skyggeland

En række små fortællinger om liv, hjem og regnvejr der har taget form i de mørkere afkroge af min hjerne. Måske forstår du dem, måske er du dem, måske er de dig.

38Likes
19Kommentarer
1523Visninger

10. 10

Det er svært. At vågne op klokken kvart over fire en tirsdag nat, klemt fast mellem drømmens bomuld og virkelighedens beton, gribe ud efter telefonen, men indse at det er bedst at lade være. Natten buldre afsted, jeg forsøger at holde fast i nogen. Det er det, der er det aller sværeste.

Du har en klat kethup i højre mundvig, jeg er desparat nu. Det rykker i mine hænder, mine fødder summer. Dit grin får månen til at stråle, og det begynder at klø nu. Jeg krydser anklerne, folder hænderne.

Gør dine fødder ondt? Du støtter dig til mig, din ene hånd klamre sig til min skuldre, den føles blød og fin igennem jakken. Der er sne på vejen, i håret, i toget og i bussen. Du brokker dig over trafikken, men jeg kan stadig mærke din hånd, den klemmer, klemmer, klemmer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...