skyggeland

En række små fortællinger om liv, hjem og regnvejr der har taget form i de mørkere afkroge af min hjerne. Måske forstår du dem, måske er du dem, måske er de dig.

38Likes
19Kommentarer
1516Visninger

7. 7

Jordens skælven under mig, jeg vakler, hvor tyk mon klippen er helt ude på kanten?

Bølgernes sprøjter vand højt op i luften, rammer mit ansigt, håret, jakken er våd.

Mågerne hyler i desperation, jeg er svimmel, vandet under mig brøler for højt.

Afgrunden er stor og dunkel. Det er ikke smukt - ikke som jeg havde håbet.

Det skulle være storslået, de skulle komme løbende, måske stoppe mig.

Græder min mor mon når de finder mig i havet? Skyllet op, våd, væk? 

Jeg ville så gerne være smuk, åben kiste, violer i mit udslåede hår.

Alting er helt sløret, skyerne er så tæt på, jeg rækker ud, snubler.

Mine hænder famler efter noget robust, jeg vil ikke forsvinde.

Vandet har ramt klippens mange sten, min hånd glider af.

Jeg ruller rundt. Det hyler i mine ører. Kanten er tæt på.

Er mine knogler intakte når jeg fiskes op af vandet?

Det passede ikke. Min død bliver slet ikke smuk.

Jeg håber at den bliver smukkere end mit liv.

Er det et skrig ellervandet? Sker det nu?

Himlen er mørkegrå, klippen er hård.

Pludselig rammer jeg intetheden.

Luften presses ud af min krop.

Jeg kan ikke skrige, stilhed.

Og det er slet ikke smukt.

Grimt. Ynkeligt. Klamt.

Skrig. Forblødning?

Kroppen ramte.

Jeg har faldet.

Ikke smukt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...