Bad boys don't cry (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Bad boys don't cry. ~ 1

Stephanie får sig et chok, da Justin, vender tilbage til Stratford skole, efter at have været bortvist i et år, pga. mobning og voldelige episoder. Og hvad gør man, når den man mest frygter og hader, begynder at være sød mod en?
{ Justin er ikke kendt }

57Likes
24Kommentarer
3820Visninger
AA

13. Ikke flere chancer!

Justin's synsvinkel:

Jeg vågnede op med en sygeste hovedepine. Jeg trak den ukendte dyne af mig, og gned mig lidt i øjnene. Hvor var jeg? Det her var ihvertfald ikke Stephanie's værelse. Jeg kiggede mig lidt omkring, og kom så i tanke om det der skete igår. Jeg drejede mit hovede 90 grader, og håbede inderligt, at det var Stephanie som lå på den anden side af sengen. Men det var ikke Stephanie. Pigen som lå ved siden af mig, havde lange lyse lokker, som dækkede hendes ryg. Jeg studerede hende nærmere, og kom så i tanke om at det var Julia. "Fuck man!", mumlede jeg frustreret, og prøvede desperat at finde mine boksershorts. Mit hovede var proppet med tanker fra igår. Tanker, som jeg helst vil glemme. "Går du allerede?", spurgte en lys pigestemme. Jeg vendte mig om, og kiggede ind i de krystalblå øjne, som udrykkede skuffelse. "Jeg... Øh... Bliver nødt til at gå", svarede jeg, og tog min hvide tangtop over hovedet. Hun sukkede højlydt, hun ville sikkert gerne have at jeg blev. Men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at blive. Bare tanken om, hvordan Stephanie vil reagere, når hun fik det her at vide, gav mig en dårlig fornemmelse i maven. Men hvem sagde, at hun skulle få det at vide? Jeg tvang mig selv til at se på Julia, en sidste gang. Jeg havde en smule ondt af hende, da hun sikkert troede at vi havde noget sammen nu, efter vores lille "one night stand". "Farvel", sagde jeg koldt, og åbnede døren, hvorefter jeg gik hurtigt ud.

Stephanie's synsvinkel:

Everlyn og jeg, havde tilbragt aftnen igår, sammen. Jeg havde fortalt hende om Justin og mig, og hun var glad på vores vegne. Jeg kunne ikke vente med at se Justin igen. Jeg savnede at kysse ham, at tale med ham. Jeg savnede bare generalt ham. Jeg åbnede mit skab og smed min taske derind. Så på mit skema, at jeg skulle have engelsk. Jeg undrede mig over at Justin ikke var kommet i skole endu, klokken var jo 7:56? Jeg smækkede mit skab i, og satte kurs mod engelsklokalet. Lokalet var fyldt med elever, som var trætte, og hadede mandag. En gruppe sad og læste, en anden gruppe snakkede og grinte, og en tredje gruppe satte hår på hinanden. Jeg lod mit blik falde på en tom plads, og gik så derefter derhen. Vores engelsklærer kom indad døren, med sin taske under armen. Han rettede lidt på hans skjorte, og rømmede sig lidt. "Det er altid dejligt at komme ind til en flok trætte og dovne elever", sagde mr. Watson sarkastisk.

Dagen gik langsomt, og jeg havde stadig ikke set skyggen af Justin, hvilket undrede mig, da Ryan og Chaz var i skole. "Ryan, hvor er Justin?", spurgte jeg, da jeg så Ryan, imellem den store mængde elever, som bare ventede på at få fri. "Han hygger sig nok", sagde han, og smilede kækt. "Hvad mener du?" , spurgte jeg undrende. Men han var allerede forsvundet, mellem alle menneskerne.

Jeg gik med hurtige skridt hjemad, da jeg ikke kunne vente med at se Justin, når jeg kom hjem. Jeg trak ned i håndtaget, til vores hus, men den var låst, så var Justin nok ikke hjemme. Suk. Medmindre at han kravlede ind af vinduet. Jeg mener, Justin var jo Justin, han kunne finde på hvad som helst. Jeg prøvede desperat at finde den rigtige nøgle som passede ind i nøglehullet, og det lykkedes mig at finde den rigtige, efter to sekunder. Jeg åbnede døren, og smed min skoletaske ligegyldigt på gulvet, og min jakke og sko, fik samme tur. Jeg løb op af trappen, og åbnede hurtigt døren. Jeg fik straks øje på Justin, som sad og så fjernsyn. Mit ansigt lyste op, da jeg så ham, og det samme gjorde hans, "Hey babe", sagde han, og rejste sig fra sengen, for at gå hen til mig. Han kyssede mig blidt på munden, og jeg kunne mærke at han trak på smilebåndet, da vi kyssede. "Du ser træt ud", sagde jeg, og studerede hans øjne, som havde sorte render. "Ja, det har været en rimelig vild nat", sagde han, og bed sig nervøst i læben. "Hvad lavede i så?", spurgte jeg nysgerrigt og satte mig i skræderstilling på sengen. Han kløede sig lidt i nakken, "Vi snakkede bare, og drak ret meget", svarede han, uden at skænke mig et blik. Jeg kunne mærke på ham, at vi ikke skulle snakke mere om igår, så jeg skiftede hurtigt emne. "Hvordan kom du enlig ind, og hvor er Chaz?", "Jeg kravlede bare ind af vinduet, da jeg har mistet min nøgle", svarede han, og sendte mig et smil. Han kravlede rent faktisk ind ad vinduet. "Og Chaz er ovre hos Ryan", tilføjede han, og gik med langsomme skridt hen mod sengen. Han snublede over hans hummeltaske, og faldt pladask ned på sengen. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt, da han så ret komisk ud. Jeg samlede hans hummeltaske op, for at ligge den et andet sted, sådan at der ikke var flere som faldt over den. Jeg skimtede en lille seddel som lå nede i tasken. Jeg ved godt at det var forkert, af mig at tage den, men jeg blev bare mere fristet da jeg så hjerter på sedlen. "Kære Justin, tak for i aftes, det var en af de bedste nætter i mit liv. Håber at vi snart kan ses igen, og gentage begivenheden. Knus din Julia.<3" Jeg læste sedlen igen og igen, og prøvede at overbevise mig selv om, at der der stod på sedlen ikke var rigtigt. Jeg stirrede stift på sedlen, og kiggede en ekstra gang på der hvor der stod "Knus din Julia<3". "Hvem er Julia?", spurgte jeg hårdt, uden at kigge på ham. Han satte sig op ved siden af mig, og tøvede så lidt, da han så sedlen. "Hvem fanden er Julia!!?" råbte jeg, sådan at jeg nu var sikker på at naboerne kunne høre mig. "Steph, jeg...", "Du har været i seng med hende, har du ikke!!? Var!?" spurgte jeg i et råb, og kunne mærke at tårerne pressede på. "Steph, hvis du giver mig en chance til, så lo...", "En chance til!? Du har allerede fået en chance til. Ikke flere chancer!", skreg jeg i hovedet af ham, og viftede samtidig med sedlen foran hans hovede. Hans øjne blev helt blanke, og han så rigtig trist ud. Men jeg havde ikke en skid ondt af ham. "Gå", sagde jeg i et suk, og pegede mod døren. "Steph, please", bad han, og lagde sin ene arm på min skulder. "Gå!", råbte jeg, og vendte fronten mod hummeltasken, og kastede den så på ham. Han greb tasken, forbavset. "Hils Julia, og sig at hun har en pæn håndskrift!", sagde jeg i en hård tone, og smækkede så døren i. Der gik nogle sekunder, før at jeg kun høre skridt gå ned af trappen, hvilket betød, at han sikkert var på vej ned.

Farvel Justin.

Hejsa læsere!

Justin har virkelig kvajet sig, var?

Stakkels Stephanie. Dette var

slutningen på "Bad boys don't cry~1"

Jeg vil begynde at publicere en

2'er imorgen. Glæd jer!

Husk nu og like, og ikke mindst

kommentere;)

Xoxo Sarah.<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...