skyggeland

En række små fortællinger om liv, hjem og regnvejr der har taget form i de mørkere afkroge af min hjerne. Måske forstår du dem, måske er du dem, måske er de dig.

38Likes
19Kommentarer
1522Visninger

4. 4

Grøn. Gul. Rød.

Jeg står på Tørholmsvej klokken 18:43 og min jakke stumper ved håndledet, det er koldt. Jeg vil gerne hjem.

Rød. Gul. Grøn.

Jeg er ikke syg nok til at blive behandlet. Jeg er ikke rask nok til at passe ind. Mine sår er ikke store nok til at være alvorlige. Mine sår er ikke små nok til at blive ignoreret. Jeg befinder mig på kanten til en diagnose, men lægen i den hvide kittel fortæller mig at jeg er en velfungerende pige med mange gode egenskaber og at jeg selv gør mine problemer virkelige. Jeg prøver, prøver med høj musik og ord, men når jeg står i et lyskryds på Tørholmsvej klokken 18:43 i regnvejr og med stumpeærmer er det svært ikke at træde ud.

Grøn. Gul. Rød

Bilerne dytter og jeg vil ikke hjem. Mit hår er vådt. Det hele er højt og grimt, men et lyn slår ned og alting bliver godt i igen. Der er nogen der skriger.

Rød. Gul Grøn.

Der er ingen der kører mere. Det er okay, for lynet glimter, glimter. Mit hoved rammer asfalten først, og jeg triller om på ryggen. "Det var en ulykke," siger de til politet, "hun var jo helt rask." - "Der var en tragisk ulykke," siger de i kirken.

Tragisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...