Sådan overlevede jeg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2013
  • Status: Igang
Denne historie er skrevet som Minas dagbog hvori hun laver en guide til sin afdøde far om hvordan hun har overlevet skolen og hvor hun giver sine egne forslag og tidligere bedrifter som en måde at vise hvordan man ikke skal gøre hvis man ikke vil virke sær.

0Likes
0Kommentarer
50Visninger
AA

2. Jeg savner dig

Mandag d. 1. december

Kære dagbog.

Det nye hus er noget skod. Alting her er hvidt, undtagen mit værelse som jeg allerede har overmalet med sort maling. Jeg føler at jeg er spærret inde i en lavine, når jeg er i stuen. Jeg råber efter hjælp, men mor vælger hører mig ikke. Hun hører efterhånden kun det hun vil høre. Hende og Mario har for travlt med deres lille elskov, til at høre hvad hverken Julius eller jeg siger. Hørte du det far? Mor er kommet videre, efter at du valgte at forlade os. Okay, måske ikke valgte.

Men for at vende tilbage til det jeg rigtigt ville skrive; Vi er allerede begyndt at pakke ud. Til min fordel fik jeg dog lov til at få loft værelset. Hvis du kom tilbage ville du sikkert bliver meget forbavset over hvad der er sket med mig far. Du har altid set mig som din lille prinsesse, men efter dit uheld har jeg ændret mit udseende fuldstændigt. Jeg går for det meste i sort tøj, mest langærmede. Folk skal helst ikke se mine permanent skamferede arme.

Jeg begynder på den nye skole i morgen, men jeg ved allerede nu at jeg ikke vil passe ind. Så snart jeg træder ind i lokalet vil alle de nye ansigter og deres stikkende øjne gennembore mig. de vil starte ved det sorte hår med de lyseblå striber og slutter ved de sorte Dr. Martens støvler.

Far. Jeg savner dig. Jeg føler næsten at jeg har fundet en magisk portal gennem din og min verden. Som en måde at snakke med dig uden at du er her. Jeg elsker dig.

Knus Mina.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...