Loraine, jeg er anderles. Som alle andre.

Den her historie handler om pigen, "Loraine" som kommer fra, Filippinen. Hendes navn kommer fra hendes amerikanske far. Begge hendes forældre er døde, hun er havnet i Danmark fordi hun et eller andet sted langt, langt, langt ude havde en mosters, mosters, tantes, bros, kone. Som gad at have hende boende, Loraine. Eller Lora. Går i gennem en masse almindelige ting, som en helt almindelig teenagepige gør. Borset fra at hun er udlændinge, har ingen penge, ser anderledes ud. Tjo, udfordinger er der nok af.

3Likes
1Kommentarer
255Visninger
AA

2. Grydeske, og sko.

Mandag Morgen

Mit vækkeur ringede, eller den skod mobil jeg havde, har den her irriterende lyd som hver dag vækker mig halv 7. Halvanden time før jeg skal i skole. Eller halvanden time inden jeg bliver sluppet ud. For skolen? Den interesserer mig ikke, hvorfor skal jeg bruge det meste af mit på at sidde og hører på latterlige lærer som mener at de bestemmer over mig, dumme snobbede rige piger som mener de er langt mere værd end de er som er mere opmærksomheds krævende end nogen anden. Bvdr, det er lige til at brække sig over. Jeg har været der, én dag. Ha, værste dag i mit liv. Alle tror bare at vi er så skide gode venner, alle hænger på en. Men sidst på dagen når man virkelig håber på at en ville spørge om man ville være sammen. Smutter de som små gazeller der ser en løve eller tiger. Eller hvilket tamt dyr som nu jagter gazeller.
Jeg har ikke hørt fra dem siden. Heldigvis, men jeg ser dem tit. De kigger så underligt på mig. Nok fordi jeg er den eneste indvandre i deres klasse.. skole.. nej by. Jeg er den eneste som bare ser en lille smule anderledes ud. Jeg har aldrig før i mit liv følt mig så anderledes. Jeg føler mig som om jeg er en som kommer fra en anden planet.
Hvilket man på en måde også godt kan sige. Men, ja.

"LORA!"-Skreg den gamle fra køkkenet. ( Den gamle, det navn jeg kalder min "værge" )
"HVAD?"-Råbte jeg tilbage.
"KOM!"-Skreg hun.

Jeg slentrede mine beton tunge ben ned af den gamle slidte trappe. Da jeg nåede for enden af trappen, stod den gamle (hun hedder rigtigt Gerda. Ha, pis navn). Hun stod med en grydeske i hånden, og med et stramt ansigt. "LORA!"-Skreg hun i hovedet af mig og pegede på mine sko. Jeg kiggede på hende, med "Jeg aner ikke hvad fanden du snakker om"- blikket. "KIG DOG PÅ DEM! DET ER SLET IKKE SÅDAN DE SKAL STÅ"-Skreg hun igen. Jeg rullede øjne, jeg vidste udmærket godt at det på igen måde var klogt. Især ikke når hun var sur, og stod med en grydeske i hånden. Hun løftede armen med grydesken, mod mig og slog mig hårdt på kinden med den. Et smæld af smerte ramte mig. Jeg tog mig til kinden, "HVAD FANDEN HAR DU GANG I?"-Skreg jeg med gråd i stemmen.

Hun gik. Hun gik bare. Jeg hader hende, jeg kan slet ikke have hende. Jeg løb op af trappen, pakkede en taske med det nødvendige, så som mobil, lader, cigaretter, mad, penge osv.
Så skulle jeg nok kunne holde mig i et par timer, eller dage. Det kommer lige an på hvor lang tid jeg lige føler for at være væk. Selvom jeg godt ved at hvis jeg ikke kommer hjem. Er der en stor skål tæv til mig. Halleluja. Men det magter jeg simpelthen ikke at tænke på. Jeg ville bare væk for det her skod hus. NU!

Den her følelse har jeg hver dag!

Jeg løb ned af trappen, og forsvandt ud af døren. Jeg smækkede den i bare lige for at gøre det hele værrer.
Udenfor, ramte en kold og hård vind mig. Jeg puttede mig godt ned i min jakke og traskede ud i den kolde efterårs vind.
Klokken var næsten 8, og jeg besluttede mig for at gå i skole. Da jeg vidste at der var varmt. Ikke fordi jeg gad at lave noget, eller snakke med nogen. Men fordi det er ly, varmt og trygt.

Jeg trådte ind på skolen, alt virkede normalt. Ingen kiggede underligt, nedværdigt eller noget på mig. Hvilket, var rart. Men det var nok fordi de ikke kunne se mit ansigt, pga. jakken.
Jeg gik ned mod mit klasseværelse, da en prikker mig på skulderen. Jeg vender mig om, og et forskrækket syn venter mig. Det var ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...