Heste handel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2013
  • Opdateret: 3 dec. 2013
  • Status: Igang
*Det her er en kort novelle som jeg skrev i skolen*
Historien handler om en pige, som elsker at ride. Hun kommer til en market, hvor der er masser af heste til salg. Hun ser en pony, Sandy, som hun kan mærke noget godt kemi imellem dem.

2Likes
5Kommentarer
698Visninger
AA

2. Er hun min?

”Sandy,” sagde jeg roligt til hende.
Sandy stoppede med at trav op og ned langs hegnet og kiggede på mig, før hun gik hen til mig.
Sandy puttede sit hoved på min skuldre som for at sige: ’Se, jeg har fundet min ejer.’
”Det er utroligt!” Sagde min far. ”Må jeg prøve at komme tæt på hende?”
”Prøv bare,” smilede kvinden. Jeg gik ud af buret, kan man sige, og min far gik ind. Sandy kaldt på mig, før hun vendte sig om, og sparkede ud efter min far. Hun ramte ham heldigvis ikke. Min far gik ud af indhegningen igen.
”Det var tæt på!” sagde ejeren af Sandy. ”Hun er ikke så glad for mænd,”
”Det må man nok sige,” mumlede min far.
”Må jeg ikke nok få hende?” spurgte jeg.
”Hvor meget koster hun?” Spurgte min far. ”Vi har ikke speciel  mange penge.”
”Jeg betalte firetusind kroner for at købe hende, og jeg regnede enlig med, at sælge hende for det, som jeg købte hende for,” svarede damen.
”Det er ret billigt, i forhold til, at normalt ville en pony på hendes størrelse og farve, koste omkring femtentusind,” nåede jeg at sige, inden min far sagde nået.
”Ja okay,” sagde min far, og fandt hans pung frem. ”Jeg har firetusind her til at købe hende med.”
”Men hvad med sadel, hovedtøj, og nogle dækner med?” spurgte jeg.
”Hvad med, at vi siger femtusind, og så kan i få ponyen, og en masse ting til den. Hvordan er det?” spurgte ejeren af Sandy.
”Det er fint med mig,” sagde far.
”Tak far!” sagde jeg, glad.
Jeg gik lige ind til Sandy og krammede hende. Sandy prustede.
”Kan hun ikke bo derhjemme? Hun kan jo godt stå i den gamle stald. Den skal bare sættes i stand. Og vi kan også godt reparer indhegningen,” sagde jeg hurtigt.
”Hmm…” sagde far. ”Jeg ringer lige til mor.” Og så forsvandt hen.
”Du kan godt blive hos Sandy alene, imens jeg henter tingene til hende, ikke?” spurgte kvinden, som vi ville købe Sandy af.
”Ja, det skal jeg nok,” sagde jeg.
Kvinden gik, og kom tilbage lidt senere. Hun havde to grimer, to trække torv, og to dækkener. Den ene grime med trække torv var rødt, og det andet set var lilla. Jeg syntes at lilla passede bedst, så jeg valgt den. Jeg gik hen og spurgte kvinden, om jeg måtte tage den lilla grime og lilla trække torv.
”Ja selvfølgelig. Jeg skal bare have det ene set til min nye hest, så du vælger bare, hvilket en du ville have,” blev svaret.
”Hvad hedder du endelig?” spurgte jeg.
”Bare kald mig for Charlotte,” sagde hun.
”Hvad så med dækkenerne?” spurgte jeg.
”Du kan få dem begge to. Det ene er et varmt dækken som Sandy kan have på om vinteren, og det andet er ikke så varmt, men det kan du bruge hvis det regner meget en sommerdag.”
Charlotte puttede dækkenerne over hegnet og gav mig det lilla grime med trække torv.
Jeg gik langsomt op til Sandy, og lod hende snuse til grimen.
”Jeg går lige tilbage og henter sadle og hovedtøj,” tror jeg Charlotte sagde, men jeg hørte ikke ordenligt efter.
Jeg puttede grimen på langsomt, og lod den sidde løst, så Sandy kunne vænne sig til den, men hun var ligeglad. Det eneste Sandy gjorde, det var at vippe lidt med det ene øre.
Charlotte kom tilbage igen, med sadle og hovedtøj. Først puttede hun en sadle på hegnet. Det var en kombineret saddel, kunne jeg se på den. Hun havde også taget to hovedtøjer med. Det ene var til spring, og det andet kombineret, ligesom sadlen, men den var nok bedre til at bruge i dressur. Charlotte overraskede mig ved, at hun havde taget en strigler taske med. Der var også børster i.
”Her,” sagde hun. ”Jeg skal ikke bruge dem mere, så du må godt få dem.”
”Tusind tak,” sagde jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...