Succes - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 dec. 2013
  • Opdateret: 9 okt. 2014
  • Status: Igang
Maria flytter til England som 13-årig, da hendes mor dør.
Her får hun en bedste veninde, som melder hende til X-factor, da de er 16.
Maria kommer videre fra audition, men desværre ikke som solist under bootcampen.
Dommerne laver et lille eksperiment som går ud på, at de vil lave et boyband med en pige i.
One Direction.
2 år efter kommer hun ud for en faretruende ulykke. Vil den ændre hendes liv for altid, eller vil hun komme godt i gennem den?

40Likes
52Kommentarer
6465Visninger
AA

26. Kapitel 26.

"Maria from One Direction is anorexic."

Der var anoreksi-rygter om mig, OVERALT på Twitter. Alle skrev, at 'Ja, det var jo nok berømmelsen, der var steget hende til hovedet, nu kunne hun heller ikke spise mere'.

Ugh, jeg blev vist lige nødt til at sende et tweet:

"I am NOT anorexic; I've been in coma for a month, so I've lost 35 pounds (16 kg). The boys are feeding me up, so I'll be at my normal weight in 2 months. Don't worry, guys xx"

Og inden 5 minutter havde jeg fået flere tusind retweets. Jeg var sådan set bedøvende ligeglad med, hvad folk troede, tænkte og syntes, men vores Directioners var dyrebare, og jeg ville ikke bekymre dem. Inden længe havde jeg fået 'god bedring' tweets, og svarede på en hel masse af dem, og fulgte nogle fans. 

Det bankede på døren; Louis råbte, at vi skulle komme og spise morgenmad i vores fællesrum, så jeg vækkede Harry. Jeg elskede at sidde og kigge på ham, han så så fredfyldt ud. Jeg aede hans ansigt, og nussede hans hår. "Harry..", begyndte jeg, og aede hans arm. Han åbnede det ene øje forsigtigt, og sagde: "Oh, how I wish I could get some more sleep..", sagde han med sin sexede morgenstemme, som jeg kunne høre på hele dagen. "We need to get some breakfast, baby.", svarede jeg ham, med en blid stemme, og smilede til ham. Jeg kyssede ham godmorgen, og så satte han sig op i sengen og gned sine øjne, som en lille kattekilling. Vi rejste os på, og tog noget afslappet tøj på. Vi gik ud i fællesrummet, og mødte de andre, som også bare sad i joggingtøj. "Cornflakes?", spurgte Zayn. "Cornflakes.", svarede jeg ham. Jeg åd ALTID cornflakes til morgenmad, og det havde jeg gjort i mange år. Så jeg fik en skål af det, og så sad jeg og gnaskede det i mig, mens de andre spiste nogle pandekager med sirup. Vi talte lidt om alt og intet, og så skulle vi 'dresses' op. Vi havde vores stylist Lou Teasdale med, og hendes datter Baby Lux. Vi var helt vilde med hendes datter, og lod som om vi allesammen var hendes storesøskende. I dag skulle vi ud og være turister i Tokyo, og senere skulle vi lave et photoshoot. 

"I'm I the only one, who think Japanese people is really weird?", sagde jeg, og vrængede ansigt af drengene. Så Louis svarede kækt: "Maria, the only weird person here, is you." "Ok." svarede jeg, og smaskede min cornflakes helt op i ansigtet på ham, for at provokere. Vi grinede, og så gik vi i bad og tog tøj på. Jeg hang mit kamera rundt om halsen, og så var vi klar til at være frie turister.

Sådan da.. Altså, al security'en skulle også med, så helt frie var vi vel ikke. Men lidt var bedre end ingenting, så vi forlad allesamen hotellet med en cola i hånden, og så gik vi ud på gaden. Okay, dum idé. Vi kunne sagtens være turister i andre lande, men i Japan var der 4000 dobbelt så mange mennesker, så det ville være en umulighed.

Så vi gik ind på hotellet igen. Et kvarters turisme, jamen helt i top.

Vi tog tilbage, og satte os ind i et stort fællesrum, for at øve noget sang. Vi skulle jo på tour om en måned! Vi tog sangene i rækkefølge; Live While We're Young først. Den var blevet et stort hit, og musikvideoen til den var også blevet udgivet. Det havde været SÅ sjovt at lave musikvideoen, for vi havde sejlet, spillet fodbold, danset, leget i en pool, hoppet på trampolin, kørt i en firhjulstrækker over en eng og hoppet i nogle plastikbolde! Vi var virkelig alle sammen godt tilfredse med videoen, for vi syntes virkelig den afspejlede os og hvordan vi havde det sjovt.

Vi stillede os i en rundkreds, og gjorde os klar til sang. Liam begyndte den; som sædvanligt. 

"Hey there girl, I'm waiting on ya. I'm waiting on ya, c'mon and let me sneak you out. And have a celebration, a celebration. The music up the windows down."

Så blev det min tur: "Yeah, we'll be doing what we do. Just pretending that we're cool, and we know it too. Yeah, we'll keep doing what we do. Just pretending that we're cool, so tonight."

Og så os allesammen, der harmonerede i omkvædet. Jeg glæde mig virkelig meget til at optræde med den live, for vi skulle bare holde en fest på scenen! Og det fede ved at gøre det? Vi deltog ikke bare i en fest med 6 mennesker. Det var en fest med flere tusind mennesker, for hele publikummet var også med!

Næste sang på vores program, var Kiss You. Det var virkelig en af de sjoveste musikvideoer indtil at indspille! Vi lod som om vi dansede i et fængsel, vi var klædt ud i Hawaii-skjorter, Zayn og Harry sad på en scooter, mens Louis, Niall og jeg sad i en bil og skabte os som idioter. Drengene skulle også stå i badeshorts på surfboards, og jeg havde ikke lyst til at have en lille bikini på, så jeg havde min badedragt på. Og så stod vi der og lod som om vi surfede på nogle falske bølger, med store dykkerbriller og snorkler. Videoen var blevet et kæmpe hit. 

Vi sang sangen, og hyggede os med den. Den ville også blive et kæmpe hit på scenen.

I næste måned skulle vi til Ghana; vi skulle optage noget til det årlige, engelske velgørenhedsprogram 'Comic Relief'. Vi skulle besøge et børnehospital i en fattig by i Afrika, og prøve at undervise dem som lærere. Vi skulle synge med dem, og jeg glædede mig bare SÅ meget! Jeg var sikker på, at det ville blive følelsesladet, men jeg havde lovet mig selv ikke at græde. 

En dag i November havde jeg gået ned ad London's gader og gået rundt og kigget og nydt livet, som et hvert andet normalt menneske. Jeg havde mine hvide earpluggs i, og havde sat al min musik på shuffle. Jeg havde ca. et par tusind sange i min mobil, så jeg nåede ikke altid at få hørt allesammen, og en hel del havde jeg glemt, jeg havde. Lige pludselig - mens jeg betragtede en rød dobbeltdækker -, kom Blondie's sang 'One Way Or Another' på, som jeg ikke havde hørt i et halvt år, og så kom tanken flyvende ind i mit ansigt. "Vi skal da lave et cover til den sang!", sagde jeg til Chloe Henderson, som er vores PE-assistent. Hun ringede rundt, og så fik vi sat det i værk. i slutningen af November, havde vi fået mixet en moderne udgave af sangen sammen, og musikvideoen skulle optages i London i starten af Februar, og den anden del, skulle optages i Ghana i midten af Februar. Ja, hele den måned var book fuldkomment op..

Næste sang på programmet, vi skulle synge, var Little Things. Min favorit. Den var simpelthen så smuk, og havde havde også sunget den til mig, mens han kiggede på dybt i øjnene. Det var Ed Sheeran, der havde skrevet den, og jeg havde takket ham mange gange for den. Den sang betød så meget for mig, fordi jeg altid havde været så usikker på mit udseende.. Det var Niall, mig og Dan, der havde indspillet guitar til den. Niall og jeg skulle spille el-guitar til 'Back For You', 'Rock Me' og akustisk til 'I Would', jeg glædede mig. Vi sang i ca. en time, og øvede også de gamle sange var 'Up All Night' og nogle covers. Og så gik vi rundt og irriterede hotellet's personale, og tog pis på Paul - vores tourmanager.

Den aften sov vi allesammen sammen i én KÆMPE stor dobbeltseng, på kryds og tværs. Jeg lagde mit hoved på Liam's mave, og Harry havde sit hoved i mit skød, mens Niall lå på min mave. 

Hvor jeg dog elskede dem..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...