Bad boys don't cry (JB)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 7 dec. 2013
  • Status: Igang
Bad boys don't cry. ~ 1

Stephanie får sig et chok, da Justin, vender tilbage til Stratford skole, efter at have været bortvist i et år, pga. mobning og voldelige episoder. Og hvad gør man, når den man mest frygter og hader, begynder at være sød mod en?
{ Justin er ikke kendt }

57Likes
24Kommentarer
3818Visninger
AA

10. Er jeg ikke mere end en ven?

Stephanie's synsvinkel:

Jeg vågnede ved at Justin stod og snakkede i telefon, med en eller anden som hed Chaz. Jeg hørte ikke de sædvanlige lyde fra kaffekopper der klingre, eller damesnak, så jeg gik ud fra, at mor og Pattie, var taget afsted. "Skal du absolut komme idag?", kunne jeg høre Justin sige. "Okay så, ses", og efter han havde sagt det, lagde han på. "Hvem var det?", spurgte jeg søvnigt, og rejste mig op fra sengen. "Bare en der hedder Chaz", svarede han, og gik hen til mig, og kyssede mig på panden. "Jeg at tænkte på, om Chaz måske, kunne bo her, bare i et par dage? Det er lang tid siden at jeg har set ham.", sagde Justin, og kiggede dybt ind i mine øjne, og bed sig derefter lidt i læben. "Jojo, det må han da gerne, så længe at det kun er ham, og ikke en flok teenagedrenge, som skal bo her. Hvad kl kommer han?", "Sådan, cirka om 20 minutter", sagde Justin, og gik så ned i køkkenet, sikkert for at spise.

Justin's synsvinkel:

Jeg gik ned i køkkenet, for at spise, da jeg var ret så sulten. Jeg vidste at Stephanie, var rimelig stresset lige nu, da hun kun havde 20 min. til at gøre sig klar. Og 20 min. er bare ikke nok for en pige. Jeg åbnede køleskabet, og den kolde vind fra køleskabet, ramte mig hurtigt. Jeg tog noget yoghurt, og hældte det i en skål. Der var gået 10 minutter, og Stephanie var stadig ikke færdig. Jeg satte skålen med yoghurten fra mig, og satte kurs mod hendes værelse. Jeg åbnede døren forsigtigt, jeg kunne jo ikke vide om hun var nøgen. Gid hun var. Hun gispede hurtigt da hun så mig, og skyndte sig under dynen, da hun kun havde undertøj på. Jeg smilede smørret, og sendte hende et flirtende blik, som hun gengældte ved at rødme automatisk. "Gå ud Justin!", sagde hun, og gemte sig endu mere under dynen. Men jeg havde ikke tænkt mig at gå ud. Hell no. "Skrid", sagde hun, og rejste sig hurtigt op fra sengen, og "prøvede" at skubbe mig ud af døren, men uden held, jeg flyttede mig ikke en centimeter. "Drop det babe, jeg går ikke ud", sagde jeg, og placeret mig på hendes seng, og ventede bare på at hun ville give sig til et eller andet. Hun sukkede, og gik hen til hendes klædeskab, sikkert for at finde noget tøj. Jeg betragtede hende bagfra. Damn! Tøsen havde en flot krop. "Hold op med at glo, Justin!", sagde hun, uden at skænke mig et eneste blik. "Hvordan vidste du at jeg gloede på dig?", "Altså, for det første, så er du jo Justin, og hvis jeg kender dig ret, så ville du udnytte chancen, hvis du nu var så heldig, at se på en halvnøgen pige's krop. Og for det andet, så har du selv lige indrømmet, at du gloede på mig", svarede hun flabet tilbage. Jeg undlod at svare hende, da jeg ikke kunne finde på noget, at svare hende igen med.

Stephanie's synsvinkel:

Jeg havde taget et par slidte shorts på, og en hvid løs top over. Havde puttet lidt makeup på. Og glattet mit hår. Justin var gået nedenunder, for at vente på Chaz. Pludselig kunne man høre, en dør åbne sig, og Justin som rejste for at hilse på vedkommende som kom ind af døren. Jeg gætter på at det var Chaz. Jeg kiggede en ekstra gang, i spejlet, for at se om alt sad, som det skulle side. Ikke at det betød noget, at jeg så godt ud, pga. Chaz, men jeg vil gerne gøre et godt indtryk, på Justins ven. Jeg gik ned af trappen, og kunne med det samme se Chaz. Han var brunhåret, og lidt højere end Justin. Han havde en t-shirt på, så man kunne se hans mange tatoveringer, langs armen. "Ehm... Det her er Stephanie", præsenterede Justin. "Uuuh! Har du fået kæreste på?", spurgte Chaz drillende. Han var helt sikkert en "Justin type", måske endda være. Justin tøvede lidt, imens mig og Chaz ventede på svar. Jeg var ret spændt på hvad han ville svare. "Nej... Nej, hun er bare en ven", sagde Justin og kiggede ned i jorden, mens at han samtidig bed sig i læben. Bare en ven? Var jeg ikke andet!? Jeg prøvede desperat at få øjenkontakt med ham, men han blev bare ved med at kigge ned i jorden. Jeg kunne mærke at tårerne pressede på, og jeg kunne ikke holde dem inde længere. Jeg løb op på værelset, da jeg ikke gad at Chaz skulle se mig græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...