En Evig Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2013
  • Opdateret: 15 mar. 2014
  • Status: Igang
den handler om en pige på 15 år ved navn Sofia der bliver involveret i en en strid mellem hendes bedste venner og ham hun elsker af hele hendes hjerte alt mens hendes forældre ikke er hjemme

3Likes
6Kommentarer
321Visninger
AA

6. hemmelighederne's time

Da William og Leon kom tilbage med Sofia læggende i William´s arme mødte de Ida og Matt's meget forbavsede øjne da de to venner så deres veninde lægge i en fremmedes arme og Ida udbrød straks "hvem er i og hvorfor lægger Sofia helt livsløs i dine arme hvad har i gjort ved hende svar mig" William blev næsten så forskrækkede at han tabte Sofia ned på den hårde jord han viste ikke hvad han skulle svare så Leon brød hurtigt ind med et svar "ømm... vi.. øm ja det er altså ikke som det ser ud som" han havde ikke forventet det lød sådan men Ida brød ind igen "når så det er det ikke for som jeg ser det er i to vidt fremmede personer der kommer bærende med min bedste veninde i hendes natkjole i jeres arme hvordan vil i forklare mig det var?" hun så spørgende på dem de lignede et stor spørgsmålstegn de kiggede forvirret på hinanden og prøvede at finde på et fornuftigt svar men det kom ikke lige frem til dem hvad pokker skulle de dog sige? sandheden? ej det går nok ikke William var stor fan af at sige sandheden men ikke i dette tilfælde det var bedst bare at holde det hemmeligt pludselig midt i al tavsheden siger Matt "hvem er i endelig" William ser på Leon og svare "mit navn er William og det her er min bror Leon vi har kendt Sofia's familie og tænkte at vi ville komme og besøge dem da vi fandt Sofia læggende på skovbunden og vi tænkte at det var bedst vi tog hende med os" bare nu de troede på den historie der var helt stille ingen sagde noget da Sofia pludselig røre på sig alle vender blikket der før filmrede rundt hun slog pludselig øjne op og begyndte at skrige William fik sådan et chok at han tabte hende. Hun så sig forskrækket rundt rejste sig og løb alt hvad hun kunne ind mod skoven Leon prøver at løbe efter hende men Matt er over ved ham og har fat i hans arm først der ser Leon den ring der hænger i en kæde om hans hals han kigger over på Ida og ser en ring magen til Matt's, hans egen, hans bror's og alle de andre's sidde på hendes finger WHAT! Matt springer på ham i raseri mens Ida går på William. Sofia løber mod skoven da hun pludselig stopper hvorfor løber hun det var jo ikke Daniel det var William, Leon, Matt og Ida hvorfor kunne hun endelig løbe det burde ikke kunne lade sig gøre hun vender sig rundt og ser hendes to bedste venner gå på William og Leon hun løber mod dem mens hun råber "stop! stop! nu jeg ber jer" hun når kun lige i tide hen til dem før hendes ben giver efter og hun råber med sine sidste krafter "stop jeg ber jer Ida, Matt please stop de er ikke onde de hjalp mig jeg ber jeg også jer drenge gør det for mig" der løber tårer ned af hendes kinder de høre ikke efter det er som om hun ikke eksistere Sofia tager en hurtig beslutning hun river sin halskæde af og åbner det lille hjerte hun lukker øjne og skære sig selv i armen da udstøder hun en smerte som de hørte alle stoppede og så på hende hun sad med lukkede øjne hånden der holder hjertet ryster og der pippler blod frem fra den lille revne i hendes arm tårene løber ned af hendes kinder William udstøder pludselig "Sofia hvad har du gang i" han fare hen til hende river et stykke af hans skjorte af og forbinder hendes arm. Hun åbner stille hendes øjne og ser hendes fire venner's ansigter de er dybt rystede over hendes valg for at få deres opmærksomhed da hun pludselig siger med rystende stemme "i ville jo ikke høre på mig" hun når ikke mere før hendes krop trækker sig sammen i smerte ikke kun fra såret hun lige havde lavet men smerten af hendes venner skændes og smerten Daniel gav hende. De andre stod bare og så lamslået på hende da Ida siger "men de kom jo bærende med dig, helt bevistløs og jeg er sikker på at har skadet dig" William ser hurtigt på hende og før Sofia når at sige noget siger han "jeg kunne aldrig i mit liv finde på at skade Sofia om så det galt mit liv" verden blusede op i ham. Men uden han vidste det blottede han pludselig sine tænder og helt uventet svarede Ida igen på samme måde Sofia så fra den ene til den anden pludselig stod Matt og Leon også sådan hun var lige ved at hyrperventilere da hun for udstødt "hvad? hvordan? det er da ikke rigtigt" tårende løb ned af hendes kinder som vandfald hendes krop begyndte at ryste hun fik et tomt udtryk i øjne hun prøvede at sige noget men kunne ikke hvorfor gjorde hendes venner som William, Leon og Daniel det kunne ikke passe. Men så pludselig glemte hun al smerte al hendes lammelse hun for op og begyndte at råbe "hvad er det der sker Ida vi har været veninder lige så længe jeg kan huske og det her har du hold gemt for mig jeg har fortalt dig ALT MEN DET HER FORTALTE DU MIG IKKE JEG TROEDE JEG KUNNE STOLE PÅ DIG JEG TROEDE VI FORTALTE HINANDEN ALT OG JEG MENER" der blev hun afbrudt af Matt "Sofia slap nu af hvad men dine små venner de har sikkert bare udnyttet dig vi gjorde det her for din skyld for at der ikke skete noget med dig du har en støre kraft end du kan forstille dig" hun vendte sig vredt mod Matt og forsatte sit raseri men denne gang til ham "NÅR SKAL JEG SLAPPE AF HVA? OKAY SÅ MEN VIL DU VIDE NOGET DE HAR KUN VÆRET MINE VENNER I ET PAR TIMER OG ALLIGEVEL FORTALTE DE MIG SANDHEDEN DE HAR REDET MIG FØR! MEN JER TO I HAR LØGET FOR MIG OG TÆNK I FINDER PÅ DEN UNDSKYLDNING JEG ER SÅ SÅRET HVORDAN KUNNE I LYVE FOR MIG TÆNK AT I IKKE TURE FORTÆLLE MIG SANDHEDEN" hun vendte dem ryggen og gik mod huset. Men Ida løb efter hende hendes øjne var også fyldt med tåre nu hun tog fat Sofias arm vender hende om og siger "Sofia hør på mig jeg vil aldrig lyve for dig du er min bedste veninde i hele verden vil du ikke nok lade mig forklare jeg ber dig af hele mit usle hjerte vil du ikke nok" Sofia så bare på hende rystede på hovedet rev sig fri og gik videre mod huset Ida faldt til jorden gemte sit hoved i sine hænder. Matt kom løbende hen til Ida og råber efter Sofia "hvordan kan du efterlade dine venner på denne måde" hun sandser brat op vreden vokser op i hende hun vender sig om og råber "ER DET MIG DER EFTERLADER JER I BRØD VORES PAGT OM AT FORTÆLLE HINANDEN ALT MEN DEN BETØD JO INTET FOR JER" Ida kigger op og råber "HVORDAN KAN DU DOG TRO DET JEG TRO DE KONTROLLERE DIG LIGE NU JEG VIL ALDRIG BRYDE VORES PAGT UDEN EN ORDENLIG GRUND" "DE KONTROLLERE MIG PÅ INGEN MÅDER JEG BESTEMMER OVER MIG SELV OG SE DU VILLE BRYDE PAGTEN ENDNU EN LØGN TIL DIN SAMLING" råber Sofia tilbage alt dette finder sted mens William og Leon bare står og kigger på da William pludselig for nok han går over til Sofia og siger "hør her alle sammen vi kontrollere på ingen måder Sofia det lover jeg men Sofia nu må du høre på mig dine venner lyver altså ikke helt og jeg kan godt forstå deres mistro til min bror og mig det så meget forkert ud da vi kom med dig men nu tilbage til det dine venner sagde du har nogle ukendte krafter som du eller nogen andre ved hvad er jeg ved bare at de vil vise sig når de bliver nødvendige" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...