Strong // Niall Horan

18-årige Megan bor i London sammen med sin lillebror. Begge deres forældre er døde i en flyulykke, så det er Megan der skal holde styr på sin lillebror på 10. Men hvad sker der, når Megan en dag får sig en ny veninde, Madison, som kender en verdensberømt stjerne?

5Likes
2Kommentarer
352Visninger
AA

3. Part 2.

Klokken nærmede sig 18. Utroligt at jeg havde brugt næsten hele dagen foran fjernsynet. Og Jonas hele dagen inde på sit værelse, lige undtaget 30 minutter ved 13-tiden hvor han blev sulten. Jeg overvejede om jeg gad til at bage en pizza selv, eller om vi skulle bestille en ved et pizzaria. Som den, igen, så søde storesøster marcherede jeg hen mod Jonas' værelse, og bankede på igen. Der kom intet svar. Så det tog jeg som om at jeg bare kunne gå ind. Måske lidt min egen idé, men whatever.
Jeg trådte ind ad døren. Der sad ingen Jonas på stolen foran hans skrivebord. Computeren var slukket, og lyset var slukket. Han havde også rullet sit gardin ned, så det eneste lys man kunne se, var den lille smule der lyste igennem. Jeg kiggede lidt rundt på hans værelse, indtil det gik op for mig at han bare lå i sin seng. Årh, den lille mand var blevet træt og havde taget sig en middagslur. Hvor sødt! Jeg smilede, og gik over mod hans seng. Jeg ville ikke vække ham, så jeg kørte bare min hånd igennem hans hår engang, og forlod så hans værelse stille igen.
Men nu vidste jeg jo ikke noget om den pizza. Jeg besluttede mig for at fortsætte den gode stil som en "God storesøster", så jeg fandt mel, mælk og resten af ingredienserne frem. Så skulle bageren frem i Megan her!
Efter en halv time var pizzaen i ovenen. Yup, jeg er så vild til det der med mad. Nej, det er jeg faktisk overhovedet ikke. Jeg gik hen mod Jonas' værelse igen. Nu kunne han da ikke andet end at blive glad. Jeg mener, når man vågner op til pizza, bagt af sin søde storesøster. Hvem ville ikke elske det? Jeg bankede på. Der kom stadig intet svar. Det måtte jo så betyde at han stadig sov. Jeg gik ind på hans værelse for at vække ham. Jeg gik over mod hans seng, hvor han stadig lå. Jeg satte mig ned ved siden af ham, og lagde min hånd på hans arm. Jeg ruskede blidt i hans arm, så han vågnede. "Hvad er der Megan?" sagde han og trak sin arm til sig. Nånå, der blev jeg lige afvist af en træt lillebror.
"Der er mad. Jeg har bagt den pizza du så godt kan lide" sagde jeg, og trak så også min hånd til mig. Og med ét, lyste Jonas op som et juletræ. Han sprang op af sin seng, og før jeg vidste af det var han ude af sit værelse. Det passede Jonas ret godt tror jeg.
Jeg rejste mig fra hans seng, og gik ud mod køkkenet, hvor Jonas allerede havde sat sig til bords. Jeg tog pizzaen ud af ovnen. Kæft jeg var god. Den var lige præcis som den skulle være. Det var nok den bedste pizza jeg nogensinde havde bagt.
Jonas lyste endnu mere op da jeg satte pizzaen på bordet foran ham. Jeg satte mig ned overfor ham.
"Vil du have et stykke?" spurgte jeg. Selvfølgelig ville han det, men jeg spurgte bare for at være sød jo. Han nikkede virkelig hurtigt. Man skulle tro han havde fået for meget sukker eller noget. Jeg skar et stykke ud til ham, og lagde det op på hans tallerken. 
"Mere!" råbte han. Jeg smilede.
"Du kan få et stykke mere bagefter, hvis du stadig er sulten" sagde jeg og skar et stykke til mig selv. Jonas begyndte at spise. Efter 10 minutter var det spist. 
"Skal du havde mere?" spurgte jeg. Jonas rystede bare på hovedet. Det var så typisk ham altså. Før han begyndte at spise, kunne han spise hele pizzaen selv. Men da han havde spist ét stykke var han mæt. Selvfølgelig.
"Smut du ind på værelset og pak. Så rydder jeg lige op" sagde jeg og klappede ham på skulderen. Han løb ind på sit værelse. Jeg ryddede tallerkner osv. væk. Jeg synes jeg havde været meget fornuftig idag. Så fortjente jeg sgu også at komme ud og feste om 3 timer. Det mindede mig om at jeg hellere måtte få afleveret Jonas snart. Jeg skulle jo lige hjem og gøre mig klar også.

Jeg gav lige Jonas 10 minutter til at pakke sine ting, og så satte vi os ellers bare ud i min bil. Vi kørte over mod mormor og morfar, der heldigvis kun boede 5 minutter væk. Jeg afleverede Jonas, og fik sagt farvel til mormor og morfar. Jeg kørte hjem igen.
Så skulle jeg gøres klar!

 

Forfatterbesked:

Igen, undskylder jeg for at der ikke er sket så meget. Men jeg lover, det kommer i næste kapitel.
Og forresten, tak for de over 75 visninger efter kun 1 kapitel.

xoxo. Jose 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...