Dead Silence |1D|

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2014
  • Status: Igang
Nu vil jeg prøve at skrive den historie, jeg selv synes mangler herinde. Hvad vil 5 internationale superstjerner gøre hvis jorden blev ramt af en Zombie-epidemi? Hyre deres bedste vagter og flygte? Står frem og prøve at redde de uskyldige? Eller tage den nemme vej væk fra livet? Drengene der ellers har været så tæt knyttet, bliver nu splittet, af deres valg, og udsat både fysisk og psykisk. Med inspiration fra World War Z filmen.

6Likes
19Kommentarer
551Visninger
AA

3. Kapitel 2

Louis' synsvinkel

"Vi kører om et kvarter drenge. Trafikken er tæt i dag" lød Pouls myndige stemme, pludselig bag mig. Jeg fik mine halvtyggede cornflakes galt i halsen, af forskrækkelse. 

"Og Louis. Gå lige op og væk Harry, jeg tror ikke han er stået op" tilføjede han hurtigt, mens jeg sad der og harkede, for at få den cornflakes over i det rigtige halsrør igen. Niall bankede mig hårdt i ryggen. Og vup. Så landede der halvtygget cornflakes nede i skålen, med de andre cornflakes med mælk. "Ad" mumlede jeg svagt, mens jeg kiggede på den klamme masse, der nu svømmede rundt, i mælken. Niall var ved at dø af grin.

Jeg rejste mig op, og modstod fristelsen til at give den lille blonde fyr, et slag i forbifarten, og satte kurs mod Harrys værelse. Det var 2. gang han havde sovet over sig, og jeg skulle vække ham hver gang. Men han så ret sød ud, som han lå der, med munden let åbnet, og en vild manke, af ustyrlige krøller. Der lød nogle underlige lyde. Harry snakkede i søvne. Eller, klynkede. Han begyndte at vride sig urogligt. 

"Harry" sagde jeg, og kastede en pude i hovedet på ham. Et ufrivilligt skrig, slap ud af hans mund. Jeg grinede kort af den mærkelige lyd. 

"Rolig Harry, jeg æder ikke din hjerne. Du skal op nu. Som i lige nu, for du har sovet over dig" grinede jeg, og dukkede mig, for ikke at blive ramt af den pude, som Harry havde kastet efter mig. Den ramte i stedet kommoden, der stod bag mig, så en masse ting faldt ned. Jeg grinede allerede meget i forvejen, men kronen på værket, var da Harrys vrede, ikke så pæne, udbrud slap fri. 

"Så så Harry" fik jeg fremstammet igennem latteren, før jeg gik ud af rummet, stadig kvækkende af grin, og indesprængt latter.


Da vi alle endelig havde fået mast sig ind i minibussen, kørte vi mod stedet vi skulle til interview. Harry sad og stirrede ud på vejen. Han havde en let rynke i panden, og så stadig irriteret ud. Jeg skubbede til ham, så han slog panden ind i det duggede glas. Det var ikke min mening. Men det var sjovt. 

"Så hold dog op, gider du?!" Frustrationen strålede ud af ham. Han sendte et vredt i-skal-lade-mig-være-i-fred-ellers-bliver-det-værst-for-jer-selv blik rundt i bussen, før han sukkende lænte sig tilbage i det grå sæde igen. Jeg var overrakset over hans reaktion. 

"En der er muggen i dag, huh?" mumlede Liam svagt. Jeg nikkede bekræftende. Jeg lod blikket vandre rundt i minibussen. De grå lædersæder, som ville blive ufattelig varme om sommeren, passede godt sammen med det, lidt lysere, grå loft. Lige over armlænet til de forreste passagerer, var der et mørkt soltag. Den sorte metalramme i kanten, var fyldt med fedtede fingre, og selve glasset, kunne godt bruge en vasketur. Jeg ville have åbnet det, hvis ikke regnen stod ned i lårfede stråler udenfor. Jeg sukkede tungt. Jeg lagde mit hoved tilbage på sædet, og lukkede mine øjne.

 


Et voldsomt ryk, vækkede mig. Mit hoved fløj ind i sædet foran mig. Selens bratte ryk mod mit kraveben, var ulidelig. Jeg stønnede svagt af smerte, og lod mit hoved falde tilbage. Jeg kunne mærke den varme substans brede sig omkring mit svælg, som fortalte mig, at jeg blødte. Jeg kiggede rundt. Min krop var lammet af chok. Harry bevægede sig svagt ved min side. Han lå sammenkrøllet, og han havde en dråbe blod i hans mundvig. Liam mumlede noget. Jeg vendte mit blik mod ham. Han kiggede mig chokeret ind i øjnene. "Hvad skete der?" mumlede han.

Harry stønnede af smerte, og Niall og Zayn rumsterede bag os. "Vi er kørt ind i noget" sagde Zayn der sad nærmest vinduet, og strakte hals. Jeg lænede mig frem, og kiggede bag den lave halvmur, der delte passagerene, og chaufføren. Et halvkvalt skrig slap over mine læber. 

Chaufføren lå med hovedet ind over rattet og hang. Den ene rude, og forruden, var knust. Den hvide airback, var tilsølet af blod. "Fuck" var alt jeg fik frem.

For det var ikke chaufføren der skræmte mig. Han var død. Helt død.

Det var dem udenfor. Der løb rundt, uden nåde, og retning, og lignede halvt fordærvede lig. De sprang ud foran bilenerne. De hamrede hovederne ind i forruder, for at flå de rædselslagende mennesker. En kvinde løb rundt ude på vejen. Det blødte kraftigt fra hendes ene tinding. En af ligene sprang på hende. Flåede hendes hals op, med de skarpe tænder. Liget sprang væk, fra den livsløse krop, og fortsatte den grusomme, nådesløse jagt. 

Jeg kastede op. Den varme vælde løb ned til mine fødder. Men jeg ænsede det ikke.

For nu sprang kvinden op, og deltog i de andres jagt.

Så var de rigtige døde, mere at foretrække.

____________________________

Hej :)

Så fik jeg endelig taget mig sammen, til at skrive det her kapitel.

Det har været undervejs længe, men jeg må indømme, at jeg havde glemt det lidt.

Men jeg håber i kan li' det, og jeg lover, at der ikke går så lang tid, før næste kapitel ;)

Borris

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...