Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
6484Visninger
AA

7. Kapitel 7.

Jeg lukkede mine øjne og koncentrerede mig om Taylor Momsen's stemme i mine hørebøffer.

Jeg havde altid hadet at tage undergrunden i England, fordi der var alle mulige underlige typer, specielt fordi jeg lige havde set gyserfilmen 'Creep', som foregik i en subway station..

Min kuffert stod mellem mine ben, og jeg var virkelig nervøs for at komme hjem til Harry..

Damen i højtaleren sagde, at vi ville ankomme til Cheshire om 5 minutter, så mit hjerte begyndte at banke. Jeg forstod ikke, hvordan Harry allerede havde den virkning på mig. Jeg havde jo kun kendt ham i 2 dage!

De 5 minutter gik som lynet, så jeg samlede mig sammen, og steg ud af toget. Jeg kiggede efter Harry, men kunne ikke se ham nogen steder.

Det endte med, at jeg bare stod og kiggede, indtil jeg kunne mærke nogle store hænder på mine skuldre, og en velkendt stemme, der råbte: "BOO!"

Jeg fór sammen, og sprang frem og gik ned i knæene. Jeg havde altid været nervøst anlagt, så jeg fik chok så let som ingenting..

"Hi Harry!", sagde jeg ihærdigt.

Han kunne slet ikke trække vejret, han lignede en der skulle til at dø, så jeg tog fat i hans skuldre og satte ham på bænken ved siden af os.

Han knækkede fuldstændigt sammen af grin.

Pludselig kom Louis råbende hen i mod os: "HIIIIIIIII!"

Jeg hev Harry op i armen,og kunne mærke lidt muskler.

Og jeg kørte en finger ned ad hans mavemuskler, og et lille støn undslap hans læber, så..

Hvorfor skulle jeg altid få de tanker?!

Jeg rødmede helt vildt, og skjulte mit ansigt i mit tørklæde.

Da de andre drenge var kommet, tog vi alle sammen bussen hen til Holmes Chapel, hvor Harry boede.

Jeg var også en smule nervøs for at møde Harry's mor..

 

Vi gik ned ad villavejen, som Harry boede på.

Vi kom til et lille sødt hus, og det var åbenbart Harry's.

Det havde røde mursten, og lignede vores hus utroligt meget.

Vi trådte ind og stillede vores sko i entréen.

Harry spurgte, om vi ville have noget te, og det sagde vi alle ja til.

Tedrikkende drenge? Ja tak!

Vi slog os ned i sofaen i stuen, og begyndte at snakke.

Vi kunne høre noget skramlen ude i køkkenet, og pludselig stak en smilende, mørkhåret dame hovedet ind.

"Hi guys! Do you want so homemade biscuits?"

Havde havde godt nok sagt han havde en søster, men jeg vidste ikke hun var så gammel!

"Yes thanks mom!", svarede Harry, og rejste sig op og kyssede hende på kinden.

Mom?!

Da hun var gået, sagde jeg til ham: "WAS THAT YOUR MOM?! Harry, I thought it was your sister!"

Hun kom tilbage med småkagerne og introducerede sig selv som Anne, Harry's mor.

Jeg kunne allerede lide hende!

Hun sagde, at vi bare kunne kigge os lidt omkring, så det gjorde vi.

De havde et virkelig sødt hjem, med en heeel masse gamle billeder.

Mens Louis gik rundt og flækkede af grin af alle billederne, gik vi andre ind for at pakke ud.

Harry havde et enormt værelse, hvor der sagtens var plads til 6 mennesker.

Jeg gad egentlig ikke sove alene på et gæsteværelse, bare fordi jeg var den eneste pige, og det så ud som om Harry kunne læse mine tanker, for pludselig sagde han: "Maria, do you mind sleeping in here with all of us? I just think we all should be together, because we're a band now, and we're gonna spent a lot of time together anyway."

"No, that's fine. But my nipples talk at night, so you're gonna hear some strange noises."

Der var en pinlig tavshed. Jeg vidste udmærket godt, hvad jeg lige havde sagt.

Jeg elskede at sige noget underligt til folk, som jeg dårligt nok kendte, bare for at se deres reaktion.

Leigh-Anne havde bare sagt: "I already love you."

Drengene så chokerede ud, men knækkede derefter sammen af grin.

"You're probably the weirdest person I've ever met!", sagde Zayn.

Liam kom hen og lagde en hånd på min pande, og undersøgte mine øjne virkelig dybdegående.

"Are you alright? Are you feeling well?", spurgte han, helt seriøst.

Jeg begyndte at grine, for han var altid så seriøs omkring alting.

Det skulle nok blive en sjov uge..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...