En Evig Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 dec. 2013
  • Opdateret: 15 mar. 2014
  • Status: Igang
den handler om en pige på 15 år ved navn Sofia der bliver involveret i en en strid mellem hendes bedste venner og ham hun elsker af hele hendes hjerte alt mens hendes forældre ikke er hjemme

3Likes
6Kommentarer
403Visninger
AA

4. Et nyt håb

Sofia lå i Leon´s arme og kunne intet gøre hun havde ingen anelse om hvor de var på vej hen.

Hov hvad skete der Leon stoppede hans venner fjernede en stor sten men hvorfor gjorde de nu det hvad skulle de der ind for Leon lagde Sofia på den kolde jord, han gik hen til nogen hun ikke vidste hvem var hun kunne ikke mere hendes øjne faldt i og alt blev sort. Leon gik hen til sin chef og sagde ´´her er hun der er hende vi skal bruge jeg har holdt øje med hende længe nu jeg er helt sikker det er hende´´ Leon´s chef kiggede på Sofia der lå som en engel i den hvide kjole og det lange smukke hår efter af have studeret Sofia længe sagde chefen ´´hun ser lidt slap ud er du nu sikker Leon´´ Leon svarede hurtigt ´´ ja jeg er helt sikker hun er bare lidt træt´´ i det han var færdig kom en fyr med pjusket brunt hår ud af et rum ved siden af så på Sofia der lå hjælpeløst på jorden og spurgte ´´ hvem er hun og er der nogen der vil sige mig hvorfor i alverden hun ligger på jorden og bliver i kold var nogen der kan svare mig på det ´´ Leon så bare på ham som om han var komplet idiot og svarede ´´ kære William min kære lillebror det her er Sofia hun bor oppe i det store hus i udkanten af skoven hun vil hjælpe os med at kurer Isabella´´ William så bare vandtru på ham det var som om han vidste at hun ikke var kommet af egen fri villige men var blevet tvunget med så William spurgte igen ´´ for det første er vi tvillinger det kan godt være du blev født først men det giver dig ikke ret til at kalde mig din ´´lillebror´´ så nu til noget andet så hun vil hjælpe er hun så også kommet af egen fri villige var kære bror eller hjalp du hende med at tage den beslutning´´ Leon så på ham, rystede lidt på hovedet og svarede så sin bror ´´kære dumme William hvorfor tror du aldrig på mig hun er bare lidt træt´´ de stod længe og så på hinanden da William afbrød tavsheden ´´lige meget om hun er kommet af egen fri villige eller ej skal hun ikke ligge der og blive syg jeg bære hende ind på et af gæste værelserne så hun kan sove lidt der´´ han gik hen mod Sofia der bare lå der og lignede den smukkeste engel, han bøjede sig ned og samlede hende blidt op for ikke at skade hende på nogen måder og gik så med Sofia liggende i sine arme ind på et lille men meget smuk værelse lagde hende stille på sengen og satte sig på den stol der stod ved siden af sengen der sad han ellers bare og ventede.

Så pludselig slog Sofia øjne op rejste sig med et sæt så sig skrækslagen og hun gik i panik da hun så William side der ved siden af hende hvad lavede hun her havde de bortført hende hun sad i i sine egne tanker sagde William beroligende ´´du skal ikke være bange jeg gør dig ikke noget jeg vil kun hjælpe dig ikke andet´´ hun så bare lidt på ham også udbrød hun ´´vel er du ej du ond ligesom de andre han sagde han ville hjælpe mig ikke  gøre mig noget og nu sidder jeg her det er din skyld jeg vil bare gerne hjem´´ Sofia brød ud i gråd William satte sig på sengekanten og sagde meget beroligende ´´nej mit navn er William og jeg ved godt at dit navn er Sofia jeg vil virkelig gerne hjælpe dig men så må du fortælle mig hvad der er sket er det ok´´ Sofia sad noget tid bare sad og græd så endelig så hun op på ham der var en kort stilhed men så skete der noget uventet Sofia kastede sig om halsen på ham og knugede sig ind til ham så hun kunne høre hans hjerte slag hvert eneste af dem William gengedlte hendes knus endelig slap Sofia ham rettede på sin kjole og begyndte at fortælle alt der var sket lige fra festen til hun var ved at kaste sig selv ud fra balkonen og ja da Leon var kommet hun fortalte alt så kom hun til at kigge på hendes hånd hun gik fuldkommen i panik hvor var to af hendes ringe hun ledte overalt i det lille rum smed med tingene men så pludselig stoppede hun ved at William lagde hans hånd på hendes skulder og spurgte stille ´´hvad er det du leder efter Sofia er det noget vigtigt´´ Sofia vendte sig i et ryk stirede ham lige i øjne og svarede ham som om han var dum ´´nej nej selvfølgelig er de da ikke vigtige det er ikke derfor jeg flipper sådan ud vel´´ men så faldt alle paraderne til jorden hun knækkede sammen i gråd William sagde stille ´´Sofia vis jeg nu ved hvad det er du leder efter kan jeg og de andre hjælpe med at finde det´´ hun så op efter lidt tid svarede hun stille ´´det er to ringe der betyder meget for mig den ene har et lille smukt hjerte på og den anden er en meget gammel smuk guldring han tog hendes våde hænder og hjalp hende op og sagde så ´´vi skal nok finde dem det lover jeg dig på ære.. men der er noget jeg vil spørger dig om´´ han holdt pause og så på hende, hun trak på skulderne og han forsatte ´´det er fordi min søster Isabella er meget syg og hun skal bruge noget meget speciel blod og det har du det er ikke meget det er kun et par dråber det lover jeg og det skader dig på ingne måder ´´ Sofia så skramt på ham men pustede så ud  samlede sig og gjorde tegn til at han måtte forsætte ´´kan du se den lille pige der lægger der over der er min søster og der er også lige noget andet du skal vide Leon er min bror og som du nok har regnet ud er han vampyr så ja jeg er også vampyr men jeg gør dig ikke noget og vis jeg gør tager jeg mit eget liv´´ hun så på ham med et smil åbnede munden og svarede ham ´´ det er ok jeg vil gerne hjælpe jer men hvorfor er det lige mig i skal bruge kunne det ikke være andre end mig´´ William så på hende med et lettet smil og svarede ´´det er fordi du er den yngste i din familie og din familie er meget speciel og fordi du er den yngste har du det bedste immunforsvar og det vil sige at du et den sundeste og den stærkeste og da Isabella blev til vampyr var det din tip tip tip tip tip tip tip oldefar der gjorde det muligt for at rede hende men nu er hun slemt såret og han er død så du er den eneste der kan rede hende´´ hun så på ham men et smil på læben tog blidt hans hånd og gik stille ud af rummet med rolige skridt lige ind i det store rum der hvor hun var kommet fra og der kun nogle få meter fra hende stod Leon Sofia så surt på ham himlende med øjne og forsatte videre med William efter sig hun gik mål bevist efter den lille pige der lå i sengen i enden af rummet i en lille krog hun slap hans hånd og satte sig på huk ved siden af sengen og strøg pigen over panden hun lade hovedet på senge kanten og faldt stille i søvn sammen med den lille pige.

William gik hen til Leon så ham lige i øjne og sagde ´´så du sagde hun var kommet frivilligt var men hun har lige fortalt mig det hele og du tvang hende med hun var ikke kun træt men har også blod mangel fordi DU tog det´´ Leon så bare så ham med et smil ´´hvorfor tror du dog på hende og ikke på din bror var hvor sørgeligt at du ikke engang stoler på din egen bror dit eget kød og blod´´ William så bare på ham med had i øjne og svarede surt ´´hvorfor mon og jov jeg stoler på dig bare ikke lige i det her tilfælde og bare så du ved det efter en forklaring er hun FRIVILLIGT gået med til at doner lidt blod til Isabelle men hun er for træt nu så hun bliver liggende lige der er der forstået og hold dine finger fra hende og hendes blod. Så har jeg lige en ting til men det er til alle vis i støder på nogle ringe så tag dem lige med tilbage´´ Leon så på ham i et kort stykke vendte sig og gik...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...