrig ligget.

Jeg glemte tegningerne for en stund så jeg kunne tage tøj på. T-shirten sad løst og hang helt nede over mine knæ. Og bukserne var jeg nød til at finde noget stræk til at holde oppe med. Jeg lignede mig selv en sløv søndag-morgen når jeg ikke gad at tage rigtigt tøj på.. da jeg var tilfeds med mit udseende gik jeg ud af rummet, med mit våde tøj i favnen. Drengen var ved at dø af grin da han så mig. Jeg lød som om jeg blev fornærmet og vente med surt om. Det virkede vist for han holdt op med at grine og gik hen mod mig. ”Gjorde jeg dig ked af det ved at grine?” jeg kunne se at han ville tage armene rundt om min talje men han turde ikke. Jeg vente mig smilende om mod ham. ”Nej jeg ville bare se om det virkede og det gjorde det” grinte jeg og satte mig hen i sofaen. Han lavede himmelvente øjne og satte sig derefter sig ved siden af mig.

”Hvad er det for nogle tegninger er der inde på dit spejl?” spurgte jeg. Han kiggede ned i gulvet. ”Det er nogle jeg selv har tegnet” svarede han. ”De er virkelig flotte” roste jeg, og han lyste op i et smil. ”Men hvem er den pige du har tegnet, jeg mener det ligner mig men det kan det ikke være da jeg aldrig har ligget sådan” sagde jeg, og flyttede tættere hen mod ham. Han flyttede et stykke væk. ”Ja det er dig, jeg har bare forstilet mig dig ligge sådan, og så kunne jeg ikke finde noget mere smukkere at tegne” sagde han flovt. Jeg blev rød i hovedet da jeg kunne sætte ordne sammen. Han havde lige kaldt mig smuk.

Han lænede sig tættere på mig, men jeg flyttede mig ikke væk. Hele min krop skreg om at han skulle holde om mig, men jeg ville vente til han tog det første skridt. Han var nu kun få centimeter fra at kysse mig. Jeg lukkede øjnene, og ventede. Der skete ikke noget i et lille stykke tid men så skete det. Hans læber mødtes med mine. Hans læber var lige som jeg havde drømt om dem på hospitalet. De var bløde men ikke for bløde. Han kyssede som en drøm. Jeg skulle til at nive mig selv i armen for at tjekke om det var en drøm, da jeg tænkte at hvis det var en drøm ville jeg ikke have den til at stoppe.

Han trak sig stile væk igen og kiggede mig dybt ind i øjnene. ”Jeg hedder Justin”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...