Strong // Niall Horan

18-årige Megan bor i London sammen med sin lillebror. Begge deres forældre er døde i en flyulykke, så det er Megan der skal holde styr på sin lillebror på 10. Men hvad sker der, når Megan en dag får sig en ny veninde, Madison, som kender en verdensberømt stjerne?

5Likes
2Kommentarer
352Visninger
AA

2. Part 1.

"For helvede Jonas, sæt dig nu bare ned!"
Årh, min lillebror farede rundt i hele stuen, i mens vi var igang med morgenmaden. Helt ærligt, hvorfor skulle han altid være så skide irriterende?
"Du kan ikke fange mig!" råbte Jonas, og rakte tunge af mig. Som om jeg magtede til at fange ham. Jeg tog en skefuld af min havregryn, og rejste mig op. 
"Jeg kommer nu Jonas!" råbte jeg, og begyndte at løbe efter ham. Så kom den lalleglade søde storesøster frem i mig. Men lad mig lige præsentere os lidt.
Mit navn er Megan Sky. Jeg bor alene sammen med min irriterende, men stadig helt fantastiske lillebror, Jonas. Vores forældre var begge døde i en flyulykke for snart et år siden, så det var ligesom mig der stod for det hele derhjemme. Og ja, det var pænt hårdt engang imellem.. Specielt når det er en pige som mig, der er elendig til at lave mad, og har en lillebror der forventer pizza og burger hver eneste dag. Men sådan er det.. Skal vi ikke bare komme videre med historien?

Jeg løb efter Jonas i noget der føltes som en evighed. Men jeg tror måske der gik 5 minutter eller noget, inden jeg fangede Jonas. Og gæt hvad der skete. Han blev skide sur på mig, og trampede ind på sit værelse. Ja, det er så hvad der sker, når jeg fanger min lillebror, når han regner med jeg ikke kan. Det skete gerne 1 gang om dagen, så det tog jeg ikke så tungt. 
Der gik aldrig mere en 10 minutter før han løb ind og krammede mig. Det var også en af grundene til at jeg elskede ham. Hans kram fik mig til at føle mig som verdens bedste søster. Hvilket jeg ikke altid følte jeg var. Jeg HADEDE når jeg var nødt til at bede ham om at gå, eller skælde ham ud. Årh, jeg var SÅ dårlig til at skælde mindreårige ud. Jeg fik det altid så dårligt med det bagefter. Men ja, det fulgte altså med, når man skulle passe en 10-årig, som om han var ens egen søn. Og det var ikke meget bedre når man kun var 18 år.
Jeg satte mig bare ved bordet igen, og spiste videre af min havregryn. Jeg ventede bare på at min lillebror skulle komme løbende ind igen. Hvilket der ikke gik mere end 5 minutter før han gjorde. Aw, det var den sødeste side af Jonas!
"Megan? Må jeg godt spørge om noget?" sagde Jonas, og kiggede op på mig. Han stod med armene rundt om mig, og jeg havde armene rundt om ham også. 
"Ja selvfølgelig" sagde jeg, og kiggede på ham. Det lignede ham bestemt ikke at sige sådan noget. Det lød sådan helt alvorligt. Og hvis der var noget han ikke var, så var det alvorlig.
"Kan vi ikke godt få pizza i aften?" spurgte han, og lyste op som et juletræ. Jeg smilede til ham.
"Jo, det kan vi godt" sagde jeg, og rodede lidt i hans hår.
"Yes manner!" råbte han, og krammede mig så hårdt han overhovedet kunne. Det var utroligt hvor meget hans humør svingede. For 10 minutter siden hadede han mig overalt på jorden fordi jeg havde fanget ham, og nu elskede han mig igen fordi vi skulle have pizza til aftensmad.
Egentlig, kunne jeg ikke fordrage pizza. Bare kald mig unormal, men jeg kunne slet ikke havde det. 
"Løb du ind på værelset og spil lidt computer, så skal jeg nok rydde morgenmaden op" sagde jeg. Jonas nåede ikke at svare, før han var inde på sit værelse. Jeg gik og satte tingende i opvaskeren, og i køleskabet. Pludselig ringede min mobil. Det var min veninde, Caroline. 
"Hej, det er Megan" sagde jeg. Årh, hvor jeg dog synes det var akavet lige når man tog telefonen. Man lød altid bare SÅ åndssvag!
"Hej Megan, det er Caroline. Jeg tænkte på om du skal noget i aften?" sagde Caroline.
"Jeg skal spise pizza med min lillebror, ellers intet. Why?" sagde jeg og satte til sidst mælken ind i køleskabet.
"Vi er nogle stykker der tager hjem til Jason ved 21-tiden. Han har vidst mødt en masse fra hans nye arbejde, så de holder fest. Vil du med?" sagde Caroline.
Jeg satte mig i sofaen, og tændte for fjernsynet. Ja, det var måske lidt underligt at tænde det mens man snakkede i telefon, men whatever.
"Ja, det lyder da fedt! Men jeg skal lige se om jeg kan få passet Jonas" sagde jeg. Årh, så var min lillebror igen i vejen.. Jeg var altid nødt til at få vores mormor og morfar eller sådan nogen til at passe ham, hver gang jeg skulle noget. For helt ærligt, jeg ER jo ikke hans mor. Så jeg skal vel også have lidt fritid.
"Kan dine forældre ikke ba.. Nårh nej.." sagde Caroline. Der var ikke ret mange af mine venner der tænkte over at mine forældre ikke lige var der til at passe min lillebror. Det forstod jeg egentlig også godt.. Og det var egentlig også meget rart. Jeg magtede seriøst ikke alle de kommentarer med, "Årh, er du okay?", "Klarer du den uden dine forældre?" og bla bla bla..
"Men det er bare iorden Megan, bare ring eller skriv når du finder ud af noget" sagde Caroline.
"Jeps, vi ses" sagde jeg, og lagde på.
Så var jeg på den igen. Jeg måtte igang med at ringe til min mormor, og høre om hende og morfor kunne passe Jonas i aften. Jeg scrollede ned af alle mine kontakter, til jeg kom til min mormors nummer.
"Det er Anne" lød det fra den anden ende af røret.
"Hej mormor, det er Megan. Jeg ville bare lige høre om du havde mulighed for at passe Jonas i aften og i nat?" spurgte jeg. Der gik lidt tid inden hun svarede.
"Ja, det kan jeg da godt. Det er også så længe siden jeg har set den lille skurk" sagde hun, og fnisede lidt. 
"Det lyder godt mormor. Så kommer vi lige forbi ved 19.30 tiden" sagde jeg.
"Det er bare helt iorden Megan. Farvel" sagde min mormor, og så lagde vi begge på.
Perfekt! Så var det klaret. Alt det praktiske og voksne var på plads nu. Og så skulle jeg fandme ud og feste i aften!
"Jonas!" råbte jeg fra sofaen. Jeg orkede ikke til at rejse mig. Han hørte mig selvfølgelig ikke. Så som den fantastiske storesøster jeg er, rejste jeg mig og gik over til hans værelse. Han hadede når jeg bare "Kom brasende ind" som han selv sagde. Så jeg bankede på hans dør.
"Kom ind!" råbte han. Jeg trådte ind ad døren. Han sad ved sin computer, og spillede et eller andet hvor man skulle bygge ting.. Jeg tror det hed minecraft eller noget, men jeg er ikke sikker.
"Du skal sove hjemme ved mormor i aften" sagde jeg og satte mig på hans seng.
"Hvorfor det? Skulle vi ikke have pizza?" spurgte Jonas, mens han bare spillede videre. Jeg smilede.
"Jo, vi skal stadig have pizza. Men når vi så har spist, kører jeg dig ud til mormor og morfar, og så sover du der. Jeg skal hjem til Caroline" sagde jeg. Han vidste godt hvem Caroline var. Hun havde været herhjemme en del gange efterhånden. Hvilket fik mig til at tænke på at jeg skulle have skrevet til hende.
"Okay. Får jeg så slik igen?" spurgte han. Det var sådan et typisk Jonas spørgsmål.
"Den må du nok hellere tage med mormor" sagde jeg, og grinede. Han spillede stadig, så jeg blev enig med mig selv  i, at jeg bare kunne gå igen.
På vejen igennem køkkenet ind mod stuen skrev jeg til Caroline.
"Der er styr på Jonas for i aften. Vi ses kl. 21" skrev jeg.

 

Forfatterbesked:

Hej alle sammen!
Det var så første kapitel af Strong. Jeg ved godt der ikke er sket så meget i historien endnu, men hav tålmodighed, det skal skam nok komme!

Jeg håber i tager positivt i mod historien.
Husk gerne at like, eller evt. sætte på favoritlisten. :)

xoxo. Josephine ❤

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...