One day everything will be better.. -1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2013
  • Opdateret: 18 dec. 2013
  • Status: Igang
Flora er en 17 årig pige, som bor i plejefamilie, pleje faren slår hende med hans bælte, og nogle værre ting sker imod hende, men William redder hende, eller gør han? Får han nået at redde hende fra ham?
*drengene er ikke kendte og en af dem har ikke sit eget navn i starten*

1Likes
2Kommentarer
196Visninger
AA

3. en aftale med djævlen..

Williams synsvinkel:

Jeg gik tilbage til huset hvor jeg havde reddet Flora og de andre, jeg havde lavet en aftale med vores plejefar Ronny, han havde sagt jeg skulle gøre alt hvad han bad mig om at gøre, så det var hvad jeg ville gøre.

Og sådan skulle det fortsætte de næste lange måneder, det havde nu stået på i 2 måneder, det vil sige alt den tid Flora har lagt i koma, børnene var begyndt i børnehave og skole, det vat helt nyt for dem, det var ikke noget de havde prøvet før..

Victor er 9 og han er derfor langt bagefter i skolen, fordi han ikke kan stave ligesom alle de andre kan, han kan hellere ikke læse.

Victoria har ikke brug for at vide det endnu, så hun er heldig at hun kun er 5 år gammel, så hun har heldigvis masser af tid til at lære det.

"Neeej ser man det, knægten overholder stadigvæk sin aftale.. Det må betyde at Flora stadigvæk er indlagt!" Sagde han imens han holdt døren, jeg trådte indenfor.

"Hvad skal jeg gøre for dig Idag?" Spurgte jeg, jeg vidste det selvfølgelig godt men jeg ville helst ikke rode mig ud i noget..

"Det ved du godt din lille møgunge!" Råbte han og gav mig et klap på baghovedet så mit hoved fløj frem af.

Forbandet!

"Så kom igang, lad os få det overstået" sagde jeg og kiggede på ham, han tog bæltet af og begyndte at slå mig på ryggen med det.

Det her ville give nogle seriøst grimme ar, men Flora var som en søster for mig, hun havde altid hoppet ind når han var igang med at tage bæltet af, altid havde hun fundet en undskyldning som kunne redde mig ud af det.

Men nu var det min tur til at vise hende, at hun betød alt for mig, at jeg ikke længere ville reddes af en pige..

"Har du fået nok din lille hore unge!" Råbte han, det var så tydeligt at han var vred, jeg rystede derimod bare på hovedet, jeg ville have alle de slag Flora havde fået pga mig.

"Hva siger du?!" Råbte han, jeg lukkede øjnene et kort øjeblik, og åbnede min mund, men Ingen lyd kom ud.

"Will, du er en taber, du fik en pige til at tage dine slag! Opfør dig som en mand og tag imod dem nu!" Råbte han, ingen lukkede jeg min øjne, så nogle få tåre trillede ned af mine kinder.

"Willy, bare rolig, det er snart ovre, snart kan han ikke mere, snart er du endelig fri for ham, Will tag din mobil op, ring 112, sig hjertestop.. Kom nu Will du kan godt!" Stemmen tilhørte min mor, hun dukkede kort op for mine øjne, lige inden jeg åbnede dem igen, smerten var der endnu, men slagene var væk, han slog mig ikke længere, hvorfor slog han mig ikke?

Jeg rev min mobil op af lommen, tastede 112 og tog den hurtigt op til øret, jeg forklarede dem at han var faldet om, og hvad adressen var, jeg forklarede at jeg ikke kunne hjerte-lunge redning..

De sendte en vogn hurtigt, og det gik stærkt, de var der 1 minut efter jeg havde ringet.

"Hvad er der sket?" Spurgte lægen som tog ham op på båren, jeg kiggede på ham.

"Karma" svarede jeg og smilede for mig selv, karma var hvad der var sket, intet andet.

"Og hvad er der sket med din ryg?" Spurgte den anden læge som var med, jeg trak på skulderen men fortrød straks.

"Han er hvad der er sket" svarede jeg og tog min jakke på, men lægen greb fat i jakken og rev den af mig igen.

"Du bliver nød til at komme med også" sagde han og jeg nikkede, for hvad skulle jeg ellers gøre?

" det nærmeste sygehus er 5 km den vej, vi skal genoplive ham i ambulancen." Blev der råbt rundt om mig, men der gik ikke lang tid så besvimede jeg pga smerten i min ryg.

****

Jeg vågnede ved lyden af en læge, han råbte op omkring noget medicin de skulle give personen ved siden af mig, eller jeg ved ikke om han råbte, men det lød højt, det gøre alting når man lige er vågnet.

Jeg lå i en hvid seng på et hvidt værelse, der lå tre andre mennesker, jeg kunne regne ud at jeg lå på et hospital, det var det eneste logiske.

"Undskyld, hvorfor ligger jeg her?" Spurgte jeg en af de sygeplejesker der gik forbi mig.

"Du besvimede så vi har tjekket dig, din ryg har fået en masse skader efter nogle slag, må jeg spørger dig hvem har slået dig?" Hun lød venlig men jeg havde alligevel ikke lyst til at fortælle hende hvad der var sket, det havde været det klogeste men jeg følte mig flov.

Flov over ikke at have gjort noget dengang, og flov over bare at have ladet ham slået mig nu.

Noget virkede forkert, noget var forkert.

"Undskyld men hvor er ham jeg kom ind med?" Spurgte jeg, kvinden vendte sig rundt og kiggede på mig.

"Han ligger på stuen inde ved siden af, han har været vågen, og har været inde og kigge til dig et par gange.. Han har også kigget til din veninde Flora, jeg kunne forstå at han kendte hende ret godt så jeg viste ham vej.." Sagde hun, mine øjne fløj op.

"Jeg vil ud af det her!" Sagde jeg og rev dynen af mig, hvilket var dumt, min ryg gjorde ondt, men jeg rejste mig alligevel, jeg gik ud af lokalet efter fulgt af en sygeplejerske som sagde jeg havde brug for hvile.

Jeg ignorerede hende og skyndte mig ind på Floras værelse, og der sad han, med hendes hånd i hans, et stik gik igennem mit bryst, et stik af had og dårlig samvittighed, jeg skulle have stoppet ham dengang, men måske jeg stadigvæk kunne nå det?

Jeg vendte mig rundt og gik hen til en sygeplejerske.

"Jeg.."

------

Hvad tror i han siger til sygeplejersken? Og får han sagt det han gerne vil?

Peace out :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...