Del 2: Dukkeførerens skyggeteater. (pause)

det er nummer 2 af den skyggeløse skyggejæger. jeg vil anbefale at du læser de første 3 af the mortal instrument først, da hemmelighederne vil blive afsløret her og min bog den skyggeløse skyggejæger. det her er et blik inde i bogen, ind på den onde side.

Mit liv efter jeg dræbte Sarac gik rimelig godt. Jeg fremlejede et værelse i den mundane verden og fik et arbejde. Alt var godt, men lige som man troede, at ens problemer som skyggejæger var væk, kom de tilbage, som en høj lyshåret og psykopatisk mand ved navn Valentin - og nu er jeg nødt til at spille hans dumme lille spil. Men mit problem i denne her historie styrer også hen imod noget godt. For jeg skal finde den lille sladderhank, der fortalte Sarac, hvor jeg og min familie var for mange år siden. Det er nemlig min gamle penneven Sebastian Verlac. Hvis du læser dette her Sebastian, så vil jeg lige give dig et godt råd. Lad være med at løbe væk, for det er kun et spørgsmål om tid før jeg finder dig, og tro mig, jeg vil finde dig

2Likes
5Kommentarer
966Visninger
AA

9. Kapitel 4: Fortidens navne.

”Damon” sagde Valentine vurderende, så det gibbede i Damon.

”Navnet indeholder ordet Dæmon. Det er ikke noget skyggejæger-navn” Han sagde det i en let foragtelig tone. Han var nok ikke særlig glad for dæmoner, tænkte Damon og skulede.

”Det er et mærkeligt navn, din far har valgt, men jeg har også altid ment, at Elias og hans kone Anika ikke var rigtig kloge.”

Damon følte sig fornærmet over, at Valentine svinede hans døde mor og far til. Gad vide om han også kendte hans lillesøster, Viol.

Damons tanker fløj ind i hans fortid, for der var noget i Valentines ord som han havde hørt før, engang.

”Hvad hedder du?” spurgte en dreng på 14 med blondt hår og guld øjne.

”Damian” svarede den anden dreng, der var jævnaldrende, men med sort hår og røde øjne.

Den smaragdgrønne heks, Fru Alcia, havde fået den fikse ide, at det ville være godt for Damian, hvis han så andre teenagere, i stedet for hele tiden at være sammen med hende og hendes mand, den grå-frakke-klædte skyggejæger, Gavin, så han kunne glemme sine for nylig døde forældre og søster.

Maryse var ikke særlig glad for den ide. Hun følte sig utryk med Damians røde Dæmon-øjne og manglende runer, men hun havde modvilligt sagt ja, til at han måtte være der et par dage. Så der stod han, på instituttet, i New York. Lige genopstået fra de døde, som et eller andet væsen og var kastet i armene på en guld-øjede dreng af Maryse, med instruktionerne om at vise ham rundt.

”Det er da et svært navn at råbe an. Hvad råber dine forældre, når du laver ballade?” spurgte drengen.

”Jeg har ikke nogen forældre” svarede Damian tonløst. Han syntes, at drengen foran ham så mere ud som en, der lavede ballade, end ham selv.

”Men du har jo haft nogle engang” sagde drengen upåvirket.

 ”Med mindre ……” kom det fra drengen, imens han skævede til Damian.

”…. at du er en dæmon… du ligner også en” drengens muskler spændtes, parat til at overfalde Damian.

”Vel er jeg ej nogen dæmon” hvæsede Damian. Han knyttede sine hænder, parat til at lange ud efter den irriterende unge.

”Er du så en vampyr ? Må jeg se dine hugtænder?” Drengen lød som gjorde han grin med ham, men samtidig sagde han det med en rigtig politi stemme.

”Nej” kom det hurtigt fra Damian.

”Nu ved jeg det” Kom det pludseligt glad fra drengen.

”Du skal hedde Damon. Det er meget nemmere at sige” Han smilede drillende og viftede med den ene hånd, mens han satte den anden på bæltet.

”Du skal ihvertfald ikke kalde mig Damon. Det er ikke mit navn” Det sidste lagde han tryk på.

”Jeg selv, Alexander og Isabel har også kælenavne” sagde han og smilede skævt til Damian, der sendte ham dræber-blikket.

”Jeg hedder Jace, Alexander hedder Alec og Isabel hedder Izzy”.

”Det er let”. Jace vendte sig rundt i gangen på instituttet, med sollyset i vinduerne, og med Damian og elevatoren bag ryggen.  Han vendte hovedet og sagde over skulderen.

”Kom Damon, lad mig vise dig rundt”. Damian gik modstræbende med, efter at han var blevet enig med sig selv om ikke at kunne lide Jace.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...