A Christmas Story... (1. Advent - One Shot)

Mit One-Shot, til 1. Advent konkurrence.
//Maja :)

11Likes
8Kommentarer
577Visninger
AA

1. One Shot - A Christmas Story

 

~A Christmas Story~


 

Jeg kunne høre vores trægulv knirke, inde i stuen. Lugten af jul, fyldte mine næsebor. Jeg kigger over på min tvillingesøster Melanie.  Hun ligger i den lyserøde natkjole, hun fik her fornylig til vores 9 års fødselsdag. Hele familien var der. Og mor havde lavet en stor lyserød lagkage, med vores navne.’ Mary og Melanie’ Stod der.

 

Jeg hørte gulvet knirke. Jeg satte mig i forskrækkelse, op i sengen. Var der en i huset? Skal jeg kigge? Nej, bestemt ikke. Men hvad hvis det er en indbruds tyv, sådan en far nogen gange fortæller om? Jeg må kigge. Bare lige ud gennem nøglehullet. Eller dørsprækken…

 

Jeg fjernede den tykke dyne, så den kolde luft fra det åbne vindue, kom direkte ind på mine bare, korte ben. Jeg snoede armene rundt om min krop, for at give mig selv lidt varme. Gulvet knirkede under mine fødder, så jeg stoppede hurtigt op, for at gå lidt langsommere over til den store trædør.

 

Da jeg nåede der hen, bøjede jeg mig lidt ned i knæ, for at kunne se ud gennem det lille nøglehul. En skikkelse bevægede sig inde i stuen. Den stoppede og bøjede sig ned, ved det store juletræ der stod midt i vores store hyggelige stue.

 

Her lugter altid af gran. Hvert evig eneste år. Mor har sådan en afhængighed til gran, så her stinker af gran. Det kan drive Far til vanvid at her altid skal lugte sådan. Og det kan også sommetider drive mig og Melanie til vanvid. Men mor har jo altid gode argumenter for det. Så hun siger bare, at ’det er ikke jul uden gran’, eller det er ’godt at få naturen ind i hjemmet’. Ha! Som om… Hun kan bare godt lide at se på det.

 

Skikkelsen bevægede sig igen. Og jeg var sikker på at det var en mand. Han havde et stort fuldskæg, og en rød hue på, og…. Vent! Kunne det være Julemanden?
Melanie… Jeg måtte vække hende.

Jeg små løb over til hendes seng og ruskede i hende.

-Melanie! Hviskede jeg

- Stop Mary! Sagde hun træt, og jeg tyssede meget hurtigt på hende. Hvad nu hvis julemanden hørte hende? Så ville han helt sikkert flygte væk, med alle hans rensdyr, og gaverne! Ja for der er altså ingen jul uden gaver… Efter min mening hvertfald. Mor og far plaprer altid løs om at julen er for familien, og hyggens skyld. Og ikke mindst at vi fejrer Jesus fødselsdag. Det er det jo selvfølgelig også, men gaver er altså også vigtigt.

 

- Julemanden er lige inde i stuen! Skynd dig op og kig! Hviskede jeg til hende, da jeg kom tilbage fra mine tanker.

- Julemanden!? Sagde hun og lavede store øjne, mens hendes mundvige gled op af.

-Ja! Det er jo det jeg siger, Julemanden står lige ude i stuen, kom og kig! Sagde jeg og små løb diskret og lydløst over til døren. Melanie steg ud af sin seng og løb efter mig. Døren som stod på klem åbnede jeg lidt mere så vi bedre kunne se ind i den store stue.

 

Og der stod han. Den store Julemand med stort hvidt skæg og en lang nissehue. Sådan en har mig og Melanie også. Og sidste skoledag tog jeg den på i skole. Alle ville prøve den, og den er nu også meget fin…

-Wow! Hviskede Melanie.

Jeg fniste lidt og nær studerede ham lidt mere. Han drejede hovedet lidt så jeg kunne se ham fra siden af. Han havde et meget rundt hoved, med tykke røde kinder. Hans næse hvor meget stor, og også meget rød. Det er jo klart, han skal flyve i kane natten lang. Mon kanen egentlig er på vores tag?

Han har en stor mave, ja faktisk er han rigtig tyk. Ligesom morfar, han har også en stor tyk mave, men hans er ikke lige så sej som julemandens.

 

På stuegulvet står en stor sæk, fyldt med gaver, som han langsomt tager fra, og fylder under juletræet. Jeg kan ikke lade vær med at kigge på til og fra kortene, og på et af dem står der:
’Til Mary, Fra Julemanden’.
Sommerfuglene er helt vilde nede i maven, så jeg kan mærke det helt ude i fingerspidserne. Jeg kan slet ikke vente til at åbne den gave.

 

Jeg kigger over på Melanie der står ved siden af mig, og smiler stort. Og så uden næsten at trække vejret. Men det kan jeg jo godt forstå, Julemanden på jo helst ikke hører os, og lige nu har jeg egentlig mest lyst til at skrige, og så derefter løbe hen til ham for at give ham en stor krammer.
Men det skal jo helst ikke ske… Så jeg holder nok også vejret lidt selv.

 

Igen kigger jeg på Julemanden. Han kommer til at skubbe lidt til det store juletræ en gang i mellem, og jeg kan ikke lade vær med at lægge mærke til hvordan det klinger og klanger. De røde og guld julekugler der let støder til hinanden og laver en lille pling. Ligesom når man slå med sin kniv mod glasset.

 

-Hvor er det vildt! Det er Julemanden. Jeg vidste han fandtes. Sagde Melanie, og holdte sig selv over munden. Hun havde nok også lyst til at skrige, lige så højt som mig.

-Det er så vildt det her, jeg skal fortælle det her til..

Startede jeg ud men blev hurtigt afbrudt af Melanie.

-Stop så Mary! Vi kan da ikke sige det til nogen overhoevdet. Hvad tror du Julemanden ville sige til det, hvis alle fandt ud af at vi har set ham, og at han findes. Men vent… Vil nogen overhovedet tro på os?

-Nej selvfølgelig er der ingen der vil tro på os, derfor kan vi jo ligeså godt fortælle det. Vi kan da være ligeglade med om folk så tror vi er to små sindssyge aber!

 

Det gik så op fra mig da en skygge faldt hen over os, og der ikke længere kom lys ind på os, fra stuen af, at vi måske havde snakket en tand for højt. Og højt nok til at julemanden havde hørt os.

-Ser man det, hvad er det vi har her! Sagde han og hans smil blev endnu større, da min og Melanies læber langsomt faldt fra hinanden, mens vi stod og kiggede op på ham…

***

Jeg håber i kunne lide mit One Shot til 1. Advent julekonkurrencen.

Jeg vil meget gerne have jeres meninger, så jeg altid kan blive bedre. :)

//Maja

Og Glædelig Jul

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...