Dead Silence |1D|

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Igang
Nu vil jeg prøve at skrive den historie, jeg selv synes mangler herinde. Hvad vil 5 internationale superstjerner gøre hvis jorden blev ramt af en Zombie-epidemi? Hyre deres bedste vagter og flygte? Står frem og prøve at redde de uskyldige? Eller tage den nemme vej væk fra livet? Drengene der ellers har været så tæt knyttet, bliver nu splittet, af deres valg, og udsat både fysisk og psykisk. Med inspiration fra World War Z filmen.

6Likes
19Kommentarer
451Visninger
AA

4. Kapitel 3

Liams Synsvinkel

Alle var i chok. Harry hulkede svagt, og der løb stadig lidt blod, ned ad hans hage. Ingen gjorde mine til at gå ud, i kaosset. Der lå væltede biler, og blandingen af lig og mennesker, løb rundt i et virvar af forvirring. Ligene var ved at komme til bunds i menneskerne.

Og vi vidste jo alle inderst inde, at det kun var et spørgsmål om tid, før ligene ville finde os. Men at gå ud i det, virkede som det rene selvmord.

En fæl lugt havde bredt sig i bilen. Lugten af bræk og blod. Og lugten, eller stanken, fra ligene, strømmede lige ind af den knuste forrude. Jeg kæmpede selv, med at holde mit eget halvt-fordøjede mad indebors.

Udenfor lød et skingert skrig. En lille pige stod midt i det hele, og kunne bare se til, mens ligene nærmede sig. Tårene begyndte at løbe ned ad mine kinder. Hvordan fanden kunne vi bare sidde her og kigge? Jeg vil sige det til de andre. Råbe min frustration ud, som var styrret af frygt. Men da jeg åbnede munden, var det eneste der kom ud, madrester og mavesyre. 

"Vi kan fandme bare ikke sidde her!" råbte en stemme, der bar præg, af rædsel, men beslutsomhed. Jeg hørte knap nok, at en bildør blev smækket. Jeg hørte knap nok Niall og Zayns forfærdede skrig af rædsel. Jeg vidste godt hvad der var sket. Han havde gjort  det, jeg var for bange til at gøre. Et halvkvalt skrig af rædsel, slap også ud af Harrys mund. 

En beslutsomhed, steg op i mig. Når vi skulle dø, skulle det være sammen. Jeg hoppede ud af døren, men var ved at falde over noget. En pistol lå for mine fødder. Som sendt fra himmelen. Så var det måske ikke meningen vi skulle dø nu? Jeg samlede den op. Den var smurt ind i en klistret substans, men jeg tænkte ikke mere over det. Jeg løb mod Louis der stod med armene om den lille pige, mens ligene, løb tættere på.

Helt automatisk lod jeg fingeren løbe ned til aftrækkeren, mens jeg løb. En underlig følelse løb igennem mig, da jeg tog sigte, og trykkede, det hårde metalstykke, i bund. Et brag, og min hånd blev presset tilbage mod min skulder. Jeg så næsten i slowmotion, hvordan projektilet fløj afsted i drabelig fart, og fandt fuldtræffer, i ligets hoved. Rådden hjernemasse, fløj i alle retninger. Jeg løb videre mod Louis, og skød yderligere 3 gange, men uden at ramme. Adrenalinen pumpede i mine årer, og uden at tøve, lod jeg endnu en salve hagle ned over liget, der var nærmest Louis. 

Jeg sendte et hurtigt blik mod Louis. Frygt og forbløffelse. Det var det eneste de blå øjne viste. Han løftede sin hånd, på en afvisende måde. Eller en advarsel.

Den tanke kom desværre et nanosekund forsent. To tynde arme havde fundet vej om min hals, og hele dens vægt, tyngede mig ned. Jeg faldt på den glatte asfalt, og kunne vende mine øjne op mod ren rædsel. Et lig havde et fast tag om mine skuldre, og dens mund snappede efter min strube. Liget løsnede sit tag, og førte i stedet sine hænder op mod min strube. Jeg lagde mine hænder op på dets skuldre, og kæmpede af alt magt, for at holde mig fri af de bidske tænder. Sveden piblede frem på min pande, og jeg vidste godt at jeg ikke kunne kæmpe forevigt, ligesom den kunne. 

Jeg følte mig svag. Klar til at dø. Klar til at forlade den verden, der alligevel var ved at dø. Mine arme rystede, og udmattelsen begyndte at tage overhånd. De blege iriser stirrede ned på mig, med et glubsk udtryk. Næsen var halvt revet af, og den havde et kæmpe sår, på dens ene kind. Tænderne, ville snart flå min hals op, og slutte dette, for korte, liv. Mine øjne gled halvt i.

Jeg ville ikke se på den. 

Jeg ville ikke se på den, når den skulle til at dræbe mig. 

 

_______________________________

Hej, igen :)

Jeg er i skrivehumør, så andet kapitel i dag, kom også lige.

Det er ikke så langt, men jeg synes, at det var en fin afslutning der.

Borris

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...