Eternal love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 11 jun. 2016
  • Status: Igang
Renesmee Cullen er en halvvampyr, og befinder sig i et kæmpe dilemma. Hun er forelsket i varulven Jacob Black, men hendes far er specielt ikke glad for det, og det er Jacobs venner heller ikke. Hvordan skal de klare det?

- En fan fiction skrevet af en veninde og jeg tilbage i 2010, så har lavet enkelte rettelser. :)

8Likes
11Kommentarer
3948Visninger
AA

10. Jacob ~ Lykke

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Udover selvfølgelig at kysse med. Mine tanker eksploderede fuldkommen ud, mere end de plejede. Det var som om alle de tanker jeg nogensinde havde haft sprang ud, og blev afstattet af nogen helt nye. Alle mine minder blev erstattet af forudsigelse om fremtiden. Jeg følte mig samtidige i alt min lykke, lidt dum. Hvad, hvis hun gjorde det her for at gøre mig glad? Eller, hvis hun bare ville se mit fjæs blive om møbleres. Jeg fik det dårligt. Kvalme. Edward ville flippe, nej. Mere end det. Han ville eksplodere af vrede. Han havde jo bedt mig lade hende være flere gange, også mens hun var lille. Han mente, at hun som femten årige og mig som seksten overhovedet ikke passede sammen. Siger han. Jeg mener, hvor gammel er han lige? 120?

Jeg bøjede hovedet lidt for ivrigt ind imod hendes. jeg følte mig lidt ulækker. Som om det her var en voldtægt, eller noget. Et overgreb. Men da hun greb fat om min nakke og låste sine fingre fast, følte jeg ægte lykke. Den lykke, der fik mig til at skide så meget på Edward, og hvad han vil gøre ved mig når han fandt ud af det. Mine tanker nærmest skreg af lykke, alt i mig eksplodere nærmest. Det var helt overvældende. Selv ikke i min vildeste fantasi ville jeg havde forstillet mig  meget lykke. Det gjorde nærmest helt ondt.Spørgsmålet rungede stadig inde i mig: hvad betød det her for hende? Jeg var lidt ligeglad. Lige nu var jeg egoistisk, selvisk for det vigtigste lige nu var hende. For en gangs skyld følte jeg mig fuldendt. Hendes hænder om min nakke, fik mig til at ønske, at dette øjeblik aldrig ville holde op, og, at Edward og Bella og resten af Cullens aldrig kom tilbage.

Jeg var grebet af min egoisme. Så meget, at jeg blev nød til at stoppe det. Jeg slap hendes læber, og jeg gloede på hende, og blev fuldstændig overvældet over hendes reaktion. Hun smilede rent faktisk. Nej hun smilede ikke bare. Hun så lige så lykkelig ud som mig, næsten.Hun holdt stadig hænderne bag min nakke indtil der lød et bumb nede fra stuen, og Edward kom brasende ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...