Take Care (Niall Horan fanfiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 dec. 2013
  • Opdateret: 17 mar. 2014
  • Status: Igang
Mae er en 19 årige pige der lever i tokoy, hun er med i en dansegruppe som består af 10 drenge og 6 piger. Hun har levet af at danse hele sit liv, og har haft en svær barndom med fattigdom. Hendes far døde af kræft da hun var 5 år lige siden har hun fundet tryghed i at danse og hører musik. Hendes bedsteveninde kommer fra England som hun har kendt siden hun var lille, da hendes far arbejde kræver at han rejser meget. Han har en engelsk kollega som er Melanies far, de har været meget sammen dengang de var små, og har holdt kontakten lige siden Maes far døde og nu hvor Mae er blevet 16 og får af vide at hun har fået kræft, støtter hun sig meget op af Melanie, de skyper sammen hverdag, hjælper hinanden med tøj, sko, hår drenge og problemer. Melanie hører meget musik, som blandt andet One direction. Første gang Melanie får af vide at Mae har fået kræft lukker hun alt ude og er ked af det. Men hun støtter stadig Mae....

8Likes
7Kommentarer
544Visninger
AA

1. Take Care

Kapitel 1

Mae’s P.O.V

Jeg sidder inde i klassen, det sidste time og jeg sidder og kigger på uret, klokken er 14:15 og vi har først fri 14:50. jeg tripper fordi jeg gerne vil have fri, fordi jeg skal ned til danse gruppens øvested, så vi kan få øvet på vores dans. Jeg vender mit hovede og kigger ud af vinduet, solen skinner og det er skyfrit. Jeg dagdrømmer mig væk, helt væk til dengang jeg var sammen med min far ude i haven i det perfekte vejr som det er i dag. Den dag sagde min far til mig ”Mae du skal være en stærk pige, far kommer ikke til være hjemme særligt meget mere, men de dage vi er sammen bliver de bedste dage i mit liv, jeg vil altid elske dig min lille skat.” - min far skrev det ned på bagsiden af et billede af os to. I lang tid forstod jeg ikke hvorfor min far var væk, men jo ældre jeg blev jo mere forstod jeg, han døde af kræft, jeg har lovet mig selv hvis jeg møder nogle med kræft vil jeg gøre alt for at hjælpe dem. Jeg ved hvor svært det er at opvokse uden en far på grund af en sygdom, jeg savner ham hverdag, dog har jeg nogle enkle minder omkring ham fra da jeg var lille og nogle af mine føselsdage. Men savnet er der stadig. Jeg kan mærke tårene triller ned af mine kinder, mindet om min far gør mig så ked af det, jeg ligger ikke mærke til tiden den forsvinder for... ”Mae?? Mae!?..” min lære rør mig på skuldren, det gir et chok i mig, med et sæt vender jeg hovedet om mod min lære, hun kigger på mig ”Mae er du okay? Du har været fraværende i 20min. Jeg kan se du har grædt, vil du gerne hjem nu?” Jeg nikker og snøfter, hun hjælper mig med mine ting og følger mig ud på gangen og siger ”Mae du ved godt du altid kan komme og sige hvis du vil snakke om det, heller få det ud i stedet for at holde det inde, ikke?” ”Jo det ved jeg, tak for at du er så venlig over for mig, det sætter jeg pris på. Tak for jeg må gå nu, farvel vi ses i morgen igen” svare jeg til hende og går hen mod hoved indgangen. Jeg går direkte hjem, sætter mit hår op i en knold, tgaer mit danse tøj på. Jeg går ned i køkkent for at finde lidt at spise, også tager min mobil og ipad, løber ud af døren tager cyklen og kører over til øvestedet. Da jeg kommer derover, er de andre allerede i gang med at stille op, jeg løber hen til anlæget, sætter min ipad til og vi begynder at øve. Det går rigtigt godt, vi har styr på det til fredag aften, vi har en optræden og vi har 3 dage endnu til at øve os i.

Klokken er 18:45 nu, og jeg vil til at hjemad, jeg siger farvel til de andre og tager min Ipad, jakke og mobil og smutter hjem. Jeg sætter musik på min ipad tager høretelefoner i øret. Jeg er hjemme 18:55, finder jeg min mobil frem og logger på skype og ser om Melanie er på, det er hun så jeg skriver til hende.
”Hey Mel, har du tid til at skype om 15min?”

Melanie skriver...

”Hey søde, ja det har jeg, 2 sekunder så finder jeg min computer frem! "

Mae skriver...

”Lyder godt søde, er lige kommet hjem så finder lige min computer frem, så vi kan skype imens jeg laver aftensmad til min mor og jeg! :-)”

Melanie skriver...

”Yes det er iorden, du ringer bare når du har fået den starte op! ;-)”

Mae ringer...

Melanie svare opkaldet..

”Hey Mae, hvordan har din dag været? Har du det godt og hvad med din mor?” spørg Melanie om.

”Hey Mel, min dag har været lidt op og ned, dagen startede godt ud. Men i sidste time i skolen, kunne jeg ikke vente mere, belv utålmodigt...”

Jeg venter med at sige resten fordi jeg er gået over til køleskabet for at finde grøntsagerne og det sidste jeg skal bruge til maden, da jeg kommer tilbage og ser Melanie på skærmen begynder jeg at græde igen.

”Mae, hvad er der? Hvad skete der i sidste time, dagdrømte du igen om din far?”

Jeg nikker kigger ind i camet og siger..

”Mel, den sidste stykke tid har jeg haft det forfærdeligt! Jeg savner ham så meget, jeg kan ikke huske ret meget af ham, men billedet er der! Det er der! Det billede han gav mig med sin besked, den hænger fast i hovedet på mig, jeg dagdrømmer om den dag, jeg vil ønske jeg kunne opleve det igen!”

”Mae, du ved du bare kan ringe når det skal være! Selvom vores lande ikke er i samme tidszone skal du vide du altid kan ringe! Jeg er ligemeget hvad og hvad tid på døgnet, det er derfor jeg er din bedsteveninde! Det ved du godt! Du må aldrig tro at jeg ikke er her for dig, hvis du har brug for at snakke når du er i skolen og det sker, så ring! Jeg er altid på skype for dig! Og i nødstilfælde har du mit nummer! Ring til mig, og kom ud med det!”

Jeg kigger op på skærmen, med det største smil og snøfter en sidste gang, imens jeg har skære det sidste af salaten.

”Melanie, selvfølgelig vil jeg ringe til dig, du er mit et og alt! Du er den veninde en hver går og drømmer om! Du den bedste og jeg elsker dig. Elsker dig for at du er der dag og nat! Det må du heller aldrig glemme! Du har bragt et smil på min læbe, min dag ender godt, som altid når jeg har snakket med dig!”

”Mae det er jeg glad for, elsker også dig meget højt og du er også den bedste! ... men må smutte nu, skal have time igen, vi snakkes smukke!”

”Yes vi ses Mel, du må have en god dag og hils derhjemme!”

”skal jeg nok, hils din mor også!”

”det gør jeg smukke, kys & kram”

 jeg vinker, sender et luft kys, blinker og griner imens jeg vinker igen.

”Kys og kram til dig også!”

Melanie gør det samme og vinker, sender et luft kys, blinker og griner imens hun vinker tilbage igen. Det er en ting vi gør hvergang efter vi har skypet sammen. Jeg får lavet resten af maden og min mor kommer hjem, sæter sig ved bordet og vi begynder at spise. Vi hjælpes ad med at tage af bordet, snakker lidt imens. Jeg smutter op på værelset og laver lektier, opdager klokken er er 21:30 og slutter af med lektierne, gør ned og børster tænder går ind og siger godnat til min mor og smutter i seng bagefter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...