skyggeland

En række små fortællinger om liv, hjem og regnvejr der har taget form i de mørkere afkroge af min hjerne. Måske forstår du dem, måske er du dem, måske er de dig.

38Likes
19Kommentarer
1524Visninger

5. 5

Taxachaufføren er to år og fire timer ældre end mig,

men alligevel er han firetyvehundrede lysår væk, og

det får mig til at tænke på om han mon har set det s

amme som mig. Hvor gammel var han mon da pige

n fra første sal fortalte ham at hun ikke ville følges i

skole fordi han var tyk? Hvor gammel var han da ha

n prøvede det forbudte, hvide stof i plastik posen, s

om hans ven smuglede med ind på toilettet? Hvor

gammel var han da hans far stak ham en lussing fo

r første gang? Hvornår opdagede han at lykke ikke 

var andet end et øjebliks blindhed, en rus, et stik i a

rmen, en fyrs tunge i halsen og hans hænder melle

ens ben. Jeg spørger ikke, jeg kigger ud af vindu

et, betragter regndråberne, storbyens lys, folket, alt.

Jeg stikker ham en seddel, beder ham om at behol

de byttepengene, stiger ud. Kjolen er kort, håret er

rodet, og når arkurat lige at banke på ruden inden h

an kører. "Har du ild?" spørger jeg ham om og stikk

er en cigarette mellem mine rødmalede læber. Han

nikker, tænder ligtheren, ruller vinduet op, jeg puste

r røgen ud, trafikken forsætter, glider, suser. Og jeg

træder væk fra kanstenen, ind på fortovet. Fryser b

are. Og kulden gør ondt, og jeg vil ind i taxaen.

Den er kørt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...