skyggeland

En række små fortællinger om liv, hjem og regnvejr der har taget form i de mørkere afkroge af min hjerne. Måske forstår du dem, måske er du dem, måske er de dig.

38Likes
19Kommentarer
1517Visninger

8. 8

Jeg har aldrig vågnet op om morgen med fornemmelsen af denne dag bliver ligesom alle andre. Jeg har enten været dybt ulykkelig, eller fuldstændig, helt og aldeles lykkelig.

Sort og hvid er de eneste farver jeg kender. Grå er en ubekendt, ukendt, farlig, utilregnelig, nuanceret, jeg kan ikke definere det, ikke formulere det, ikke håndtere det.

Jeg kan godt lide ting i kasser. I system, på rækker, på hylder, i orden, efter farve, alfabetisk rækkefølger der følges nøje, punkt efter punkt, i lige linjer.

Min mor siger jeg har en snert af autisme, men hvem er hun til at definerer mig? Hvorfor kan kvinden der har født mig fortælle hvem jeg er?

Hvorfor er det autistisk at kunne lide system? Hvorfor respektere alle manden, der efter en helikopter tur over New York kunne tegne hele byen, men kritisere mine opstillinger? 

Hvorfor er jeg den eneste i denne enorme verden, der tæller ordene i min dagbog, så hvert eneste afsnit har det helt præcise samme antal ord i sig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...