Bad boys don't cry (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Bad boys don't cry. ~ 1

Stephanie får sig et chok, da Justin, vender tilbage til Stratford skole, efter at have været bortvist i et år, pga. mobning og voldelige episoder. Og hvad gør man, når den man mest frygter og hader, begynder at være sød mod en?
{ Justin er ikke kendt }

57Likes
24Kommentarer
3816Visninger
AA

4. Say Whaaaat!?

Stephanie's synsvinkel:

Tanken om at Ryan var kommet til skade, eller havde gjordt noget dumt, plagede mig grænseløst. Jeg tog min hånd ned i min baglomme på mine jeans, og fiskede min IPhone op, jeg lod min finger glide hen over skærmen, i håb om at Ryan havde svaret tilbage, på de mange tusinde beskeder jeg havde skrevet til ham.

"Skat, kom lige ned, jeg har noget at fortælle", råbte min mor nede fra stuen. "Kommer nu". Jeg smed min mobil ligegyldigt ned i sengen, og gik så ned til min mor. "Jeg har en rigtig god nyhed Stephanie!" , hvinede min mor, imens hun klappede begejstret i hænderne. "Min gamle veninde Pattie har boet i Atlanta i et år nu, pga. noget med hendes dreng, men nu kommer hende og hendes dreng tilbage til Stratford, og jeg har sagt at de kan bo hos os, indtil at de har fundet et hus", fortalte hun i en lang køre. Jeg gjorde store øjne, og min mund var helt åben. "Ja, det tror jeg så ikke lige", sagde jeg ligegyldigt. "Hvad mener du skat?" Spurgte min mor skuffet. "Jeg mener, at der ikke skal bo en eller anden røvsyg familie i vores hus, og hvem ved, måske finder de aldrig et sted at bo, og så ender de med at bo hos os for altid!", "Skat, jeg lover dig, at de ikke komme til at være her for altid, og desuden er drengen 18 år, og du er 17, så i kunne da sagtens være lidt sammen", fortalte min mor beroligende. "Det kommer ikke til at ske!" , sagde jeg, og med de ord, var jeg allerede på vej op på mit værelse.

Justin's synsvinkel:

Det er enlig ikke fordi at jeg har noget imod at forlade Atlanta, men mit ry er ikke sådan heeelt vildt godt i Stratford. Men jeg savnede nu alligevel Ryan, jeg havde ikke rigtig andre venner end ham, alle andre var bange for mig. Haha. "Skat, vi lander nu", sagde min mor og lagde en hånd på min skulder. "Skrid mor!" , og i det jeg sagde det, rykkede jeg mig længere væk fra hende.

Jeg har altid godt kunne lide Stratford, især om julen, ikke at der er jul nu, men om julen, er der flot pyntet op, med lyskæder rundt om træerne, og man kan se snemænd, i nærmest alle haver. "Du vil helt sikkert kunne lide Jessica, og hendes datter er rigtig sød", "Nå, og hvornår så du sidst hendes datter?" spurgte jeg olmt, "Jeg tror, at hun var 2 år", sagde min mor, og blottede hendes hvide tænder. Jeg rullede bare øjne af hende. Taxien stoppede foran et hus, som var hvidt og stort. "Justin skat, hjælp lige med at tage nogle af vores kufferter" "Nej, mor" sagde jeg og rullede atter øjne af hende. Jeg ringede på døren, selvom at jeg normalt bare plejer at brase ind, når det passer mig. "Og husk nu hvad vi har aftalt, ingen numre, ellers, er det tilbage til Atlanta, er du med?", spurgte min mor meget alvorligt. "Jaja". Døren blev åbnet, og jeg må sige at det var noget af en overraskelse jeg fik mig.

Hey peepz!

Ved godt at kapitlerne ikke er så

lange endu, men det bliver de. Ved også

godt, at movellaen virker lidt kedelig

men den bliver meget mere spændene,

trust me! Glem nu ikke at like<3

Xoxo Sarah.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...